26-04-2016Dansk økonomi er i fremgang, selv om BNP-væksten er moderat. Fremgangen ses tydeligst på arbejdsmarkedet, hvor den private beskæftigelse er steget med mere end 80.000 personer i siden slutningen af 2012. I de kommende år ventes fortsat beskæftigelsesvækst og færre ledige ressourcer i økonomien.
Den robuste beskæftigelsesfremgang er i høj grad muliggjort af de gennemførte reformer, som øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpotentialet i de kommende år. Vækstgrundlaget for dansk økonomi dæmpes imidlertid af en fortsat lav produktivitetsvækst. I gennemsnit ventes en BNP-vækst på ca. 1¾ pct. om året i 2016-20.
Med faldende ledighed og en fortsat lempelig pengepolitik planlægges en gradvis stramning af finanspolitikken fra et lempeligt udgangspunkt. Det bidrager til at modvirke risici for en ny ophedning af økonomien. Det bidrager samtidig til, at den offentlige økonomi gør fremskridt mod målet om balance mellem indtægter og udgifter i 2020, som er afstemt med det overordnede mål om finanspolitisk holdbarhed.
I de kommende år vil rammerne for den offentlige økonomi i fravær af nye tiltag være stramme. Faldende oliepriser reducerer det forventede råderum i finanspolitikken. Det samlede råderum til nye initiativer i årene 2017 til 2020 er nedjusteret fra godt 15 til ca. 10 mia. kr. siden 2020-fremskrivningen fra september.
Et finanspolitisk råderum på ca. 10 mia. kr. over fire år er snævert i et historisk perspektiv og i forhold til befolkningsudviklingen. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at flygtningetilstrømningen øger det underliggende træk på de offentlige serviceydelser. Det øgede udgiftspres sker inden for det givne råderum, så længe beskæftigelsesgraden blandt de nytilkomne er lav.
For at fremme en beskæftigelsesrettet integrationsindsats har regeringen indgået aftaler med kommunerne og arbejdsmarkedets parter, som skal understøtte regeringens sigtelinje om, at hver anden flygtning skal være i beskæftigelse efter tre år.
I fravær af nye tiltag skal råderummet i finanspolitikken dække de samlede prioriteringer til både skattenedsættelser og udgiftsvækst på højt prioriterede områder. De stramme rammer øger behovet for omhyggelige prioriteringer i udgiftspolitikken og løbende produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Råderummet forudsætter samtidig, at det høje offentlige investeringsniveau normaliseres som forudsat frem mod 2020. I den mellemfristede investeringsprofil indgår blandt andet investeringer aftalt i forbindelse med Togfonden DK, som blev etableret i 2013. Siden er oliepriserne faldet markant.
Regeringen offentliggør en ny plan for dansk økonomi til sommer. Planen vil danne rammen om finanspolitikken frem mod 2025. De mellemfristede planer er i Danmark et vigtigt redskab til at tage hånd om fremtidige udfordringer.