Finansministeriet - nyheder

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Tue, 29 May 2012 12:17:23 +0200

Den opdaterede befolkningsprognose ændrer ikke markant på de finanspolitiske udfordringer, dansk økonomi står overfor. Det er vurderingen, at kravet til budgetforbedringer for at sikre strukturel balance frem mod 2020 i et forløb, hvor det offentlige forbrug vokser med godt 0,8 pct. om året, reduceres fra ca. 7 til ca. 6 mia. kr. De offentlige finanser svækkes imidlertid efter 2020 og den finanspolitiske holdbarhed forværres med knap 0,2 pct. af BNP.

Læs notatet vedr. opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan i pdf her

Det økonomiske Råds forårsrapport 2012

Tue, 29 May 2012 12:10:00 +0200

Det Økonomiske Råds konjunkturvurdering for i år og næste år er overordnet set på linje med regeringens seneste skøn i Økonomisk Redegørelse fra maj 2012. Udsigterne er fortsat præget af den internationale afmatning, og der ventes således en moderat vækst på 1-1½ pct. i år og til næste år.

Det Økonomiske Råd anbefaler, at Danmark overholder EU-henstillingen om at forbedre den strukturelle saldo med 1½ pct. i 2011-13, men noterer samtidig, at den stramning af finanspolitikken, som – inden regeringens fremlæggelse af skattereformen - var planlagt i 2013 efter Det Økonomiske Råds mening ikke er særlig godt afstemt med konjunktursituationen.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler:

I den nuværende situation med stor usikkerhed er det vigtigt, at vi bevarer troværdigheden om den økonomiske politik, og at der fortsat er fuld tillid til dansk økonomi hos borgere og virksomheder og på de finansielle markeder. Det ser vi nu afkastet af i form af de lave renter, som er med til at holde hånden under beskæftigelsen. Det er centralt, at Danmark efterlever henstillingen fra EU. Det Økonomiske Råds analyse af den europæiske statsgældskrise understreger netop, at mistillid til et land kan have meget alvorlige økonomiske konsekvenser i form af stigende renter mv.

Regeringen deler Det Økonomiske Råds ønske om at stimulere vækst og beskæftigelse. Finanspolitikken for 2013 vil blive tilrettelagt, så den afspejler det dobbelte hensyn til at skabe vækst og samtidig konsolidere de offentlige finanser. Det udspil til skattereform, vi har offentliggjort i dag, giver netop et betydeligt bidrag til vækst og beskæftigelse på både kort og langt sigt. Med skattereformen, kick-starten og Finansloven for 2012 understøtter finanspolitikken vækst og beskæftigelse i 2012, mens finanspolitikken samlet set planlægges at være omtrent neutral i 2013.

I grundlaget for regeringens 2020-plan ventedes et underskud på 7 mia. kr. i 2020 i et forløb uden nye reformer og med en årlig vækst i det offentlige forbrug på godt 0,8 pct. i 2014-2020. Det Økonomiske Råds mellemfristede økonomiske fremskrivning peger derimod på et forventet underskud på den offentlige saldo i 2020 på 2 mia. kr., hvis der ikke gennemføres yderligere reformer, og hvis det offentlige forbrug vokser svarende til regeringens reformforløb.

Én forskel til Finansministeriets fremskrivning er, at Det Økonomiske Råds fremskrivning er baseret på en ny befolkningsfremskrivning, som først blev offentliggjort efter færdiggørelsen af grundlaget for 2020-planen. Når den ny befolkningsprognose indregnes i Finansministeriets fremskrivning, indebærer det en forbedring af den offentlige saldo i 2020 med ca. 1 mia. kr. Den ny befolkningsprognose fører således efter Finansministeriets skøn ikke til en væsentlig mindre udfordring i 2020, end der er lagt til grund i regeringens 2020-plan. Samtidig fører den ny befolkningsprognose til, at udfordringen efter 2020 bliver forøget.

Hovedforskellen mellem Det Økonomiske Råd’s og Finansministeriets vurdering af udfordringen frem mod 2020 hidrører fra en forskellig vurdering af væksten i arbejdsstyrken – for en given befolkningsudvikling – i de kommende år. Det er vurderingen, at DØR’s fremskrivning formentlig overvurderer stigningen i arbejdsstyrke og beskæftigelse frem mod 2020, jf. notatet DØR-rapporten foråret 2012 – udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med Finansministeriets fremskrivning”, www.fm.dk og www.oim.dk.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Jeg vil gerne kvittere for Det økonomiske Råds opbakning til regeringens overordnede reformstrategi. Jeg har bemærket, at formandskabet er mere optimistisk end regeringen og på grund af en større forventet beskæftigelsesvækst forudser et lavere underskud i 2020. Jeg er glad for, at formandskabet peger på den betydelige usikkerhed og på den baggrund bakker op om strategien i regeringens 2020 plan, der indebærer, at beskæftigelsen – via nye reformer – skal forøges med 60.000 personer frem mod 2020. Desuden noterer jeg med tilfredshed, at formandskabet støtter, at halvdelen af det råderum, der skal skaffes via reformer, anvendes til at sikre en finansieret forbrugsvækst på 0,8 pct. pr. år, mens resten bruges på initiativer til øget vækst og velstand mv.

Samtidig vil vi fra regeringens side gerne kvittere for Det Økonomiske Råds opbakning til indførelsen af budgetlofterne og den heraf følgende mere præcise udgiftsstyring. Vi ser i regeringen frem til Det Økonomiske Råds ny rolle som ”vagthund” på dette område.

Det Økonomiske Råds langsigtede fremskrivning peger på, at der i en årrække efter 2020 i fravær af yderligere reformer vil kunne opstår betydelige strukturelle underskud på den offentlige saldo i størrelsesordenen 2-2½ pct. af BNP. Det vil i givet fald være i strid med budgetloven og med målsætningen om, at det strukturelle underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP.

Det Økonomiske Råd lægger dog i sine politikanbefalinger op til, at der udover de reformer, regeringen allerede har planlagt, ikke er et væsentligt behov for at gennemføre yderligere reformer før efter 2020.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Der er i sagens natur usikkerhed om økonomiske fremskrivninger, der rækker langt frem i tiden. Men det er velkendt, at der i en årrække efter 2020 er udsigt til en betydelig forværring af de offentlige finanser, selv med de reformer der er gennemført og med de yderligere reformer, regeringen planlægger at gennemføre i de nærmeste år. Det skyldes især befolkningsudviklingen og den gradvise formindskelse af nordsø-indtægterne.

Regeringen har fremlagt en ambitiøs reformplan, som sikrer strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 og samtidig sikrer et råderum til at investere i øget vækst og velstand. Disse planer vil også bidrage til at styrke økonomien på længere sigt, men vil ikke nødvendigvis løse alle fremtidige udfordringer.

Læs notatet vedr. DØR-rapporten foråret 2012 - udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med Finansministeriets fremskrivning i pdf her

Læs Finansministeriets skriftlige indlæg til DØR-rapporten i pdf her

Danmark i arbejde - sættemøder om skattereform tirsdag

Tue, 29 May 2012 11:30:00 +0200

Der indkaldes derfor til indledende møder med folketingets partier tirsdag den 29. maj efter følgende tidsplan:

15.00: Enhedslisten

16.00: Venstre

17.00: Dansk Folkeparti

18.00: Liberal Alliance

19.00: Det Konservative Folkeparti

Fra regeringen deltager finansministeren, skatteministeren samt økonomi- og indenrigsministeren.

Der er adgang til Finansministeriet mod fremvisning af pressekort.

Danmark i arbejde - Skattereform
Læs publikationen Danmark i arbejde - Skattereform her
Læs handouts her i pdf

Udsigt til lavere underskud - Budgetoversigt 1, maj 2012

Fri, 25 May 2012 11:00:00 +0200

Underskuddet på statens såkaldte DAU-saldo skønnes at blive på 54 mia. kr. i 2012. Det er 33½ mia. kr. mindre end budgetteret på Finansloven for 2012. Samtidig ventes nettokasseunderskuddet – der er tæt knyttet til udviklingen i statsgælden – at blive på 48½ mia. kr., hvilket er 30½ mia. kr. mindre end ventet i december.

Der er samtidig udsigt til lavere underskud på de samlede offentlige finanser. Det offentlige underskud ventes at blive på 70½ mia. kr. i 2012 (3,8 pct. af BNP) og 32½ mia. kr. i 2013 (1,7 pct. af BNP). Det er henholdsvis 30½ mia. kr. mindre i 2012 og 15½ mia. kr. lavere i 2013 sammenlignet med decembervurderingen.

Den strukturelle saldo, som også beskrives i budgetoversigten, tager blandt andet højde for, at de offentlige finanser påvirkes af konjunkturerne og de meget store udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten. Den strukturelle saldo skønnes med fortsættelse af regeringens økonomiske politik og med indgåelse af ansvarlige økonomiaftaler med kommuner og regioner at blive forbedret fra et underskud på 1½ pct. i 2010 til omtrent balance i 2013. Dermed efterlever Danmark EU-henstillingen om en strukturel forbedring af de offentlige finanser på 1½ pct. af BNP frem mod 2013.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Det er glædeligt, at der aktuelt er udsigt til lavere underskud både på statens finanser og den samlede offentlige saldo, men det ændrer ikke på, at der er betydelige underskud, som vi er nødt til at håndtere. Derfor er der brug for at fortsætte regeringens stramme økonomiske kurs og reformspor, blandt andet med trepartsforhandlinger og en skattereform.

Aktivitetsvirkningen af regeringens politik skønnes til 0,5 pct. af BNP i 2012. Den finanspolitiske lempelse i 2012 skal ses i lyset af fremrykninger af offentlige investeringer i kickstarten, efterlønsudbetalingerne samt en realvækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. afledt af et lavere udgiftsniveau i 2011.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Vi forventer, at der kommer mere fremdrift i økonomien i den resterende del af 2012 og videre ind i 2013. Det skyldes blandt andet regeringens kickstart af økonomien og udbetalingen af efterlønsbidrag. Kickstarten betyder, at der fremrykkes offentlige investeringer i skoler, sygehuse og veje og renoveres almene boliger. Derudover bringer energiaftalen Danmark i front med en grøn omstilling af økonomien, og styrker væksten i 2012 og 2013 ved øgede investeringer.

Skønnene for statens og de samlede offentlige finanser er baseret på den aktuelle vurdering af dansk økonomi, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2012.

Læs mere om Budgetoversigt 1, maj 2012

Statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2012

Thu, 24 May 2012 20:00:00 +0200

Af hensyn til de finansielle markeder offentliggøres enkelte nøgletal, som indeholder markedsfølsom information, forud for den samlede offentliggørelse af Budgetoversigt.

Finansministeriets skøn for statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2012 fremgår af tabel 1. Statens samlede finansieringsbehov forventes at udgøre 184 mia. kr. i 2012.

