En velkommen elefant


Selvom det første rigtige job efter alle årene på studiet altid er spændende, så er det også nyt og ukendt territorium. Ud over de sædvanlige spørgsmål som hvordan fungerer printeren? Hvor er kantinen? Og hvordan registrerer jeg min arbejdstid? er der også alle de processor og arbejdsgange, der er en indgroet del af et centralt ministerium som Finansministeriet, som man uvægerligt er i tvivl om, når man er ny.

Johan Gamst-Andersen
Fotograf Stig Stasig

Men Johan Christian Gamst-Andersen, der startede direkte fra studiet i november 2013, havde ikke behøvet at bekymre sig så meget, fortæller han om sin første tid i Finansministeriet.

Jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor relativt nemt det er at være ny. Opgaverne er selvfølgelig udfordrende og krævende, men der er en kultur, hvor man får masser af hjælp fra rutinerede og dygtige kolleger, både i sit eget kontor og fra andre kontorer i departementet, som ikke nødvendigvis normalt har noget med ens typiske arbejdsopgaver at gøre, siger han og fortsætter:

 Man bliver aldrig opfattet som den dumme nye – tværtimod. Når man er ny kan man godt føle sig lidt som en elefant i en glasbutik, fordi man hele tiden spørger om alt muligt og ikke kender alle processerne. Men det har slet ikke været noget problem. Jeg har følt mig meget velkommen, også selvom jeg startede i slutningen af finanslovsforhandlingerne, hvor alle havde vanvittig travlt.

Johan er Cand. Polit. fra Københavns Universitet og har ikke tidligere haft noget med Finansministeriet at gøre. I stedet har han haft studenterjob i DI’s kontor for Energi- og Klimapolitik, inden han i november 2013 fik sit første fuldtidsjob som fuldmægtig i Finansministeriet, hvor han bl.a. er paragrafredaktør for § 10. 

Bag den usandsynligt kedelige titel gemmer der sig et udfordrende job, hvor han i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet skal fastlægge rammerne for ministeriets budget for det næste finansår. Det sker som en del af udarbejdelsen af regeringens finanslovsforslag. Derudover skal der følges op på det igangværende finansår, så der er styr på, om budgettet holdes.

De offentlige udgifter skal bruges til de vigtigste politiske prioriteringer, fx på velfærdsområdet. Det betyder, at man ind i mellem må sige nej til ministeriernes forslag til nye udgifter på deres eget område, også selvom det isoleret set kan lyde fornuftigt nok. Det kan godt være lidt barskt, når man er ny på pinden. Der skal man så i stedet være god til at se på, om der er mulighed for at anvende pengene anderledes og bedre, så det er de vigtigste ting, der prioriteres. Her er det afgørende at have et godt samarbejde med ressortministeriet, fordi de naturligt nok er eksperter på deres eget område, og derfor bedst selv kan vurdere, hvordan pengene prioriteres smartest, siger Johan Christian Gamst-Andersen.

Efter den hårde start midt i finanslovsforhandlingerne i 2013 har han nu fået håndværket mere ind under huden, og det at være paragrafredaktør er faktisk en form for håndværk, mener han.

”Det er nok det tætteste, man kommer på det i hvert fald. Det er grundlæggende de samme rutiner, og det bliver lettere hvert år. Men indholdet ændres selvfølgelig løbende og problemstillingerne er nye. Derfor bliver man også gradvist mere selvkørende,” siger han.

Ud over arbejdet med Økonomi- og Indenrigsministeriets budget har Johan også haft fingrene nede i transportområdet, og var bl.a. involveret i arbejdet op til aftalen om den kommende Sydhavnsmetro. Her kom der pludselig et meget stort projekt, som ikke var en del af det sædvanlige finanslovsarbejde, og hvor sagsbehandlingen skulle gå stærkt, fordi man gerne ville offentliggøre aftalen. Derfor blev det til lange dage og aftener på kontoret med mange, mange kopper stærk kaffe og store udfordringer for de små grå.

”Det var både fedt og hårdt, fordi det var en stor sag, som havde høj prioritet, og hvor tingene gik stærkt. Som regel taler man med sin kontorchef og kollegaer inden en sag lægges videre, men der sad jeg pludselig og arbejdede direkte sammen med en af afdelingscheferne, som indimellem kom ned på kontoret for at speede sagsbehandlingen lidt op – og det selvom jeg kun havde været her et halvt år. Det er også noget af det, der er kendetegnende ved at være herinde. Man får rigtig hurtigt ansvar, men man er aldrig overladt til sig selv, fordi der er masser af feedback fra både chefer og kolleger. Derfor er det også super lærerigt at gå på arbejde hver dag og ikke blot et spørgsmål om at få løst nogle opgaver,” siger paragrafredaktøren.

Publikationer