Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

Budgetoversigt 3, december 2009

11.12.2009
Finansloven for 2010 afspejler et underskud på statens finanser på 77¼ mia. kr. i 2010.
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Samtidig skønnes et underskud på 52½ mia. kr. i 2009. Underskuddet på statens nettokassesaldo, der er relevant i forhold til den umiddelbare virkning på statsgælden, skønnes til 141½ mia. kr. i 2009 og 74½ mia. kr. i 2010.

Efter et overskud på de offentlige finanser på 59¾ mia. kr. i 2008 (3,4 pct. af BNP) skønnes et underskud på 50¼ mia. kr. i 2009 (-3,0 pct. af BNP) og 94½ mia. kr. i 2010 (-5,5 pct. af BNP). Et første og overvejende beregningsteknisk skøn for de offentlige finanser i 2011 viser et underskud på 79 mia. kr. svarende til -4,4 pct. af BNP.

Den offentlige saldo svækkes samlet set med 154 mia. kr. fra 2008 til 2010. Det svarer til en reduktion på 8,9 pct.-enheder af BNP, hvoraf ca. en tredjedel afspejler finanspolitiske lempelser.

De diskretionære finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 samt udbetalinger af SP-midler og opsparede midler på selvpensioneringskonti skønnes samlet set at øge aktivitetsniveauet med ca. 2¾ pct. af BNP i 2010.

Her kan du læse Budgetoversigt 3, december 2009 i pdf 

 
Indholdsfortegnelse