Finansieringsbehovet dækkes ved at optage lån eller ved at trække på statens indestående i Danmarks Nationalbank.

Strategien for finansiering af finansieringsbehovet meddeles af Danmarks Nationalbank og kan findes på statsgældsforvaltningens hjemmeside, www.statsgaeld.dk.

Tabel 1. Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov i 2012

Mia. kr.	FL12	Maj12
Nettofinansieringsbehov	80	49
Afdrag langfristet gæld¹⁾	87	89
Afdrag kortfristet gæld²⁾	49	46

Finansieringsbehov	215	184
- indenlandsk finansieringsbehov	179	150
- udenlandsk finansieringsbehov	36	34

1) Afdrag på langfristet gæld er inklusive statslige fondes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb uden for året.
2) Afdrag på kortfristet gæld svarer til udestående i skatkammerbeviser og commercial papers primo året.
Kilde: Budgetoversigt 1, maj 2012.

Kommissorium for trepartsforhandlinger

Thu, 24 May 2012 14:37:00 +0200

Læs kommissoriet i pdf her

Offentliggørelse af Budgetoversigt 1

Thu, 24 May 2012 11:21:08 +0200

Budgetoversigten kan fra fredag kl. 11 findes på Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk.

I forbindelse med oversendelse af Budgetoversigten til Folketingets Finansudvalg torsdag den 24. maj kl. 20 er det besluttet samtidig at offentliggøre information om statens låne- og finansieringsbehov.

Finansministeriet udsender derfor i dag torsdag kl. 20 en pressemeddelelse om statens låne- og finansieringsbehov.

Sættemøde med regionerne fredag

Wed, 23 May 2012 23:30:00 +0200

Mødet finder sted i Finansministeriet kl. 8.00.

Der er adgang med pressekort.

Ros til forsvarlig kommuneøkonomi

Wed, 16 May 2012 10:00:00 +0200

Finansminister Bjarne Corydon udtaler i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabstallene:

Kommunerne skal have stor ros for at have strammet op og konsolideret deres økonomi. Med regnskaberne for 2011 løfter kommunerne et stort ansvar for at bringe økonomien tilbage på ret kurs, og jeg ved, at der er foretaget svære lokale prioriteringer.

Regnskaberne viser også, at kommunerne har valgt at prioritere et højt niveau for anlægsinvesteringer. Det er i fuld overensstemmelse med regeringens politik og har medvirket til at holde hånden under beskæftigelsen.

Det budgetterede niveau for serviceudgifterne i 2012 ligger knap 5 mia. kr. over det realiserede niveau i 2011, som Danmarks Statistik i dag har offentliggjort.

Regnskaberne for 2011 ligger markant under budgetterne for 2012. Der er således et betydeligt rum til at udvikle den kommunale service inden for de budgetterede rammer, siger finansministeren.

Det er samtidig helt centralt, at kommunerne har fokus på at fastholde den ansvarlige linje, herunder leve op til de vedtagne budgetter for 2012.

Plancher om 2020-planen Danmark i arbejde

Tue, 08 May 2012 16:40:42 +0200

I forbindelse med teknisk briefing om 2020-planen Danmark i arbejde gennemgik finansminister Bjarne Corydon plancher, som kan downloades nedenfor.

Klik her for at se plancherne om 2020-planen i pdf.

Danmark i arbejde

Tue, 08 May 2012 11:30:00 +0200

Planen indeholder regeringens svar på de tre grundlæggende udfordringer, dansk økonomi står over for frem mod 2020:

Konkurrenceevnen er alvorligt svækket, og produktiviteten er vokset for lidt
Demografisk medvind er vendt til modvind
Stram offentlig økonomi

Med Danmark i arbejde har regeringen anlagt en omfattende reformstrategi frem til 2020, der skal genskabe fremdriften i dansk økonomi og sikre balance mellem indtægter og udgifter.

Regeringens reformer vil øge beskæftigelsen svarende til 60.000 personer i job. Og det er målet, at beskæftigelsen frem mod 2020 samlet skal vokse svarende til, at 180.000 flere er i job. Samtidig vil regeringen bredt understøtte en højere produktivitetsvækst, blandt andet gennem en massiv satsning på uddannelse.

Det vil samlet skabe en solid vækst og flere job. Og derved skabes også den nødvendige finansiering til at udbygge den offentlige service og investere i fremtiden – samtidig med at der sikres balance på de offentlige finanser i 2020 og finanspolitisk holdbarhed.

Regeringens reformer vil samlet styrke de offentlige finanser i 2020 med 14 mia. kr. årligt. Regeringens reformdagsorden omfatter en fuldt finansieret skattereform, en reform af førtidspension og fleksjob, tidligere færdiggørelse af uddannelse, øvrige arbejdsmarkedsreformer samt en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter. Derudover vil regeringen spare 2 mia. kr. på forsvarets område og sikre en reduktion af Danmarks betaling til EU på 1 mia. kr. om året.

Regeringen vil herved tilvejebringe et økonomisk råderum, som skal sikre:

At det offentlige forbrug kan vokse med godt 0,8 pct. om året, samtidig med at der bliver strukturel balance på de offentlige finanser i 2020. Dermed kan den årlige ramme for det offentlige forbrug øges med ekstra 7 mia. kr. frem mod 2020 i forhold til et forløb uden reformer.
At regeringens ambitiøse uddannelsesmålsætninger kan realiseres.
At der skabes plads til yderligere initiativer til fremme af vækst, beskæftigelse, uddannelse, offentlig velfærd og grøn omstilling.

Derudover vil regeringen gennemføre en modernisering af den offentlige sektor, som vil muliggøre en omprioritering af offentlige udgifter for mindst 5 mia. kr. Herved kan der frigøres yderligere midler til at forbedre den offentlige service på højtprioriterede områder som fx sundheds- og uddannelsesområdet.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Regeringens 2020-plan, Danmark i arbejde, er ambitiøs, ansvarlig og fremsynet, og planen tager effektivt fat på de store udfordringer, Danmark står overfor.

Med planen skaber vi grundlaget for flere gode job, fremgang for familiernes økonomi og en tryg velfærd.

Med vores ambitiøse reformdagsorden sikrer vi plads til en årlig vækst i den offentlige service på godt 0,8 pct. samtidig med at vi får balance mellem de offentlige udgifter og indtægter i 2020. Det betyder, at den årlige ramme for det offentlige forbrug i 2020 er øget med 7 mia. mere, end hvis vi ikke gennemførte reformer.

Danmark i arbejde er udtryk for en fremsynet reformdagsorden, der giver råd til øgede investeringer i uddannelse, beskæftigelse, offentlig velfærd og grøn omstilling.

Med Danmark i arbejde sikrer vi en troværdig økonomisk politik, der betyder, at tilliden til dansk økonomi opretholdes, så fremgangen i vækst og beskæftigelse fortsat kan blive styrket af lave renter.

Læs faktaark om regeringens 2020-plan her.

Læs mere om Danmark i arbejde - udfordringer for dansk økonomi mod 2020 her

Budgetloven er i dag fremsat i Folketinget

Wed, 25 Apr 2012 13:02:09 +0200

Formålet med budgetloven er at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner.

Med budgetlovgivningen indføres et nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vil træde i kraft fra og med 2014 og vil være et væsentligt element i at sikre, at offentlige budgetter overholdes fremover.

Finansminister Bjarne Corydon fremhæver, at det nye styringssystem indebærer en væsentlig ændring i forhold til tidligere:

I mange år har udgifterne konsekvent overskredet det planlagte niveau. Det er slut nu for både kommunerne, regioner og stat.

De klare lofter betyder, at vi som politikere i højere grad end tidligere løbende bliver nødt til at foretage prioriteringer og bevidste valg for at undgå at udgifterne skrider.

Forslaget til budgetlov fremsættes i sammenhæng med 3 lovforslag fra Økonomi- og Indenrigsministeren. Samlet set bidrager lovforslagene til at sikre en klarere og mere kontant opfølgning på budgetter og økonomiaftaler end tidligere i såvel stat, kommuner og regioner.

Fremsættelsen sker på baggrund af den politiske aftale om budgetloven som regeringen indgik den 27. marts 2012 sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget førstebehandles i Folketinget den 8. maj 2012.

Klik her for at læse lovforslaget i pdf.

Dementi af historie om DONG i JyllandsPosten

Fri, 20 Apr 2012 09:12:29 +0200

Finansministeriet skal dementere dette. Finansministeriet har ikke initieret eller på anden måde planlagt nogen evaluering, undersøgelse eller lignende af bestyrelsen for DONG Energy A/S.

På generalforsamlingen i DONG Energy A/S, der blev afholdt onsdag den 18. april 2012, blev seks ud af de otte generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer genvalgt, mens der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer som følge af, at to af de tidligere bestyrelsesmedlemmer ønskede at udtræde af bestyrelsen.

Gymnasielærernes arbejdstid skal anvendes bedre

Wed, 18 Apr 2012 16:32:26 +0200

Den manglende prioritering betyder i praksis, at alle lærere i kraft af lærernes overenskomst får tildelt samme tid til deres arbejdsopgaver - uanset om de underviser i matematik, samfundsfag eller idræt. Heller ikke lærernes forudsætninger og erfaringer tæller med, når der sættes tid af til forberedelse.

Konsekvenserne af bindingerne - især i overenskomsten for lærerne ved de almene gymnasier - er blandt andet, at lærerne i dag som gennemsnit kun underviser cirka 9 timer om ugen, bruger cirka 12 timer til forberedelse og 7 timer om ugen til øvrige opgaver lige fra vejledning og lektiecafe til musicals og idrætsdag.

Rigsrevisionen anbefaler på den baggrund, at Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2013 skaber bedre muligheder for, at ledelserne reelt kan prioritere over lærerressourcerne.

Den anbefaling har regeringen tænkt sig at følge op på.

De stive regler for arbejdstid er simpelthen utidssvarende og står i vejen for, at eleverne får mest muligt viden og undervisning ud af lærerne. Regeringen vil derfor ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2013 arbejde for, at gymnasiernes ledelser får bedre muligheder for at tilrettelægge lærernes arbejdstid, siger finansminister Bjarne Corydon.

Der er allerede muligheder i de nuværende overenskomster og vi vil gerne støtte, at de muligheder bruges her og nu, men der skal mere til, siger finansministeren.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er enig.

Regeringen har som målsætning, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og samtidig skal vi løfte undervisningskvaliteten. Det skal ske til gavn for både den enkelte elev og for samfundet. Når Rigsrevisionens beretning viser, at de gældende overenskomster ikke giver gode nok muligheder for anvendelse af lærerressourcerne, tager regeringen det naturligvis til efterretning. Derfor skal vi have ændret på overenskomsterne, så vi får større fleksibilitet og et bedre ledelsesrum for rektorerne. Det er nødvendigt, hvis vores kvalificerede og dygtige lærerressourcer skal anvendes bedre, så vi får mere undervisning for de samme ressourcer. Det betyder ikke, at lærerne skal arbejde mere, men arbejde på en anden måde, så vi opnår et større samspil mellem lærer og elev, der kan give eleverne en bedre uddannelse.

Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning vil i fællesskab arbejde videre ud fra Rigsrevisionens anbefalinger.

Fakta:
Rigsrevisionen peger i beretningen på, at forberedelse er den arbejdsopgave, som lærerne bruger mest tid på. Alligevel er forberedelsestiden centralt i overenskomsten og lokalt på institutionerne ikke fastsat på baggrund af pædagogiske overvejelser om undervisningens mål og indhold, men i praksis den samme for alle fag.

Rigsrevisionen har samtidig bemærket, at alle gymnasielærere, der er fyldt 60 år, ifølge deres overenskomster har ret til en reduktion af arbejdstiden på 175 timer årligt med fuld lønkompensation. Det svarer til ca. 23 arbejdsdage om året eller 10 pct. af arbejdstiden. Gymnasierne bruger årligt ca. 120 mio. kr. på denne ordning. Ordningen er alene aldersbetinget og tager ikke højde for den enkelte lærers behov.

Læs mere om Rigsrevisionens beretning her

Regeringen nedsætter udvalg om særlige rådgivere

Wed, 18 Apr 2012 14:31:19 +0200

Regeringen har med Folketingets partier drøftet kommissorium for udvalget, som nu vil blive nedsat af finansministeren. I den forbindelse er udvalgets sammensætning også blevet drøftet.

Formand for udvalget bliver højesteretsdommer dr. jur. Jens Peter Christensen, som vil bestræbe sig på, at udvalget kan færdiggøre sit arbejde i foråret 2013.

Udvalget skal overordnet gennemgå de eksisterende regler og retningslinjer for særlige rådgivere og vurdere behovet for præciseringer, herunder i forhold til antallet af særlige rådgivere, ligesom udvalget skal overveje muligheden for, at ministre i højere grad serviceres af fastansatte i ministerierne. Udvalget skal foretage et serviceeftersyn af reglerne og retningslinjerne, herunder foretage en kortlægning og beskrivelse af udviklingen i praksis siden 2004, hvor betænkning 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand blev afgivet, især i forhold til de særlige rådgiveres funktioner, men også i forhold til deres uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund.

Udvalgets medlemmer udpeges af finansministeren og sammensættes som følger:

1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Dansk Journalistforbund
1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Danmarks Jurist og Økonomforbund
1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Danske Dagblades Forening
1 repræsentant for Statsministeriet
1 repræsentant for Økonomi- og Indenrigsministeriet
1 repræsentant for Justitsministeriet
1 repræsentant for Finansministeriet
1 repræsentant for Udenrigsministeriet
1 repræsentant for Folketingets Ombudsmand
2 sagkyndige fra universiteterne eller lign.
1 yderligere sagkyndig repræsentant (f.eks. en tidligere særlig rådgiver)

Udvalgets sekretariatsfunktioner varetages af Finansministeriet i samarbejde med Justitsministeriet.

Klik her for at læse udvalgets kommissorium.

Kommuner og regioner kan spare en halv mia. kroner på transport

Mon, 16 Apr 2012 12:23:06 +0200

Besparelsen vil kunne opnås ved at lade trafikselskaberne stå for at udbyde og koordinere kommunernes og regionernes opgaver med fx sygetransport eller transport til og fra skole, i stedet for at kommuner og regioner selv gør det. Effektiviseringspotentialet hænger sammen med, at trafikselskaberne har en højere grad af konkurrenceudsættelse, større kørselsvolumen og bedre kapacitetsudnyttelse end kommuner og regioner. Effektiviseringen kan således opnås ved, at det offentlige køber smartere ind, mens borgernes serviceniveau bibeholdes.

Analysen skal danne afsæt for regeringens arbejde med KL og Danske Regioner om at effektivisere de over 40 befordringsopgaver, som kommunerne og regionerne i dag løser. I alt beløber opgaverne sig til godt 4 mia. kr. årligt.

Uanset om man er folketingspolitiker, byrådsmedlem eller regionsrådsmedlem, så er man optaget af at bruge pengene så effektivt som muligt. Jeg synes, analysen er et godt afsæt for det effektiviseringsarbejde, vi skal i gang med, og jeg vil derfor tage befordringsområdet op i forbindelse med forårets økonomiforhandlinger, så vi kan sikre, at dette potentiale indhøstes, siger finansminister Bjarne Corydon.

Se hele Deloittes Kortlægning og analyse af befordringsordninger i pdf her

Regeringen baner vejen for et mere digitalt Danmark

Fri, 13 Apr 2012 10:06:43 +0200

Finansministeren fremsætter i dag to lovforslag, som er vigtige skridt for at kommunikationen mellem offentlige myndigheder og borgere og virksomheder kan overgå til digitale løsninger frem mod 2015.

Overgangen til digital kommunikation sker med omtanke og i etaper frem mod 2015, pointerer finansminister Bjarne Corydon. Der er i lovforslagene taget højde for, at nogle borgere endnu ikke er it-vante, og at alle får den service og hjælp, som de har krav på. Men ambitionen er klar. Danskerne skal være digitale:

Digitalisering er en vigtig brik i regeringens arbejde for at finde finansiering til fremtidens velfærdssamfund. De penge og den tid, vi i dag bruger på frimærker og indtastning af blanketter, kan vi bruge bedre på sygehuse, skoler og pleje og omsorg af vores ældre, siger Bjarne Corydon.

Danskerne er klar
De fleste borgere er parate til øget digitalisering og efterspørger flere og bedre offentlige selvbetjeningsløsninger. Som et eksempel var 2,5 million danskere inde og tjekke deres årsopgørelse på SKAT’s hjemmeside på blot en uge.

Når det offentlige er online og dermed tilgængelig uden for almindelig åbningstid, giver vi borgerne en bedre og mere fleksibel service. På nettet kan forældre altid skrive deres barn op til dagsinstitution og bestille tid hos lægen om aftenen hjemme fra sofaen, siger finansministeren.

Fakta
De to lovforslag, som forventes færdigbehandlet inden sommerferien, omhandler obligatorisk digital selvbetjening og offentlig digital post og er første del af udmøntningen af målsætningen fra regeringsgrundlaget og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015.

Målsætningen er, at 80 pct. af al offentlig post samt 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger foretages digitalt inden udgangen af 2015.

Tal fra Danmarks Statistisk viser, at 82 pct. af alle danskere mellem 16 og 89 år bruger internettet dagligt eller ugentligt. Også hos de ældre er flertallet online, fx har 73 pct. af de 65-74-årige adgang til internettet.

Mere information
Læs mere om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 på www.digst.dk

Kommentar til DONG advokatundersøgelse

Wed, 28 Mar 2012 14:30:00 +0200

Finansminister Bjarne Corydon siger i den forbindelse:

På baggrund af undersøgelserne, som er offentliggjort i dag, og den orientering, som forligspartierne i dag har fået, er det min opfattelse, at bestyrelsen har truffet den rigtige og nødvendige beslutning i sagen, og at beslutningen hviler på et ordentligt juridisk grundlag.

På den baggrund håber jeg, at de seneste ugers turbulens omkring DONG kan ende og at alle nu kan komme tilbage til arbejdet.

Jeg har noteret mig, at der fra forskellig side er spekuleret i, om denne sag handler om uenigheder om DONG's fremtidige forretningsstrategier. Jeg er derfor tilfreds med, at bestyrelsen allerede for to uger siden klart tilkendegav, at strategien ikke bliver påvirket af Anders Eldrups fratræden.

Danmark er et førende land i verden, når det handler om omstilling til grøn energi og regeringen er selvsagt helt enig med DONG's bestyrelse i, at der fortsat skal investeres ambitiøst i havvindmølleparker og i omstilling af de danske kraftvarmeværker til biomasse.

Høring over forslag til budgetlov

Tue, 27 Mar 2012 16:50:00 +0200

Regeringen har i dag indgået en politisk aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om en budgetlov.

Den nævnte politiske aftale skal i den kommende tid udmøntes gennem regeringens fremsættelse af en samlet lovpakke bestående af de fire følgende konkrete lovforslag:

Forslag til budgetlov (Finansministeriet)
Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Økonomi- og Indenrigsministeriet)
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Økonomi- og Indenrigsministeriet)
Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Økonomi- og Indenrigsministeriet)

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance deltager i den nævnte politiske aftale vedrørende de tre sidste lovforslag.

På den baggrund har Finansministeriet i dag sendt forslag til budgetlov i høring hos samtlige ministerier mv., jf. nedenstående dokumenter.

Finansministeriet har samtidig offentliggjort nedenstående dokumenter på Høringsportalen på www.borger.dk.

Her kan du læse Finansministeriets brev om høring over forslag til budgetlov i pdf
Her kan du læse en oversigt over høringer mv. i pdf
Her kan du læse forslag til budgetlov i pdf

Regeringen indgår aftale om ny budgetlov

Tue, 27 Mar 2012 13:51:10 +0200

Finansminister Bjarne Corydon understreger, at budgetloven betyder nye tider for den økonomiske ansvarlighed i stat, regioner og kommuner.

Med aftalen cementerer vi, at de offentlige budgetter skal overholdes. I mange år har udgiftsvæksten konsekvent overskredet det planlagte. Loven varsler en æra, hvor det er slut med disse overskridelser, siger finansminister Bjarne Corydon.

Et klart lovkrav om balance eller overskud på de offentlige finanser er simpelthen historisk. Lovkravet vil sikre, at Danmark fører en ansvarlig og langsigtet finanspolitik, der er grundlaget for at skabe vækst og nye arbejdspladser fremover, slår finansministeren fast:

Voldsom gældsættelse i det offentlige udfordrer de finansielle markeders tillid til økonomien. Derfor er det vores forpligtelse at fastholde en høj troværdighed og tillid til dansk økonomi, så vi kan sikre en lav rente til gavn for vækst og beskæftigelse. Med budgetloven sender vi et stærkt og utvetydigt signal til vores omverden, om at der er orden i økonomien i Danmark, siger Bjarne Corydon.

Loven betyder, at en overskridelse i statens drift i ét år medfører en tilsvarende reduktion af det statslige udgiftsloft i det efterfølgende år. Samtidig gøres det permanent, at regeringen kan reducere kommunernes bloktilskud og foretage modregning, hvis budgetter og regnskaber ikke ligger inden for de fastlagte rammer. Tilsvarende sanktioner indføres over for regionerne.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager fremhæver, at sanktionerne med betinget bloktilskud og modregning siden 2009 har vist sig meget effektive.

