05.12.2002

Offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse


I forbindelse med offentliggørelsen af Økonomisk Redegørelse, december 2002, udtaler finansminister Thor Pedersen: ”Dansk økonomi er solidt rustet, og der er god balance mellem den private sektors opsparing og investeringer."

Vi undgår imidlertid ikke helt at blive ramt af problemerne i udlandet. Vi har derfor nedjusteret skønnet for BNP-væksten i Danmark i 2003 med 0,4 pct.enheder, mens nedjusteringen af væksten i EU og USA er dobbelt så stor.

Efter næsten 8 års uafbrudt fremgang har efterårets tal for ledighed og beskæftigelse vist en lille vending på arbejdsmarkedet. Men der er ikke udsigt til et hverken dybt eller langt tilbageslag i Danmark. I 2004 ventes væksten at blive over 2 pct.

De finanspolitiske udfordringer er ikke ændret væsentligt som følge af den nye konjunkturvurdering. Vi skal stadig passe på ikke at ophede økonomien, og vi skal fortsætte arbejdet med at realisere målene frem til 2010.

Finanspolitikken vurderes at være godt afstemt til det konjunkturbillede, der tegner sig.”

Om prognosen

Den internationale økonomi er nu omkring 2 år inde i en konjunkturnedgang, der bredte sig fra USA til resten af verden. Nedgangen har været ledsaget af en betydelig lempelse af den økonomiske politik – først og fremmest i USA, men også i Europa.

Overordnet set er konjunkturbilledet for dansk økonomi ikke ændret væsentligt i forhold til vurderingen i august. I Danmark var væksten i BNP de første tre kvartaler af 2002 under ét som forventet i august, hvorfor det fortsat er vurderingen, at BNP vil vokse med 1,5 pct. i indeværende år.

Men dansk økonomi undgår ikke helt at blive ramt af problemerne i udlandet. For 2003 skønnes en vækst i BNP på 1,8 pct., idet opgangen i væksten bliver knap så udtalt som ventet i august. I kraft af den indenlandske efterspørgsel skønnes denne opgang at fortsætte ind i 2004, hvor BNP-væksten skønnes til 2,1 pct. Samlet er hastigheden i opsvinget reduceret i forhold til vurderingen i august, og der skønnes først fuldt gennemslag i 2004.

Det er primært nettoeksporten og de faste investeringer, der nu vurderes at udvikle sig svagere i 2003 end skønnet i august, mens det private forbrug fortsat skønnes at vokse robust – understøttet af stabil fremgang i de reale disponible indkomster i husholdningerne og et lavt renteniveau.

Langt hovedparten af danskernes aktieinvesteringer er foretaget i forbindelse med langsigtet pensionsopsparing. Faldet i aktie­formuerne vurderes derfor ikke i nævne­værdig grad at resultere i lavere forbrug på kort sigt.

Der er fortsat en fornuftig balance mellem forbrug og opsparing i den private sektor.

Kapacitetspresset er fortsat højt. Dette indtryk bekræftes af, at lønstigningerne i den forløbne del af 2002 fortsat er relativt høje, både i forhold til tidligere perioder og i særlig grad i forhold til udlandet. Lønstigningstakten i 2003 ventes at blive på 3,9 pct., mens den antages at aftage til 3,7 pct. i 2004.

Inflationen ventes at være 2,4 pct. i indeværende år, 2,0 i 2003 og 1,8 pct. i 2004.

Efter næsten 8 års uafbrudt fremgang har efterårets tal for ledighed og beskæftigelse vist en lille vending på arbejdsmarkedet, men tilbageslaget vurderes at være af mere midlertidig karakter. Antallet af ledige er som følge af de seneste informationer opjusteret med 2000 personer i indeværende år til 146.000. I 2003 ventes ledigheden at stige 9.000 til i alt 155.000 personer, hvilket er 13.000 flere end skønnet i august. i 2004 ventes ledigheden igen at falde til 150.000 personer svarende til 5,2 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden er fortsat meget lav set i historisk perspektiv.

I prognosen ventes en nettostigning i arbejdsstyrken på 12.000 personer i 2003 og 8.000 personer i 2004 efter et fald i indeværende år på 6.000 personer. Arbejdsstyrken har i 2002 været mindre end ventet, men afvigelsen vurderes at være overvejende midlertidig og konjunkturbetinget, idet der ikke har været en større end ventet afgang til permanent tilbagetrækning (efterløn og førtidspension under ét).

På baggrund af finanslovforslaget og aftalerne om kommunernes økonomi i 2003 ventes en realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. i 2003. På linje med de mellemfristede målsætninger udgør realvæksten i det offentlige forbrug for 2002 og 2003 under ét dermed 1,0 pct. årligt.

I lyset af vækstudsigterne for dansk økonomi i forhold til udviklingen i produktionspotentialet er en samlet finanseffekt på 0,1 i 2003 velafpasset til konjunktursituationen.

