Fagordbog


Fagordbog med forklaringer på de mest gængse udtryk i finanspolitikken.

Adfærdsvirkning Den virkning økonomisk-politiske initiativer har på borgeres og virksomheders adfærd i form af forbrugssammensætning, arbejdsudbud og opsparing mv.  
Afskrivninger Afskrivninger er den værdiforringelse der hvert år kan fratrækkes et aktiv som følge af normalt slid og forældelse. Afskrivninger kaldes også forbrug af fast realkapital.
Aktivitetsvirkning Aktivitetsvirkning er et udtryk for virkningen på BNP af forskellige tiltag. Finanseffekten er udtryk for aktivitetsvirkningen af den samlede finanspolitik. 
Anlægsinvesteringer Anlægsinvesteringer omfatter udgifter til anlægsprojekter og investeringer, der vedrører transportinfrastruktur, forsvaret, nationale ejendomme mv. 
Bloktilskud til kommuner og regioner Bloktilskuddet til kommuner og regioner er et generelt statstilskud, så kommuner og regioner har finansiering til deres udgifter. Bloktilskuddet kaldes også et balancetilskud.
BFI Bruttofaktorindkomst (BFI) er et mål for produktionen eller værditilvæksten i samfundet opgjort i faktorpriser (markedsprisen fratrukket produktskatter (fx moms og punktafgift) og andre produktionsskatter (fx ejendomsskatter og vægtafgift)).   
BNI Bruttonationalindkomsten (BNI) er danskernes samlede indtjening fra produktionen (herhjemme og i udlandet). BNI er opgjort som BNP korrigeret for aflønning af ansatte og formueindkomster fra udlandet (netto) samt subsidier fra udlandet (bl.a. EU’s landbrugsstøtte), toldprovenu til EU mv. 
BNP Bruttonationalproduktet (BNP) er en samlet betegnelse for værditilvæksten i landet og svarer til værdien af den samlede private og offentlige produktion (output) fratrukket værdien af de anvendte ressourcer i produktionen (input). BNP opgøres i markedspriser. 
BVT Bruttoværditilvækst (BVT) opgøres i basispriser (markedsprisen fratrukket produktskatter som fx moms og punktafgifter).  BVT er det relevante mål for produktionen i forskellige erhverv. 
Budgetloven Budgetloven blev vedtaget i 2012 og implementerer EU's finanspagt i dansk lovgivning. Budgetloven indeholder en grænse for underskuddet på strukturelle saldo på ½ pct. af BNP og en automatisk korrektionsmekanisme, der igangsættes, hvis underskudsgrænsen overskrides. Med Budgetloven er der desuden indført 4-årige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. 
Budgetvirkning Den umiddelbare virkning på de offentlige budgetter, som et givet tiltag vil have. 
DAU-saldoen Forkortelse for saldoen på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget, som fremgår direkte af finansloven. DAU-saldoen er defineret som forskellen mellem statens indtægter og udgifter opgjort efter statsregnskabets principper. DAU-saldoen vedrører således statens finanser. 
Finanseffekt Et beregnet mål for finanspolitikkens bidrag til den økonomiske aktivitet (BNP). En positiv finanseffekt er udtryk for, at finanspolitikken bidrager til at øge den økonomiske aktivitet, mens en negativ finanseffekt indebærer, at finanspolitikken bidrager til at dæmpe den økonomiske aktivitet. 
Indkomstoverførsler Overførsler fra det offentlige til borgerne som fx pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, syge- og barselsdagpenge, kontanthjælp og SU. De fleste indkomstoverførsler er sociale ydelser, der udbetales som erstatning for mistet erhvervsindkomst og som uddeles efter faste kriterier.  
Kontraktiv Kontraktiv betyder begrænset eller afdæmpet og bruges om en finanspolitik, der dæmper den økonomiske aktivitet i samfundet.   
Konjunktur Konjunkturer er en betegnelse for udsvingene i  den økonomiske vækst og beskæftigelsen mv. Under højkonjunktur er beskæftigelsen og BNP-væksten høj, mens en lavkonjunktur er forbundet med faldende beskæftigelse og lave eller negative vækstrater i BNP. 
Likviditet Likviditet er et udtryk for beholdningen af likvide midler, dvs. aktiver, der er let omsættelige på et marked.  
Lønkonkurrenceevne Den relative enhedslønomkostning i Danmark sammenlignet med andre lande. 
Mellemfristede fremskrivninger Mellemfristede fremskrivninger er en prognose for udviklingen i økonomien og de offentlige finanser i en længere årrække. De mellemfristede fremskrivninger er baseret på en lang række forudsætninger, herunder forudsætninger om den økonomiske politik, der afspejler indgåede politiske aftaler mv. Det mellemfristede 2020-forløb indeholder en målsætning om balance på den strukturelle saldo i 2020.  
Nationalregnskabet Nationalregnskabet er en samlet opgørelse af samfundets økonomi. Nationalregnskabet viser blandt andet, hvordan indkomst skabes gennem en produktionsproces, og hvordan indkomsterne dernæst fordeles og omfordeles for til sidst at give anledning til efterspørgsel af varer og tjenester til forbrug og investering.  
Nettokassesaldo Nettokassesaldoen opgøres som forskellen mellem indbetalingerne til staten og udbetalinger fra staten. I modsætning til DAU-saldoen er nettokassesaldoen et decideret kasseregnskab – dvs. en status for statens likviditet. Nettokassesaldoen i et givet år svarer i store træk til ændringen i statsgælden fra år til år.  