Kommunerne udviser allerede et stort økonomisk ansvar. Det har håndfaste økonomiske sanktioner bidraget til. Det er derfor et helt centralt element i budgetloven, at vi viderefører reglerne om sanktioner og at de kommer til at gælde såvel overfor kommuner som regioner, siger Margrethe Vestager og fortsætter: Men samtidig er det vigtigt, at vi via budgetloven sikrer stabilitet for kommuner og regioner i de økonomiske vilkår.

Faktaboks
Aftale om budgetlov

Budgetloven består af 4 sammenhængende lovforslag. Der er indgået aftale om, at regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti stemmer for følgende lovforslag:

Forslag til budgetlov (af finansministeren)
Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (af økonomi- og indenrigsministeren)
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (af økonomi- og indenrigsministeren)
Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering (af økonomi- og indenrigsministeren)

Der er endvidere indgået aftale om, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemmer for de tre sidstnævnte lovforslag som vedrører sanktioner overfor kommuner og regioner samt den ændrede rolle for Det Økonomiske Råd.

Faktaboks
Fra finanspagt til udgiftslofter

Den internationale krise og særligt den europæiske finans- og gældskrise har medført, at der stilles endnu skrappere krav til udviklingen i de offentlige finanser fra EU’s side, ligesom den er baggrunden for den finanspagt, som for nylig er forhandlet på plads. For at Danmark kan tilslutte sig finanspagten kræves, at pagten implementeres i dansk lovgivning. Dette sker som led i budgetloven.

Koblingen fra kravet om balance eller overskud på de offentlige finanser til de konkrete udgiftslofter sker via en fremskrivning af økonomien, der har som mål, at der er strukturel balance på den offentlige saldo i 2020. I fremskrivningen af økonomien indregnes alene de reformer mv., der er flertal for i Folketinget. Udgiftslofternes niveau fastlægges, så de er i overensstemmelse med det råderum, der ligger i fremskrivningen.

Faktaboks
Hovedelementer i Budgetloven

Implementering af finanspagten i dansk lovgivning:
Krav om de offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud
Det er opfyldt, hvis det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser ikke overstiger 0,5 pct. af BNP
Forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der ikke er udsigt til balance

Nyt styringssystem med udgiftslofter:

Udgiftslofter i stat, kommuner og regioner
Lofterne omfatter størstedelen af de offentlige udgifter
Nye initiativer finansieres ved omprioriteringer inden for lofterne
Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i staten
Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i kommuner og regioner
Det Økonomiske Råd skal løbende vurdere finans- og udgiftspolitikken

Faktaboks
Den offentlige saldo og den strukturelle saldo

Den faktiske offentlige saldo (forskellen mellem offentlige indtægter og offentlige udgifter) påvirkes af en række faktorer, herunder konjunkturer, finansielle markeder (pensionsafkastskat, selskabsskat og nettorentebetalinger), olieprisen og andre særlige forhold som fx tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

Korrigeres den faktiske offentlige saldo for disse elementer fås den strukturelle saldo, der viser den underliggende stilling i de offentlige finanser når der bortses fra konjunkturudviklingen og andre midlertidige forhold.

Læs aftale om budgetloven her
Læs handouts vedrørende budgetloven her

Tal fra SKAT: Danskerne klar til selvbetjening

Wed, 14 Mar 2012 13:00:00 +0100

Optællingerne hos Skatteministeriet en uge efter, at borgerne fik adgang til at se årsopgørelsen for 2011 i deres skattemappe viser, at hovedparten af befolkningen er parate til at kommunikere digitalt med det offentlige.

Skatteminister Thor Möger Pedersen siger:

Det er et imponerende antal af borgere, som har betjent sig selv digitalt – og det er sket uden væsentlig ventetid eller nedbrud af it-systemer. Den øgede brug af digitale kanaler betyder, at SKAT kan flytte ressourcer til vigtige indsatsområder – som fx social dumping og sort arbejde – til gavn for vores fælleskasse.

Regeringen har sammen med kommunerne og regionerne vedtaget en strategi for, hvordan kommunikationen mellem det offentlige og borgerne skal gøres digitalt de kommende år. Det betyder, at danskerne allerede fra december 2012 skal bruge internettet til fx at melde flytning og tilmelde deres børn dagsinstitutioner – og senere kommer andre områder til.

Tallene fra SKAT vækker også glæde hos finansministeren.

Det er glædeligt, at så mange danskere allerede har tjekket skatten for 2011 digitalt. Det bekræfter mig i, at langt de fleste er parate til, at vi digitaliserer kommunikationen med det offentlige frem mod 2015. Digitalisering vil effektivisere administrationen og dermed frigøre ressourcer til kernevelfærd samtidig med, at det vil gøre det lettere for borgerne at ordne deres sager med det offentlige. Dog skal vi selvfølgelig fortsat være parate til at hjælpe de borgere, der ikke kan bruge mus, skærm og hjemmesider, siger Bjarne Corydon.

På en uge har 2.510.732 borgere logget på www.skat.dk for at se deres årsopgørelse. Ca. 64 pct. af dem har brugt deres NemID/digital signatur til at logge på – dette tal var sidste år ca. 52 pct. 3,6 millioner danskere har en NemID.
I den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 har regeringen sammen med kommuner og regioner fastlagt de næste års ambitiøse digitalisering af den offentlige sektor. Læs mere på www.digst.dk.

Staten sparer 480 millioner kroner på indkøbsaftaler med grøn profil

Fri, 09 Mar 2012 10:30:00 +0100

Statens Indkøb har til opgave at effektivisere det statslige indkøb ved at standardisere, koordinere og forpligte det statslige indkøb. Denne runde af rammeaftaler omfatter blandt andet køb af computere, servere, vagtydelser og rengøring.

Finansminister Bjarne Corydon glæder sig over de nye aftaler:

Den økonomiske krise betyder, at det er vigtigere end nogensinde før, at vi udnytter hver en krone bedst muligt. Når det offentlige sparer penge på driften – fx ved at anskaffe billigere og mere energieffektive computere – så er der flere penge til kerneopgaverne tæt på borgerne. Det kan jeg som finansminister kun være godt tilfreds med, siger Bjarne Corydon.

Disse rammeaftaler har fokus på at finde energieffektive og miljørigtige løsninger:

Statens Indkøb er et godt eksempel på, hvordan vi kan tilrettelægge indkøbet, så vi får varerne til en skarp pris, samtidigt med at vi sikrer energieffektive og miljørigtige aftaler. Det er intelligent indkøb i praksis. Regeringen vil fortsætte indsatsen for at sikre de bedste og billigste indkøb, og vi vil derfor fremlægge en ny strategi for offentlige indkøb senere i 2012, siger Bjarne Corydon.

Strategien skal sikre bedst og billigst indkøb og bidrage til, at den offentlige efterspørgsel i højere grad anvendes til at fremme innovation og understøtte blandt andet velfærdsteknologi og grøn omstilling.

Fakta: Aftaler med grøn profil

De fællesstatslige aftaler er udbudt i henhold til EU's udbudsregler og under hensyntagen til relevante krav til arbejdstagerforhold, miljøhensyn, energieffektivitet, samfundsansvar (CSR) mv.

Aftalerne sikrer blandt andet energieffektive computere, servere, it storage og datakommunikationsløsninger i staten. Produkterne lever således op til kravene i Go Energi's indkøbsvejledning. Udgangspunktet for miljøkravene i produkterne er blandt andet EU's retningslinjer for offentlige grønne indkøb, kemikaliekravene i de nordiske og europæiske miljømærker såsom Svanen og Blomsten samt undgåelse af problematiske stoffer, som er opført på EU's kandidatliste. Miljø- og energikrav er udarbejdet i et samarbejde mellem Statens Indkøb, Miljøstyrelsen og Videncenter for grøn it i Digitaliseringsstyrelsen.

Mere information:
Du kan også læse om de enkelte aftaler på Statens Indkøbs
hjemmeside: www.statensindkob.dk.

Bred aftale giver bedre og billigere kollektiv trafik

Thu, 01 Mar 2012 13:42:00 +0100

De årlige udgifter på i alt 1 mia. kr. finansieres ved at lukke muligheden for uhensigtsmæssig brug af reglerne for registreringsafgift af leasing- og demobiler.

Finansminister Bjarne Corydon kalder det en god løsning at lukke hullet i skattelovgivningen og bruge pengene målrettet på at forbedre den offentlige transport.

- Vi har brug for bedre tilbud til de mange brugere af tog, busser og metro. Samtidig har vi brug for mindske forurening og trængsel, ved at flere mennesker vælger offentlig transport frem for bilen. Med aftalen tager vi et godt og grønt skridt i den rigtige retning.

- Samtidig er jeg også godt tilfreds med, at vi har formået at få både Enhedslisten og Dansk Folkeparti med på en fælles aftale, siger finansministeren.

Parterne bag aftalen er enige om, at passagererne skal opleve billigere billetter allerede fra begyndelsen af 2013. Aftalen betyder desuden, at regeringen skal fremlægge konkrete forslag i løbet af første halvår af 2012 til, hvordan takstnedsættelserne skal gennemføres. Parterne bag aftalen skal i foråret 2012 drøfte forslag til investeringer i bedre kollektiv transport, hvilket betyder investeringer i tog, busser, metro og anden kollektiv transport for over 1 mia. kroner i 2012 og 2013.

- Det er en omfattende aftale med mange penge, så vi kan gøre en reel forskel for passagerne. Det kan jeg kun være tilfreds med. At nogle partier ikke ønsker at være med til at forbedre trafikken og mindske trængslen i storbyerne, er mig helt uforståeligt, siger Bjarne Corydon.

Parterne bag aftalen er desuden enige om at nedsætte en kommission med henblik på at analysere mulige tiltag til modernisering af infrastrukturen, reduktion af trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet samt et yderligere løft af den kollektive trafik.

Læs aftalen her

Regeringen tager første skridt mod en digitaliseringsreform af velfærdsområderne

Fri, 10 Feb 2012 10:13:00 +0100

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og finansminister Bjarne Corydon nedsætter to arbejdsgrupper, der frem mod sommeren 2012 skal forberede en digitaliseringsreform af velfærdsområderne med fokus på social-, sundheds- og undervisningsområdet. Arbejdet skal afdække potentielle barrierer og udpege områder, hvor potentialet og behovet for velfærdsteknologi er størst. I arbejdet indgår repræsentanter fra stat, kommuner og regioner.

Arbejdsgrupperne skal levere det forberedende arbejde til en egentlig reform af velfærdsområderne. Det skal således afdækkes, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der med størst effekt kan udbredes i hele den offentlige sektor for at øge produktiviteten og borgernes engagement i egen behandling. Arbejdet skal desuden afdække potentielle barrierer, der kan være for, at det offentlige og borgerne får fuldt udbytte af velfærdsteknologien.

