Finansloven


Finansloven er et helt centralt og afgørende element i den praktiske udførelse af finanspolitikken i Danmark. Ifølge Grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov, og skatterne må ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er vedtaget. Samtidig skal forslaget til finanslov for det kommende finansår fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. Finanslovforslaget offentliggøres derfor som udgangspunkt i slutningen af august.

Finanslov årshjul
Finanslovens årshjul
Forstør

En central del af Finansministeriets arbejde er således at bistå regeringen med udarbejdelsen af det årlige finanslovsforslag og den efterfølgende vedtagelse af finansloven i Folketinget. 

Finanslovsprocessen

Det årlige arbejde med udarbejdelsen af finansloven følger almindeligvis årshjulet vist i figuren.

Fastsættelsen af de overordnede statslige udgiftsrammer sker med udgangspunkt i regeringens finanspolitiske prioritereringer. Disse overordnede udgiftsrammer opdeles teknisk på de forskellige ministerområder med udgangspunkt i de såkaldte budgetoverslagsår på det forrige års finanslov. På finansloven for 2015 er budgetoverslagsårene givet ved perioden 2016-18.

Efter rammefastsættelsen fortsætter budgetlægningsprocessen i de enkelte ministerier i marts og april, hvor ministerierne med udgangspunkt i de udmeldte rammer fremsender bidrag til næste års budget på deres respektive ressortområder. 

Herefter pågår en dialog mellem Finansministeriet og de enkelte ministerier om deres budgetbidrag, inden regeringen træffer endelig beslutning om et samlet endeligt finanslovforslag. 

I juni indgås der normalt økonomiaftaler mellem regeringen og KL/Danske Regioner. Efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg indbudgetteres det aftalte bloktilskud på regeringens finanslovforslag. 

Finanslovforslaget skal i henhold til grundloven præsenteres og fremsættes for Folketinget senest den 1. september. Efter Folketingets åbning (første tirsdag i oktober) påbegyndes forhandlingerne om finansloven mellem regeringen og Folketingets partier. Den endelige finanslovsaftale indgås almindeligvis i november. 

Når finanslovsaftalen er indgået udarbejdes konkrete ændringsforslag med henblik på afstemning i Folketinget. I december vedtager Folketinget den endelige finanslov.


Tillægsbevillinger

I løbet af et finansår kan der opstå behov for at ændre på visse elementer i den vedtagne finanslov. Det kan fx være som følge af ændrede forudsætninger, nye politiske dispositioner mv.

I det omfang, der ikke allerede eksisterer den fornødne bevillingsmæssige hjemmel i finansloven, budgetvejledningen eller gældende regler mv. til at foretage nye eller ændrede dispositioner, skal Folketingets Finansudvalg anmodes om tilslutning hertil ved et aktstykke.

Alle de bevillingsændringer, der foretages i løbet af finansåret, samles op i forslag til lov om tillægsbevilling, som fremsættes umiddelbart efter finansårets afslutning med henblik på Folketingets godkendelse. De bevillingsændringer, der indgår i forslag til lov om tillægsbevilling, er allerede godkendt i aktstykker, ny vedtaget lovgivning, statslige cirkulærer eller har hjemmel i finansloven eller Budgetvejledningen. 


Budget- og bevillingsregler

Finansministeriet fastsætter i Budgetvejledningen de overordnede regler for anvendelsen af bevillinger i staten. Budgetvejledningen omfatter således regler for bl.a. fastsættelse af gebyrer, lønudgifter, refusion af købsmoms, it-projekter og forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.



Publikationer