For 2004 er finanspolitikken beregningsteknisk baseret på det mellemfristede spor. Regeringen tager først i 2003 stilling til dimensioneringen og sammensætningen af finanspolitikken for 2004.

Overskuddet på de offentlige finanser er nedjusteret med 0,6 pct.enheder i 2002 og 0,5 pct.enheder i 2003, svarende til ca. 8 mia.kr. Heraf skyldes 3-4 mia.kr. tekniske revisioner – nye definitioner i nationalregnskabet – mens den resterende del primært skyldes virkninger af lavere beskæftigelse.

Fra 2003 til 2004 ventes en stigning i overskuddet på de offentlige finanser fra 1,7 pct. til 2,2 pct. af BNP. Det skyldes primært en normalisering af skatteprovenuet fra pensionsafkastskatten. Pensionsafkastskatten i 2004 ventes at give et skatteprovenu på ca. 11 mia.kr., mod 0,3 mia.kr. i 2002 og 2003. For så vidt angår svingningerne i pensionsafkastskatten er der tale om et konjunkturfænomen, som ikke bør forsøges korrigeret for med den økonomiske politik.

Den strukturelle saldo – som blandt andet korrigerer for udsvingene i provenuet fra pensionsafkastbeskatningen – er opgjort til 1,7 pct. af BNP i 2002 og 1,9 pct. af BNP i både 2003 og 2004. Det ligger inden for det opstillede mål­interval om overskud på de offentlige finanser på mellem 1½ og 2½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010, idet saldoen i starten af perioden ligger i underkanten af det opstillede interval. For perioden 2002 til 2010 under ét er det beregnedekrav til overskuddet på de offentlige finanser, for at sikre den langsigtede holdbarhed, på 1,9 pct. af BNP.

Den teknisk betingede nedrevision af overskuddet på de offentlige finanser har således ikke betydning for finanspolitikkens holdbarhed og gældsafviklingen. Den øvrige nedrevision som følge af lavere beskæftigelse skønnes som nævnt at være konjunkturbetinget og har derfor heller ikke ændret vurderingen af finanspolitikkens holdbarhed.

Økonomisk Redegørelseindeholder denne gang et specialkapitel om træfsikkerheden af de kortsigtede konjunkturprognoser i Økonomisk Oversigt,som var den publikation, der frem til slutningen af 2001 offentliggjorde regeringens konjunkturvurderinger.Analysen er foretaget på grundlag af skøn foretaget for perioden 1980-2001. Træfsikkerheden sammenlignes blandt andet med prognoser udarbejdet af andre institutioner og det konkluderes, at der kun i mindre grad er forskelle i prognosernes præcision. Endvidere er der ikke fundet tegn på, at skønnene i Økonomisk Oversigthar systematisk over- eller undervurderet den økonomiske vækst eller andre variable.

Økonomisk Redegørelse, december 2002 kan findes her på hjemmeside - sammen med et English Summary.

For en oversigt over udviklingen i statens finanser i 2001-03 henvises til Budgetoversigt 4, december 2002.


Tabel 1. Nøgletal.

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Stigning, pct.

Realt BNP

2,3

3,0

1,0

1,5

1,8

2,1

Handelsvægtet BNP i udlandet

3,1

3,6

1,3

1,5

2,5

3,0

Eksportmarkedsvækst (industrivarer

5,9

12,1

0,6

0,4

6,5

8,4

Lønkonkurrenceevnen i samme valuta

-0,5

3,1

-2,1

-1,8

-1,9

-0,5

Industrieksport i faste priser

7,5

12,8

2,6

4,5

5,2

7,4

Timeløn

4,8

3,6

4,2

4,1

3,9

3,7

Forbrugerprisindeks

2,5

2,9

2,4

2,4

2,0

1,8

Kontantpris på enfamiliehuse

6,9

6,5

5,8

2,5

2,0

1,5

Eksportpriser, varer

0,9

6,9

2,5

-1,1

0,6

1,0

Importpriser, varer

-1,4

7,4

1,2

-0,6

0,6

0,7

Bytteforhold, varer

2,3

-0,5

1,3

-0,5

0,0

0,4

Timeproduktivitet i private byerhverv

2,3

3,7

1,1

2,2

2,3

2,1

Real disponibel indkomst, husholdninger 1)

-0,7

2,4

2,3

1,7

2,1

2,8

Arbejdsmarked:

 

 

 

 

 

 

Arbejdsstyrke (1.000 personer)

2.843

2.856

2.865

2.859

2.871

2.879

Beskæftigede (1.000 personer)

2.685

2.705

2.720

2.713

2.716

2.729

- heraf i privat sektor

1.863

1.882

1.892

1.880

1.880

1.889

- heraf i offentlig forvaltning og service

821

823

828

834

837

841

Beskæftigelse (stigning, pct)

1,3

0,8

0,5

-0,2

0,1

0,5

Ledighed (1.000 personer)

158

150

145

146

155

150

Efterlønsmodtagere (do.)