Økonomi og Indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler:

”Det helt afgørende for mig er, at alle borgere får den pleje og omsorg, som de har brug for og krav på. Det kan vi bl.a. sikre ved at udnytte velfærdsteknologiske løsninger. Det er en klar fordel for alle, når f.eks. kroniske patienter kan overvåge deres sygdom hjemmefra i stedet for at køre til kontrol på sygehuset. Det giver patienterne en fleksibel og tryg hverdag og sparer samtidig samfundet penge. Den type løsninger skal udbredes, og kommunerne og regionerne skal have mulighed for at arbejde ambitiøst med nye velfærdsløsninger. Derfor starter vi nu et samarbejde op med kommuner og regioner, som skal skabe bedre rammer for brugen af velfærdsteknologiske løsninger og samtidig se på konkrete løsninger, som kan frigøre arbejdskraft og give borgerne en bedre og mere fleksibel service”.

Danskerne siger ja til velfærdsteknologi viser en undersøgelse i KL’s nyhedsbrev Momentum. Ca. 70 pct. af danskerne er helt enige i, at teknologiske hjælpemidler giver en større følelse af selvbestemmelse over eget liv, og 55 pct. peger på, at teknologiske hjælpemidler kan forbedre den personlige værdighed i intime situationer sammenlignet med direkte hjælp fra mennesker.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

”Vi står med store økonomiske udfordringer som følge af den økonomiske krise. Derfor skal vi være endnu dygtigere til at udnytte velfærdsteknologi som et effektivt redskab til at sikre en bedre service og omsorg over for borgerne – både nu og i fremtiden, hvor der bliver færre til at forsørge flere. Der er masser af dokumenterede erfaringer, som vi skal sørge for at brede ud og det arbejde går vi i gang med nu.”

Digitaliseringsreformen af velfærdsområderne skal udformes i samarbejde mellem Økonomi- og indenrigsministeriet og Finansministeriet med tæt inddragelse af relevante ministerier, KL og Danske Regioner. Digitaliseringsreformen vil bygge på allerede opnåede erfaringer bl.a. fra Fonden for Velfærdsteknologi (tidligere ABT- fonden).

Læs mere på www.digst.dk

Kommunernes budgetter lever op til økonomiaftalen for 2012

Thu, 19 Jan 2012 09:10:00 +0100

Kommunerne har budgetteret med serviceudgifter, der ligger under det aftalte niveau for 2012, mens de budgetterede anlægsinvesteringer ligger over det aftalte niveau for 2012. Det viser den endelige opgørelse af kommunernes budgetter for 2012 fra Danmarks Statistik, der netop er blevet offentliggjort.

Samlet overholder kommunernes budgetter økonomiaftalen for 2012, og det betingede bloktilskud på 3 mia. kr. kommer derfor til udbetaling.

Finansminister Bjarne Corydon siger:

"Budgetterne for 2012 viser, at kommunerne lever op til deres ansvar i den aktuelle økonomiske situation. Samtidig indebærer det høje investeringsniveau i kommunerne en fremrykning af offentlige investeringer, der er fuldt på linje med regeringens politik.

Men en ting er, at budgetterne samlet set ligger inden for det, der er aftalt for 2012. Noget er andet er, at kommunerne nu skal vise, at de også formår at leve op til de vedtagne budgetter. Det kræver et skarpt fokus på økonomistyring, og at der i alle kommuner er den fornødne respekt om den prioritering, som budgetterne afspejler. Derfor arbejder regeringen på en budgetlov, der skal sikre, at kommuner, regioner og stat også fremover har styr på økonomien."

Offentliggørelse af finanslovforslaget for 2012

Thu, 18 Aug 2011 13:00:00 +0200

Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterer finanslovforslaget en time senere ved et pressemøde i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, på Christianshavn kl. 11.00.

Der er adgang til pressemødet mod forevisning af pressekort.

Den trykte udgave af finanslovforslaget for 2012 samt publikationerne kan - mod forevisning af gyldigt pressekort - afhentes i Finansministeriet onsdag fra kl. 10.00.

Finanslovforslaget for 2012 samt Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigten vil være tilgængelige på Finansministeriets hjemmeside, www.fm.dk, fra kl. 10.00.

En pressemeddelelse med information om statens nettofinansierings- og lånebehov vil blive offentliggjort tirsdag den 23. august 2011 kl. 20.00 på Finansministeriets hjemmeside.

Finanslovforslaget for 2012 kan i øvrigt bestilles gennem Rosendahls-Schultz Grafisk ved henvendelse på tlf. 43 22 73 00.

Omtrent uændret BNP i 1. kvartal og stigning i ledigheden i maj

Thu, 30 Jun 2011 12:00:00 +0200

Den samlede beskæftigelse (ekskl. orlov) steg ifølge det reviderede nationalregnskab svagt med 2.000 personer i 1. kvartal. Det skyldes, at den private beskæftigelse steg med 6.000 personer, mens der har været et fald i den offentlige beskæftigelse.

Samtidig er der offentliggjort ledighedstal for maj som viser, at bruttoledigheden (antallet af nettoledige og aktiverede personer) steg med 2.600 personer fra april til maj og dermed udgør 161.900 personer svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Udviklingen de seneste par måneder kan være påvirket af påskens placering. For april og maj set under ét har bruttoledigheden været nogenlunde stabil. I forhold til toppunktet i juli 2010 ligger bruttoledigheden i maj ca. 7.000 personer lavere.

Nettoledigheden steg med 4.400 personer til 109.600 svarende til 4,0 pct. af arbejdsstyrken. Den større stigning i nettoledigheden skyldes et fald i antallet af aktiverede på 1.800 personer.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler i forbindelse med offentliggørelsen:

- Med dagens nationalregnskabstal er BNP-væksten oprevideret i forhold til de skuffende flash-tal fra sidste måned. Det er positivt, at den samlede efterspørgsel og især eksporten er steget, og at den private beskæftigelse er forøget med ca. 6.000 personer i første kvartal. Vi har fået stabiliseret ledigheden på et – i historisk sammenhæng – ret lavt niveau. Samtidig noterer jeg, at det offentlige forbrug er bragt ned på et niveau, som er på linje med det vi har planlagt for 2011 ligesom vi har planlagt en ret høj vækst i de offentlige investeringer fra 2010 til 2011. Det peger på positive vækstbidrag fra den offentlige efterspørgsel i den resterende del af 2011.

- Samtidig peger konjunkturbarometrene for industrien og servicefagene på moderat økonomisk fremgang. Forbrugertilliden er på et fornuftigt niveau, og opsparingen i den private sektor er meget høj. Samtidig venter husholdningerne et fald i ledigheden det næste år. Renten er lav, og der er samtidig ret høj vækst på vores nærmarkeder. Dermed ændrer nationalregnskabstallene heller ikke på den grundlæggende vurdering af, at dansk økonomi er inde i et moderat, omend lidt ujævnt opsving.

- Udviklingen i første kvartal har ifølge Danmarks Statistiks nye tal være noget bedre, end de første tal viste, men har dog fortsat været mere afdæmpet end forventet i Økonomisk Redegørelse fra maj. Tallene er dog stadig meget foreløbige, og der kommer flere og ofte større revisioner af tallene senere. Man skal derfor være forsigtig med at drage håndfaste konklusioner ud fra de tal, vi har nu. Der var også to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst i 2006, selvom væksten det år var 3,4 pct. Ingen vil vel påstå, at dansk økonomi var i recession i 2006.

Om udviklingen i ledigheden udtaler Finansminister Claus Hjort Frederiksen:

- Efter adskillige måneder med faldende ledighed steg ledigheden i maj. Men det ændrer ikke på billedet af, at arbejdsmarkedet er stabiliseret, og at ledigheden overordnet har været aftagende siden midten af 2010. Vi kan samtidig konstatere, at ledigheden stadig er meget lav i historisk perspektiv. Det samme gælder langtidsledigheden. Ledigheden er lavere end i 2001, hvor den ellers nåede et rekordlavt niveau efter højkonjunkturen i 1990’erne. Vi venter moderat fremgang på arbejdsmarkedet i resten af 2011 samt 2012 med svagt faldende ledighed og en yderligere, men begrænset stigning i den private beskæftigelse.

Om den økonomiske politik udtaler Finansminister Claus Hjort Frederiksen:

- Trods opbremsningen af dansk økonomi i 1. kvartal er vores udgangspunkt fortsat, at den planlagte finanspolitik er afstemt med konjunkturudsigterne. Det har senest DØR bakket op om. Udviklingen i 1. kvartal ændrer ikke umiddelbart vores vurdering af kravene til finanspolitikken. Vi har planlagt det sådan, at finanspolitikken i realiteten ikke svækker opsvinget i år og næste år.

- Desuden er meget jo sat i gang. Vækst i de offentlige investeringer på 7 pct. i år. Store investeringer i Fehmern-forbindelsen og Metroen. BoligJobplanen, der understøtter byggebeskæftigelsen. Samt tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som skønnes til 17 mia. kr. i 2012.

- Og de fremadrettede indikatorer peger generelt på, at vi er inde i et moderat opsving med stigende optimisme hos både husholdninger og erhvervsliv. Det peger på fremgang i resten af året, selv om det internationale billede er blevet lidt mere usikkert.

- De foreløbige tal peger på, at de offentlige investeringer skulle være faldet ret meget i 1. kvartal, men det må tages med et forbehold, idet oplysningerne om de offentlige investeringer er særligt usikre og typisk revideres kraftigt i senere offentliggørelser - og typisk i opadgående retning. Og de foreløbige tal er altså ikke udtryk for, at regeringens politik skulle bremse opsvinget. Vi har nemlig ikke planlagt et fald i investeringerne. Vi har planlagt en stigning i 2011 på 7 pct. Samlet har finanspolitikken for 2009 og 2010 været usædvanlig lempelig – og mere lempelig end i andre OECD-lande.

Regeringen ser frem til at påbegynde forhandlingerne om EU’s flerårige budgetramme

Wed, 29 Jun 2011 21:40:00 +0200

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen nu har fremlagt sit forslag og ser frem til at påbegynde drøftelserne med de andre medlemsstater og Europa-Parlamentet. Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme bliver en af de væsentligste sager under det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012, men forhandlingerne ventes ikke afsluttet under dansk formandskab.

Regeringen lægger vægt på, at der sker en modernisering af EU’s budget og hilser derfor velkomment, at Kommissionens forslag lægger op til i højere grad at fokusere EU’s budget på bl.a. vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, herunder f.eks. forskning og energi. Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

- Det er positivt, at Kommissionen lægger op til at modernisere EU’s budget med større fokus på bl.a. vækst- og beskæftigelsesdagsordenen. Regeringen vil arbejde for, at man går endnu længere i omprioriteringen af midler til områder, der understøtter vækst og beskæftigelse i EU.

