Håndværket for en DJØF'er


Jens Brøchner
Fotograf Stig Stasig

Med 18 års karriere i centraladministrationen, heraf de 13 bag Finansministeriets røde mure, kender departementschef i Skatteministeriet Jens Brøchner i den grad styrkerne ved ministeriet.

Man lærer at lave korte, solide og præcise beslutningsgrundlag, og får tillært sig en meget stringent og systematisk måde at angribe problemstillinger på. Man bliver med andre ord mester i selve grundhåndværket som DJØF'er – og det er meget værd, også uden for Finansministeriet, forklarer Jens Brøchner, og underbygger den stringente tankegang med et eksempel:

Der en grund til, at sagerne har et cover på én side, der indeholder "problem-baggrund-løsning". Det kræver et stort overblik og en knivskarp pen at få et gennemarbejdet beslutningsgrundlag ned på en side, siger Jens Brøchner.  

Jens Brøchner brugte selv ministeriet som et springbræt til en lynkarriere i det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium, hvor han hurtigt blev kontorchef, inden han kom tilbage til Finansministeriet, og til sidst sad som afdelingschef. Chefstillingerne gav ham en anden unik kompetence:

Eftersom så mange regeringsprocesser er koncentreret omkring Finansministeriet, så bliver man som chef benhård til at styre disse processer. Man lærer hurtigt at se mulige løsninger, selvom interesserne ofte stritter i mange retninger, forklarer Jens Brøchner.
Arbejdsløs departementschef

En god indikator for, hvor godt man løser den opgave, er at se på, hvor travlt der er på departementschefens kontor:

Lidt karikeret kan man sige, at succeskriteriet for de tværministerielle processer, er at man gør departementschefen arbejdsløs, fordi så er nødderne jo knækket allerede på kontor- eller afdelingschefsniveau. Den slags bliver man i Finansministeriet trænet godt i, fordi der hele tiden kører så mange af den slags forløb parallelt, siger Jens Brøchner.

Samtidig understreger han, at det hverken er "spillet" med interessenterne eller de mange journalister foran glasdøren, der har været drivkraften i hans karriere:

Det er ikke natteroderiet og hårde forhandlinger, der er spændende. Det jeg brænder for er, at lave nogle fornuftige ting, der flytter samfundet i den rigtige retning, forklarer Jens Brøchner, inden han med et skævt smil siger "husk på, jeg er "makrospasser" (makroøkonom), så det der dybest set optager mig er, at tingene hænger strukturelt sammen, som den slags hedder på "makroøkonomsk".
Om at blive voksen

Selvom Jens Brøchner har lutter gode ting at sige om Finansministeriets stærke kultur, spændende arbejdsopgaver og vigtige mission, så var det ikke alt han kunne til fingerspidserne, da han tog springet fra centraladministrationens inderste hjertekammer til styrelsesdirektør i Pensionsstyrelsen og senere som koncerndirektør i ATP.

Finansministeriet er et fantastisk spændende sted at være, og det er fyldt med en masse helt afsindigt dygtige folk. Men det betyder også, at man ikke lærer helt så meget om ledelse. Man skal fx sjældent holde den "svære samtale" med en medarbejder i ministeriet – for de drøner jo af alle sted med 120 i timen helt af sig selv. Derfor skulle jeg lære ledelse lidt forfra, da jeg startede i Pensionsstyrelsen, forklarer Jens Brøchner.

Derudover var det også nyt, at sidde med implementering, som ikke fylder så meget i Finansministeriets departement:


I Finansministeriet sidder man og danner grundlaget for en masse vigtige beslutninger, men man er sjældent med til at føre dem ud i livet. Det er et grundvilkår, når man sidder i et departement, og derfor er det sundt at bevæge sig andre steder hen i løbet af sin karriere, siger Jens Brøchner.

Publikationer