Nominelt Et nominelt beløb bliver målt i kroner og øre og er ikke korrigeret for prisudviklingen.  
Offentligt forbrug Det offentlige forbrug udgøres af de offentlige driftsudgifter til blandt andet folkeskolen, sundhed og social beskyttelse. Det offentlige forbrug består hovedsageligt at lønudgifter til de offentlige ansatte og udgifter til køb af varer og tjenester. 
Offentlige investeringer De samlede offentlige investeringer omfatter både investeringer i fysisk infrastruktur som fx maskiner, bygninger og anlæg samt investeringer i forskning og udvikling. 
Offentlig saldo Den offentlige saldo viser det offentliges over- eller underskud og opgøres som forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Opgørelsen følger nationalregnskabets principper. Den offentlige sektor er afgrænset som stat, kommuner, regioner, a-kasser og Lønmodtagernes Garantifond.  
Output-gab Outputgabet er defineret som forskellen mellem faktisk BNP og det beregnede potentielle/strukturelle BNP. I en højkonjunktur, hvor BNP er højere end det strukturelle niveau, er outputgabet positivt. I en lavkonjunktur er outputgabet tilsvarende negativt. 
Pengepolitik Pengepolitikken fastsættes af centralbankerne. Centralbankerne fører pengepolitik ved at fastsætte de pengepolitiske renter gennem de ud- og indlånsfaciliteter, centralbankerne stiller til rådighed for penge- og realkreditinstitutterne. Med den danske fastkurspolitik overfor euroen er der en tæt sammenhæng mellem de pengepolitiske renter i Nationalbanken og
den europæiske centralbank (ECB). 
Pensionsafkastskat Pensionsafkastskat (også kaldet PAL-skat) er den skat, der betales af afkastet på pensionsopsparinger. Indtægterne fra PAL-skatten afhænger dermed i høj grad af udviklingen på de finansielle markeder (renter og aktiekurser).  
Produktivitet Arbejdskraftens produktivitet måles normalt som produktionen (BVT) per beskæftiget person (mandeproduktivitet) eller per præsteret arbejdstime (timeproduktivitet). 
Realvækst Realvækst opgøres som den nominelle vækst korrigeret for prisudviklingen. Realvæksten svarer dermed til den mængdemæssige udvikling i fx produktionen (BNP) eller de offentlige udgifter til forbrug og investeringer. Dermed er realvæksten et mål for den udvikling, som forbrugere og virksomheder oplever. 
Selvbærende opsving Et økonomisk opsving er selvbærende, hvis det primært er drevet af den indenlandske efterspørgsel i form af private investeringer og privatforbrug frem for offentlig efterspørgsel (offentlige investeringer og offentligt forbrug).    
Serviceudgifter De offentlige serviceudgifter er de borgerrettede offentlige forbrugsudgifter. Serviceudgifterne anvendes til produktion af de skattefinansierede ydelser til borgerne som fx daginstitutioner, pleje af ældre og handicappede, sygehuse og folkeskoler. 
Statsregnskabet Statsregnskabet er et regnskab for samtlige statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, som ligeledes indeholder en opgørelse af statens aktiver og passiver og bevægelser heri i årets løb. 
Strukturel Saldo Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunkturernes påvirkning af de offentlige udgifter og indtægter og andre midlertidige/ekstraordinære forhold, som fx udviklingen på de finansielle markeder og olieprisen, der påvirker indtægterne fra hhv. pensionsafkastskatten og Nordsøen. Det betyder, at den strukturelle saldo giver et bedre billede af den underliggende udvikling i den offentlige økonomi end den faktiske saldo.  
Tilbageløb Tilbageløb er udtryk for den mekaniske virkning på de offentlige finanser af, at ændringer i fx overførsels-indkomster eller borgernes disponible indkomst afspejler sig i ændringer i indtægterne fra skatter og afgifter. 
Udgiftslofter Med Budgetloven er der indført 4-årige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommune og regioner.  Udgiftslofterne fastsættes på baggrund af de mellemfristede fremskrivninger. De statslige, kommunale og regionale udgifter skal hvert år holdes inden for de fastsatte udgiftslofter både på budgetterne og regnskaberne.
Vækst Vækst er et udtryk for væksten i BNP, dvs. udviklingen i den samlede produktion (opgjort i pct.). 
Vækstbidrag fra finanspolitikken mv. Angiver, hvor meget finanspolitikken eller andre økonomiske-politiske initiativer bidrager til BNP-væksten. 
Stabilitets- og Vækstpagten Stabilitets- og Vækstpagten indeholder en række krav til EU-landenes økonomiske politik, som skal sikre budgetdisciplin. Kravene omfatter blandt andet, at EU-landenes underskud på den offentlige saldo ikke må overstige 3 pct. af BNP. Hvis et medlemslands budgetunderskud overskrider denne grænse, kan der indledes en særlig procedure mod medlemslandet med det formål at sikre, at det offentlige budgetunderskud bringes under referenceværdien på tre procent af BNP.  

Publikationer