Kommissionens forslag indebærer en realvækst på ca. 5 pct. i forhold til den nuværende budgetramme. Regeringen finder, at det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag er klart for højt. Sammen med andre lande, som traditionelt lægger vægt på budgetdisciplin, vil regeringen derfor arbejde for at nedbringe udgiftsniveauet. Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

- Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag er klart for højt. I en tid, hvor næsten alle lande i Europa fokuserer på at genoprette deres offentlige finanser, må også EU’s budget udvise mådehold. Det vil også være nødvendigt for at få opbakning blandt alle medlemslande.

Kommissionens forslag indebærer, at der fortsat vil være betydelige rabatter til en række velstående lande (Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Sverige) – men ikke Danmark. Dette er som bekendt ikke acceptabelt for Danmark. Rabatter forhandles direkte mellem medlemsstaterne i Rådet, hvor dette spørgsmål afgøres ved enstemmighed. Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

- Det er som bekendt afgørende for regeringen, at vi får en rabat på vores EU-bidrag, så den negative særbehandling af Danmark bringes til ophør. Det er ikke rimeligt, at Danmark skal finansiere andre velhavende landes rabatter uden selv at opnå en.

Statens selskaber 2011

Thu, 23 Jun 2011 10:00:00 +0200

Publikationen, der udkommer årligt, giver et overblik over udviklingen i de selskaber, som staten helt eller delvist ejer, herunder en beskrivelse af statens aktieposter og udbytteindtægter, selskabernes overordnede økonomiske resultater for regnskabsåret 2010 samt udviklingen heri fra 2006 og frem.

Staten ejede pr. 31. december 2010 aktier og anparter i 23 selskaber. Dertil kommer tre selvstændige offentlige virksomheder DSB, Energinet.dk og Naviair, samt interessentskaberne Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S.

I 2010 havde de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder en nettoomsætning på 91,8 mia. kr., mens nettoomsætningen i de øvrige selskaber med statslig ejerandel udgjorde 74,2 mia. kr.

Udover selskabernes overordnede økonomiske resultater og udviklingen heri, indeholder publikationen en beskrivelse af de større selskabers overordnede forretningsmæssige udvikling.

Læs mere om Statens selskaber 2011 her

En frisk start for Christiania

Wed, 22 Jun 2011 18:30:00 +0200

Med aftalen sikres det økonomiske grundlag for, at beboerne kan blive boende på området, at de erhvervsmæssige, sociale og kulturelle aktiviteter kan fortsætte og udvikle sig, og at Christianshavns vold bliver beskyttet og genoprettet.

Aftalen betyder, at Fonden Fristaden Christiania køber de bygninger og arealer, som staten ejer, og som staten inden for lovgivningen har mulighed for at sælge til Christiania. Fonden lejer de bygninger og jordstykker, som staten ikke har mulighed for at sælge. Fondens bestyrelse består af 11 medlemmer.

Fonden overtager samtidig en række forpligtelser på området. Blandt andet genopretning af forsyningsforhold, vedligehold af stier, friarealer, veje og belysning.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

- Jeg er tilfreds med, at vi med dagens aftale har skabt ro om Christiania. Nu ser jeg frem til, at vi får fonden sammensat, så Christiania kan starte på en frisk og få gang i en positiv udvikling. Det har vi alle en interesse i, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Videre proces
Implementeringen af aftalen begynder nu, og det endelige salg skal godkendes af Folketingets Finansudvalg. Implementeringen indeholder blandt andet følgende elementer:

Fonden stiftes – bestyrelsens sammensætning godkendes af finansministeren.
Beboerne i de enkelte bygninger skal tilkendegive, hvorvidt de ønsker, at fonden skal overtage deres bygning, eller om de i stedet selv ønsker at overtage bygningen.
Købsaftaler og lejekontrakter udarbejdes.
Udstykning, tinglysning mv. gennemføres.
Endelig overdragelse af bygninger og arealer 15. april 2012, forudsat at de aftalte bygninger på volden er flyttet.

Læs aftalen her.

Pressemeddelelse om Københavns Lufthavne A/S

Wed, 22 Jun 2011 12:41:48 +0200

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

- Indtil videre afventer vi, om forhandlingerne mellem MAp og Ontario Teachers’ Pension Plan vil resultere i en ændring af ejerkredsen bag Københavns Lufthavne A/S. I givet fald ser vi fald frem til en konstruktiv dialog med en ny medaktionær.

I dag kontrollerer MAp Airports og Macquarie European Infrastructure Fund III gennem fællesejede selskaber aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S. Staten ejer 39,2 pct. af aktierne i Københavns Lufthavne A/S.

Kommunale milliarder at spare på effektive indkøb

Wed, 22 Jun 2011 11:00:00 +0200

I analysen har man undersøgt varegrupper med en samlet indkøbsvolumen på ca. 10 mia. kr. årligt. Konklusionen er, at der kan spares mellem 1 og 2 mia. kr. om året, hvis indkøbet bliver mere effektivt. Da langt fra alle varer og tjenesteydelser er omfattet af analysen, vurderes potentialet for det samlede kommunale indkøb at være endnu større.

Analysen viser, at der er store forskelle på de priser, som kommunerne køber ind til. Eksempelvis betaler en lang række kommuner 2-3 gange mere for kontorvarer end den kommune, der køber billigst ind.

Den offentlige sektor køber årligt varer og tjenesteydelser for ca. 270 mia. kr. Derfor er det centralt, at det offentlige indkøb er så effektivt som muligt, slår finansminister Claus Hjort Frederiksen fast:

- Det offentlige skal købe bedst og billigst for at sikre, at der er penge til undervisning, omsorg og pleje. Det kræver blandt andet, at indkøbet koordineres, og at myndighederne forpligtes til at benytte de billige aftaler. For, hvis der er milliarder at spare ved at købe fx vejsalt, computere og bleer ind fælles, så er det da sund fornuft at gøre det. Derfor lægger jeg vægt på, at der sættes handling bag ordene. Regeringen og KL er derfor med aftalen om kommunernes økonomi for 2012 blevet enige om nogle konkrete målsætninger for, hvordan det kommunale indkøb effektiviseres, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Analysen tyder på, at kommunerne til stadighed bliver dygtigere til at købe billigt ind. Den peger også på, at de bedste priser og mest effektive indkøb opnås gennem fælles og forpligtende udbud med stor volumen. Ifølge KL’s formand Jan Trøjborg må leverandørerne da også indstille sig på, at kommunerne i fremtiden vil købe mere ind i fællesskab.

- Rigtig mange kommuner har fået øje på de effektiviseringsmuligheder, der er på indkøbsområdet. Men der er heller ingen tvivl om, at der er endnu mere at hente – ikke mindst, hvis vi arbejder sammen. Kommunerne kan både få billigere priser og spare penge på selve udbuddet ved at gå sammen. Derfor vil KL arbejde målrettet for at udvikle samarbejdet mellem kommunerne, siger KL’s formand Jan Trøjborg.

Læs resumé af analysen her
Læs analysen her

Aftale om landbrugets udviklingsmuligheder

Fri, 10 Jun 2011 18:26:38 +0200

Landbruget udgør en væsentlig del af dansk erhvervsliv og bidrager med vækst og beskæftigelse i hele landet. Et landbrug i fortsat udvikling vil derfor bidrage til fremtidens velstand. Samtidig kan landbruget som energileverandør medvirke til omstillingen af Danmark mod uafhængighed af fossile brændsler.

Læs aftaleteksten i pdf her.

90 mandater bag styrket grænsekontrol

Fri, 10 Jun 2011 18:00:00 +0200

Der er enighed om, at indsatsen til at styrke grænsekontrollen skal kunne gennemføres inden for rammerne af det nuværende Schengen-samarbejde. Det vil blive sikret i implementeringen i alle faserne. Dette er præciseret i aftalen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen er tilfreds med, at der er flertal bag den styrkede grænsekontrol.

- Jeg er glad for, at vi har 90 mandater bag aftalen om styrket grænsekontrol. Nu kan vi lægge oppositionens politiske fnidder til side og koncentrere os om at styrke grænsekontrollen, siger Claus Hjort Frederiksen.

Præciseringen fremgår på side 5 i afsnittet ”Ændring af Schengen-reglerne”

Tekst i aftale af 11. maj:
”Den ovenfor beskrevne indsats i forhold til at styrke grænsekontrollen i Danmark vil kunne gennemføres inden for rammerne af det nuværende Schengen-samarbejde.”

Tekst i gældende aftale:
”Den ovenfor beskrevne indsats i forhold til at styrke grænsekontrollen i Danmark skal kunne gennemføres inden for rammerne af det nuværende Schengen-samarbejde. Det vil blive sikret i implementeringen i alle faserne.”

Læs aftale om styrket grænsekontrol i pdf her.

Aftale om kommunernes økonomi for 2012

Sat, 04 Jun 2011 12:40:00 +0200

Aftalen indebærer, at kommunerne kan fastholde et uændret udgiftsniveau til den borgernære service i forhold til aftalen for 2011, idet rammen reguleres med stigningen i priser og lønninger. Dermed ligger aftalen inden for rammerne af Genopretningsaftalen, og sikrer en ansvarlig udvikling i de offentlige udgifter.

Aftalen indeholder en lang række initiativer, som understøtter kommunernes indsats for en bedre ressourceudnyttelse og sikrer, at ressourcerne prioriteres bedst muligt. De frigjorte ressourcer kan anvendes til at prioritere indsatsen på de borgernære områder.

Fra aftalen kan blandt andet fremhæves:

Fastholdelse af udgiftsniveauet i kommunerne.
Omprioriteringer, der frigør 1,3 mia. kr. til borgernær service. Heraf 0,5 mia. kr. fra afbureaukratisering, digitalisering og indkøb mv. samt 0,8 mia. kr. fra mindre administration i kommunerne.
Finansieret anlægsniveau på 15½ mia. kr. Fortsat høj prioritering af kommunernes investeringer vedrørende dagtilbud, folkeskole og ældre på mindst 7 mia. kr.
Ny digitaliseringsstrategi, strategisk satsning på it i folkeskolen og anvendelse af velfærdsteknologi. Markante spor for en omstilling og modernisering af den offentlige sektor i de kommende år.
Fortsat fokus på afbureaukratisering fx på folkeskole- og beskæftigelsesområdet og 1½ mia. kr. mindre administration i kommunerne frem mod 2013.
Afskaffelse af løsrevne lukkedage i kommunerne fra 2012.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

Det er en solid aftale, regeringen har indgået med KL. Kommunerne kan fastholde de nuværende budgetter, og vi er enige om konkrete initiativer, som sikrer bedre ressourceudnyttelse, så borgerne får mere service for de samme penge. Dermed er aftalen god for borgerne og god for samfundsøkonomien.

Det er samtidig en aftale, der peger fremad. Vi har aftalt en ny strategi for digitalisering, og vi har aftalt nye pejlemærker for indkøb i kommunerne, for øget konkurrenceudsættelse, for anvendelse af it i folkeskolen og for mindre administration i kommunerne. Det kan jeg kun være tilfreds med.
Læs aftale om kommunernes økonomi for 2012 i pdf her.

Beregninger af tilbagetrækningsreformen

Fri, 03 Jun 2011 16:22:29 +0200

Beregningen er foretaget før aftalen om en Tilbagetrækningsreform blev offentliggjort og før Jyllandsposten foretog sin undersøgelse af, hvor mange der ønsker at melde sig ud af ordningen, som følge af aftalen.

Finansministeriet har så givet udtrk for, at Finansministeriets skøn er rimeligt på linje med Jyllandspostens undersøgelse. Men Undersøgelsen har ikke spillet nogen rolle ifm. beregningen.

Grundlæggende er vurderingen af tilbagetrækningsreformen baseret på samme principper, som vurderingen af tilbagetrækningsreformen fra Velfærdsaftalen i 2006.

Aftale om regionernes økonomi for 2012

Thu, 02 Jun 2011 13:00:00 +0200

Aftale om genopretning af dansk økonomi fra 2010 indebærer en prioritering af det samlede sundhedsområde med i alt 5 mia. kr. i perioden 2011-2013. Det skal også ses i lyset af 2020-reformerne, der fastlægger råderummet for den offentlige økonomi. Løftet til sundhedsområdet sikrer bl.a. finansiering af behandling af flere patienter, herunder patienter med livstruende sygdomme samt finansiering af udgifter til ny og mere effektiv medicin.

Regionernes økonomi for 2012

Aftalen giver et realløft på 1,5 milliarder kroner til sundhedsområdet i 2012. Heraf afsættes:

650 mio. kr. til øget behandlingsaktivitet på sygehusene. Det giver mulighed for en aktivitetsvækst i 2012 på 3 pct.
600 mio. kr. til håndtering af udgifter på sygehusområdet, herunder medicin
200 mio. kr. til praksissektoren
45 mio. kr. til sygesikringsmedicin

Med aftalen er regeringen og Danske Regioner enige om, at styrke fokus på en bedre ressourceanvendelse, øget kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen, samt udbredelse af bedste praksis på tværs af regioner, sygehuse og afdelinger.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

Det er en god aftale - både for patienterne og landets økonomi. Vi har fået en aftale, der sætter fokus på mest mulig sundhed for pengene. Aftalen stiller krav til, at ressourcerne bruges så effektivt som muligt, så patienterne kan få den bedste behandling.
Med aftalen sikrer vi fortsatte forbedringer og nye behandlinger i sundhedsvæsenet. Det er jeg tilfreds med, og jeg har naturligvis tiltro til, at sundhedsvæsenet kan løfte opgaven inden for de aftalte rammer.

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at sundhedsvæsenet også i de kommende år har fokus på prioritering og økonomistyring.

Læs mere i Aftale om regionernes økonomi for 2012 i pdf her.

Pressemeddelelse om Fjordbank Mors

Tue, 31 May 2011 13:38:00 +0200

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

”Jeg har noteret mig, at Fjordbank Mors har meddelt, at de vil udnytte deres ret til at konvertere statsligt kapitalindskud til aktier, og at staten dermed ser ud til at få en betydelig ejerandel i banken.

Staten vil - ligesom i andre selskaber, hvori staten er aktionær - udøve et aktivt ejerskab i forhold til Fjordbank Mors med henblik på at sikre, at selskabet drives bedst muligt og skaber værdi til aktionærerne.

Som jeg har sagt før, ønsker staten ikke på længere sigt at være aktionær i danske kreditinstitutter. Staten vil derfor være åben over for et salg af aktierne i Fjordbank Mors, så længe det sker til en kurs, der afspejler den reelle værdi af aktierne.”

Finansministeriet vil på den baggrund indlede en dialog med ledelsen i Fjordbank Mors om, hvordan staten gennem sin nye ejerrolle bedst kan medvirke til at bringe banken gennem den nuværende situation.

På grundlag af den udsendte konverteringsmeddelelse vil der snarest blive udpeget en vurderingsmand, som skal fastlægge den kurs, der skal anvendes ved konverteringen af det statslige kapitalindskud til aktier i Fjordbank Mors. Når der foreligger en vurderingsrapport, vil konverteringen kunne gennemføres, og statens ejerandel i Fjordbank Mors opgøres.

Statens ejerskab i Fjordbank Mors vil blive varetaget af Finansministeriet.

DØR's forårsrapport 2011

Tue, 31 May 2011 12:30:00 +0200

Finansminister Claus Hjort Frederiksen giver udtryk for tilfredshed med rapportens konklusioner.

”Jeg noterer mig, at Vismændene i sjældent set omfang bakker op om regeringens økonomiske politik – og det gælder både den kortsigtede finanspolitik og den langsigtede 2020-plan, som vi nu har flertal for. Alt andet ville også overraske, da vi jo i vidt omfang har gennemført det, som Vismændene tidligere har anbefalet”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Vismændene konkluderer, at finanspolitikken er passende afstemt med den forventede konjunkturudvikling, og bakker op om størrelsen af de stramninger, der er gennemført med Genopretningsaftalen. Finansministeren udtaler:

”Jeg må konstatere, at vismændene – i øvrigt på linje med andre uafhængige institutioner – bakker op om det synspunkt, at flere udgifter ikke kan løse vores udfordringer i den nuværende situation. Det står i modsætning til S og SF’s økonomiske politik, hvor svaret altid er at øge udgifterne. På trods af, at en af vores store udfordringer netop er betydelige underskud på de offentlige finanser – dvs. at udgifterne er for store i forhold til indtægterne.”

Vismændene bakker op om tilbagetrækningsreformen og fremhæver, at reformen sikrer en mere retfærdig balance mellem forskellige generationer i forhold til hvor mange år, man har på pension. Desuden betoner vismændene, at reformen sikrer større troværdighed, fordi ændringen af pensionsperioden sker snart, og en betydelig del er baseret på en konkret lovgivning nu og her. Derimod indebærer de gældende regler, at de fremtidige politikere i Folketinget forventes at gennemføre større reduktioner i pensionsperioden – dvs. den tid man kan forvente at få med efterløn og pension – end de nuværende politikere.

”Jeg er enig i, at den reform, vi har aftalt – også ud fra en generationsmæssig betragtning – er mere fair. Jeg synes også det er en vigtig pointe, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har besluttet at gennemføre de stramninger, som ellers var overladt til senere generationer af politikere. Det er ansvarligt, og det styrker troværdigheden og holdbarheden af vores pensionssystem”, siger finansministeren.

Forhandlinger de kommende dage med KL og Danske Regioner i Finansministeriet

Mon, 30 May 2011 15:49:17 +0200

Tirsdag kl. 12.00 fortsætter forhandlingerne med KL om kommunernes økonomi i 2012.

Onsdag kl. 16.00 fortsætter forhandlingerne med Danske Regioner om regionernes økonomi i 2012.

Finansministeriets foreløbige vurdering af S og SF's forslag til økonomisk strategi "Fair Løsning 2020"

Mon, 30 May 2011 12:31:00 +0200

Læs Finansministeriets foreløbige vurdering i pdf her

Fortsat fremgang i dansk økonomi

Mon, 30 May 2011 10:00:00 +0200

Væksten i verdensøkonomien ser ud til at have fået lidt kraftigere momentum i 2011 efter afdæmpning i andet halvår 2010. I de industrialiserede lande er fremgangen nu i højere grad drevet af privat efterspørgsel, hvilket reducerer risikoen for en ny recession i takt med, at de finans- og pengepolitiske stimuli trækkes tilbage.
Skønnet for BNP-væksten i Danmark er opjusteret ¼ pct.-point i både 2011 og 2012 til henholdsvis 1,9 og 1,7 pct. Væksten ventes gradvist at blive mere selvbærende, understøttet af høj vækst på de danske nærmarkeder, lave renter og fremgang i indkomsterne særligt i 2012.
Ledigheden er aftaget siden sidste sommer og på et niveau, som er lavt i historisk perspektiv. Trods det kraftige tilbageslag i 2008 og 2009 er bruttoledigheden (og langtidsledigheden) lavere end i 2000-01, hvor ledigheden ellers nåede ned på det laveste niveau efter højkonjunkturen i 1990’erne. Skønnene for bruttoledigheden er nedjusteret til henholdsvis 160.000 og 152.000 personer (5½ og 5¼ pct. af arbejdsstyrken) i 2011 og 2012.
Underskuddet på de offentlige finanser skønnes til 74 mia. kr. (4,1 pct. af BNP) i 2011 og 80 mia. kr. (4,3 pct. af BNP) i 2012 mod et (foreløbigt) opgjort underskud på 51 mia. kr. (2,9 pct. af BNP) i 2010. Den ventede stigning i underskuddet i 2011 skyldes et ventet lavt provenu fra pensionsafkastskatten efter et rekordhøjt provenu i 2010, samt at der realiseres statslige tab vedrørende kreditpakken mv. I 2012 afspejler underskuddet, at der er forudsat tilbagebetaling af efterlønsbidrag i henhold til tilbagetrækningsaftalen. Eksklusive tilbagebetalingen er underskuddet revideret ned i alle årene 2010-2012 i forhold til decembervurderingen.
Den strukturelle offentlige saldo ventes styrket fra -1,6 pct. af BNP i 2010 til -1,0 pct. af BNP i 2012.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen siger:

”Med de aftaler, vi har indgået i foråret, er der skabt grundlag for en holdbar genopretning af dansk økonomi. Samtidig er der klart og konkret anvist finansiering på de 47 mia. kr., som der i kølvandet på den internationale økonomiske krise manglede for at få indtægter og udgifter til at balancere i 2020.

Dermed har vi sørget for, at der fortsat kan være troværdighed om den offentlige økonomi og fastkurspolitikken, så Danmark er mindre sårbar over for finansiel uro på de internationale markeder. Danmark er en meget rentefølsom økonomi uden for euroen, og det er essentielt for genopretningen, at vi ikke slås tilbage af højere renter som følge af mistillid til den økonomiske politik”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Læs prognosen i pdf her
Læs om begreber der anvendes i Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt i pdf her
Læs plancher fra pressebriefing vedr. Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt i pdf her
Læs mere om Økonomisk Redegørelse, maj 2011 her

Budgetoversigt 1, maj 2011

Mon, 30 May 2011 10:00:00 +0200

På statsregnskabet for 2010 er underskuddet på DAU-saldoen opgjort til 88¾ mia. kr., mens der i 2011 ventes et underskud på statens finanser på 46¼ mia. kr. Faldet fra 2010 til 2011 skal ses i sammenhæng med det ekstraordinært høje provenu fra pensionsafkastskatten i 2010, som først indbetales og dermed påvirker statens indtægter i 2011. I forhold til decembervurderingen er DAU-underskuddet nedjusteret med 6½ mia. kr. i 2010 navnlig som følge af højere personskatteindtægter samt lavere statslige driftsudgifter. Omvendt er underskuddet opjusteret med 12¾ mia. kr. i 2011 især i lyset af statslige tab vedrørende bank- og kreditpakkerne samt lån til Furesø Kommune.

På statens nettokassesaldo, der er relevant i forhold til den umiddelbare statsgældsvirkning, er der opgjort et underskud på 93¾ pct. i 2010, og der skønnes et underskud på 45 mia. kr. i 2011. I lyset heraf ventes statsgælden øget fra 301½ mia. kr. i 2009 til godt 433 mia. kr. i 2011.

Underskuddet på de offentlige finanser skønnes til godt 74 mia. kr. i 2011 og 80 mia. kr. i 2012 svarende til henholdsvis 4,1 og 4,3 pct. af BNP. I forhold til decembervurderingen er underskuddet reduceret med 9¾ mia. kr. i 2011 primært afledt af højere Nordsø-indtægter, personskatter og moms, mens underskuddet er opjusteret med ca. 17½ mia. kr. i 2012 primært som følge af tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

I lyset af genopretningsaftalen, indfasningen af finansieringselementerne i skattereformen og en normalisering af de offentlige investeringer fra et højt niveau ventes den strukturelle offentlige saldo forbedret med godt ½ pct.-point fra 2010 til 2012. Det strukturelle offentlige underskud skønnes til 1,6 pct. af BNP i 2010, 1,1 pct. af BNP i 2011 og 1,0 pct. af BNP i 2012.

De markante finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 virker med stigende styrke i 2011, og de lave renter understøtter væksten. Samlet set skønnes den økonomiske politik og det lave renteniveau fra og med 2009 at øge aktiviteten svarende til 1¼ pct. af BNP i 2011, selvom den planlagte finanspolitik i 2011 isoleret set ventes at have en aktivitetsvirkning på knap -0,4 pct. af BNP (og -0,3 når det antages at de offentlige udgifter præcis følger det aftalte i 2011). Finanseffekten skønnes til -0,3 pct. af BNP i 2012, mens efterlønsudbetalinger skønnes at øge aktiviteten med ¼ pct. af BNP i 2012. Den samlede effekt af finanspolitik og efterlønsudbetalinger i 2012 bliver således omtrent neutral.

Skønnene for den offentlige og statens finanser er baseret på den aktuelle vurdering af dansk økonomi, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2011.

Læs om begreber der anvendes i Budgetoversigt og Økonomisk Redegørelse i pdf her
Læs mere om Budgetoversigt 1, maj 2011 her

Nyt tidspunkt for pressebriefing mandag om Økonomisk Redegørelse

Mon, 30 May 2011 08:53:49 +0200

Statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2011

Sun, 29 May 2011 20:00:00 +0200

Finansministeriets skøn for statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2011 fremgår af tabel 1. Statens samlede finansieringsbehov forventes at være 149 mia. kr. i 2011. Finansieringsbehovet er dermed reduceret siden decembervurderingen med 3 mia. kr. i 2011.

Finansieringsbehovet blev i forbindelse med decembervurderingen 2010 indført som et nyt begreb og erstattede det gamle ”lånebehov”. Forskellen mellem de to begreber er, at bevægelser på statens konto ikke påvirker finansieringsbehovet, mens de påvirkede lånebehovet. Derved opnås en mere klar sondring mellem, hvad der skal finansieres, og hvordan det finansieres.

Finansieringsbehovet kan dækkes (finansieres) ved at optage lån eller ved at trække på statens indestående i Nationalbanken.

Strategien for finansiering af finansieringsbehovet meddeles i de halvårlige meddelelser, Statsgældspolitikken, der offentliggøres af Danmarks Nationalbank i juni og december. Meddelelserne kan findes på statsgældsforvaltningens hjemmeside, www.statsgaeld.dk.

Tabel 1. Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov

Mia. kr.	2011
Nettofinansieringsbehov	45
Afdrag langfristet gæld¹⁾	74
Afdrag kortfristet gæld²⁾	30

Finansieringsbehov	149
- heraf indenlandsk finansieringsbehov	112
- heraf udenlandsk finansieringsbehov	37

1) Afdrag på langfristet gæld er inklusive statslige fondes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb uden for året.

2) Afdrag på kortfristet gæld svarer til udestående i skatkammerbeviser og commercial papers primo året.

Kilde: Budgetoversigt 1, maj 2011.

Invitation til pressebriefing om Økonomisk Redegørelse

Fri, 27 May 2011 17:30:00 +0200

Redegørelsen og Budgetoversigten offentliggøres mandag den 30. maj kl. 10.00 på Finansministeriets hjemmeside.

Samme dag klokken 13.00 afholder finansminister Claus Hjort Frederiksen en pressebriefing om redegørelsen.

Pressebriefingen foregår i Finansministeriet, og det kræver pressekort at få adgang til briefingen.

Søndag den 29. maj kl. 20.00 offentliggøres statens låne- og nettofinansieringsbehov på Finansministeriets hjemmeside.

Tilmelding til pressebriefing hos pressemedarbejder Jakob Bøving Arendt.

Overblik over 2020-aftalerne

Fri, 27 May 2011 15:08:32 +0200

Læs overblikspapiret i pdf her

Kassen stemmer - ambitioner om mere

Fri, 27 May 2011 14:04:00 +0200

Men regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller har ambitioner om at frigøre yderligere ressourcer til velfærd og vækst. Med aftalen i dag er der enighed om at opstille en række ambitiøse mål og igangsætte konkrete initiativer, som kan bidrage til at nå målene.

Potentialer i nye initiativer og en bedre indsats, der kan frigive ressourcer

Øget beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Målsætning om, at beskæftigelsesfrekvensen for ikke vestlige indvandrere og efterkommere skal øges med 10 pct.-point fra 2010 til 2020. Hvis målet nås fuldt ud, vil det kunne styrke de offentlige finanser med op til i størrelsesorden 5 mia. kr.

Nedbringelse af sygefraværet. Målsætning om, at det offentlige sygefravær skal nedbringes, så det svarer til sygefraværet i den private sektor. Hvis målet indfries, vil der på sigt kunne frigives op mod i størrelsesordenen 1½ mia. kr.

Digitalisering og ny teknologi. Det samlede potentiale ved øget digitalisering og teknologianvendelse kan være på op mod i størrelsesorden 3 mia. kr. årligt fra 2020 og frem. En betydelig del forventes at komme fra produktivitetsforbedringer på velfærdsområderne.

Fortsat afbureaukratisering. Forenkling af statslige regler med henblik på mindre bureaukrati har allerede frigjort ½ mia. kr. til borgernær service i kommuner og regioner i 2011. Der er enighed om at fortsætte arbejdet med at skabe en mere smidig og velfungerende offentlig sektor, der samtidig frigiver midler til kernevelfærd.

Øget kontrol med multinationale selskabers skattebetalinger. Der iværksættes en række initiativer særligt rettet mod multinationale selskaber for at øge skattegrundlagets robusthed og sikre mod tab af skattebetalinger.

I den nuværende økonomiske situation er det dog helt centralt, at der kun bruges flere penge, når der er truffet konkret beslutning om tiltag, der sikrer finansieringen. Der er derfor enighed om ikke at bruge pengene, før målene indfries, og pengene er i kassen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

- I dag har vi sat os ambitiøse målsætninger blandt andet for øget beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere, lavere sygefravær og digitalisering, som kan frigive ressourcer. Vi har også aftalt konkrete initiativer, som bidrager til at nå målene.

- Med store offentlige underskud efter finanskrisen og pres på de offentlige finanser i de kommende år blandt andet som følge af flere ældre er det uansvarligt at indregne provenuer fra initiativer, hvor vi ikke er sikre på, at få pengene hjem.

Læs faktaark i pdf her
Læs aftaleteksten i pdf her

Danmark som vækstnation

Fri, 27 May 2011 14:04:00 +0200

Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller har indgået en aftale om Danmark som Vækstnation.

Aftalen betyder, at virksomheder i Danmark – og især de små og mellemstore – får bedre muligheder for at vokse sig store og gøre sig gældende på de internationale markeder. Indsatsen for at tiltrække investeringer forstærkes, og samspillet mellem den private og offentlige sektor nytænkes.

Med aftalen indføres der skattekreditter, så nyetablerede og små og mellemstore virksomheder kan trække investeringer i forskning og udvikling fra de første år, og der indføres et tre-årigt regelstop for små og nystartede virksomheder.

Derudover styrkes indsatsen for at fastholde og tiltrække udenlandske virksomheder med oprettelsen af ”Business Entry Denmark”, der skal støtte og rådgive udenlandske virksomheder, indtil de har fået fodfæste i Danmark. Og så nedsættes der et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan selskabsskatten kan sænkes fra 25 til 20 pct. via ændringer i erhvervsstøtten.

- Regeringen har med tilbagetrækningsreformen skabt en robust sokkel, som vores erhvervsliv kan vokse på - solide offentlige finanser og arbejdskraft. Med den her aftale bygger vi videre på Danmark som vækstnation. Vi gør det mere attraktivt at investere og drive virksomhed. Vi sætter forstærket kraft bag eksporten. Og så skærer vi hårdt i papir, bureaukrati og blanketter. Det vil skabe arbejdspladser og fremgang for dansk økonomi, og det er jeg, som finansminister naturligvis meget glad for, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Aftalen i hovedoverskrifter

Mere eksport til vækstmarkeder
Tiltrække flere investeringer og virksomheder
Det skal være nemmere at drive virksomhed – særlig for små og mellemstore
BoligJobplan - fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet
Styrket offentlig-privat samarbejde
Uddannelse – mere vækst for pengene
Nemmere adgang til internet

Læs faktaark i pdf her
Læs aftaleteksten i pdf her

Ledigheden faldt igen i april

Fri, 27 May 2011 10:34:00 +0200

Udviklingen i bruttoledigheden i april afspejler et fald i nettoledigheden (ledige ekskl. aktiverede personer) på godt 4.000 personer til 102.800 personer (3,8 pct. af arbejdsstyrken), og en stigning på 1.300 personer i det samlede antal arbejdsmarkedsparate aktiverede.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen siger:

- Det er glædeligt, at ledigheden igen er faldet. Jeg kan konstatere, at ledigheden på trods af det værste tilbageslag siden anden verdenskrig fortsat er lav i et historisk perspektiv.

- Ledighedsfaldet i april bekræfter indtrykket af, at arbejdsmarkedet er stabiliseret, og at regeringens økonomiske politik under krisen har virket. Vi er nu kommet ind i en ny fase, hvor det handler om at fremtidssikre velfærdssamfundet og sikre grundlaget for vækst i Danmark.

- Derfor har vi de senere uger indgået en række omfattende aftaler, som sikrer markant fremgang i beskæftigelsen, balance på de offentlige budgetter i 2020, og plads til at vi kan styrke sundhedssystemet og uddannelserne.