149

156

159

170

176

180

Personer på arbejdsmarkedsorlov (do)

32

26

22

16

4

3

Ledige i pct. af arbejdsstyrken

5,6

5,3

5,1

5,1

5,4

5,2

Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.

4,9

4,4

4,3

4,3

4,6

4,4

Obligationsrenter, valutakurs:

 

 

 

 

 

 

10-årig statsobligation (pct. p.a)

4,9

5,6

5,1

5,1

4,9

5,3

30-årig realkreditobligation (do)

6,8

7,4

7,1

6,4

6,2

6,6

Effektiv kronekurs (1980=100)

99,6

95,6

96,8

97,6

98,6

98,6

Betalingsbalance og udlandsgæld:

 

 

 

 

 

 

Vare- og tjenestebalancen, mia.kr

57,3

76,0

86,2

76,4

79,1

81,0

Betalingsbalancen (do.)1)

20,2

20,6

34,2

28,0

29,0

30,0

Do. i pct. af BNP

1,7

1,6

2,5

2,0

2,0

2,0

Nettogæld til udlandet, mia.kr

163,0

177,0

224,0

225,0

196,0

166,0

Do. i pct. af BNP

13,4

13,7

16,7

16,2

13,6

11,1

Offentlige finanser:

 

 

 

 

 

 

Off. sektors saldo, mia.kr.3)

38,8

31,7

36,6

21,4

24,6

33,5

Do. i pct. af BNP3)

3,2

2,4

2,7

1,5

1,7

2,2

Samlet offentlig bruttogæld, mia.kr

639,7

606,3

601,4

614,0

606,0

585,8

Do. i pct. af BNP

52,7

46,8

44,7

44,3

42,0

39,0

Skattetryk, pct. af BNP 3)

51,2

48,9

49,1

48,0

47,8

48,2

Udgiftstryk (do)

55,1

53,2

53,4

53,3

52,7

52,4

1) Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing.

2) Danmarks Statistik har senest oprevideret saldoen på betalingsbalancens løbende poster i 1999 og 2001 til 21,2 og 39,7 mia. kr. svarende til 1,7 og 3,0 pct. af BNP, mens saldoen for 2000 er nedrevideret til 17,7 mia. kr. eller 1,4 pct. af BNP.

3) I årene 1999-2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).


Tabel 2. Sammenligning af skønnene for 2002 og 2003 på udvalgte områder med vurderingen i august

2002

2003

2004

Aug.

Dec.

Aug.

Dec.

Dec.

Realvækst, pct.

Privat forbrug

2,3

2,4

2,3

2,2

2,4

Samlede offentlig efterspørgsel

1,4

1,3

0,8

0,6

1,1

- heraf offentligt forbrug

1,3

1,3

0,7

0,7

1,0

- heraf offentlige investeringer

2,0

2,0

2,0

0,0

2,0

Boligbyggeri

-2,0

-4,0

1,5

1,0

2,0

Faste erhvervsinvesteringer

0,2

1,5

3,4

2,7

3,8

I alt endelig indenlandsk efterspørgsel

1,5

1,4

2,0

1,8

2,4

Lagerændringer1)

-0,2

-0,1

0,0

0,0

0,0

I alt indenlandsk efterspørgsel

1,2

1,6

2,1

1,9

2,3

Eksport

4,3

2,8

5,1

3,8

5,8

- heraf industrieksport

4,3

4,5

6,0

5,2

7,4

Samlet efterspørgsel

2,2

2,0

3,0

2,5

3,5

Import

3,9

3,2

5,1

4,3

6,8

- heraf vareimport2)

4,2

3,5

5,5

4,5

5,5

BNP

1,5

1,5

2,2

1,8

2,1

Bruttoværditilvækst

1,3

1,2

2,4

1,9

2,1

- heraf i private byerhverv3)

1,2

1,4

2,8

2,2

2,5

Ændring i 1.000 personer

Arbejdsstyrke, i alt

4,2

-5,9

10,8

12,3

7,8

Beskæftigelse i alt

5,7

-6,3

12,8

2,8

12,8

- heraf i den private sektor

-0,3

-12,3

9,8

-0,2

8,8

- heraf i offentlig forvaltning og service

6,0

6,0

3,0

3,0

4,0

Ledighed

-1,5

0,4

-2,0

9,5

-5,0

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

2) Ekskl. skibe og fly samt energi.

3) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Tabel 2 (fortsat). Sammenligning af skønnene for 2002 og 2003 på udvalgte områder med vurderingen i august

2002

2003

2004

Aug.

Dec.

Aug.

Dec.

Dec.

Stigning, pct.

Eksportpriser, varer

-0,8

-1,1

1,2

0,6

1,0

Importpriser, do.

0,1

-0,6

0,7

0,6

0,7

Bytteforholdet, do.

-0,8

-0,5

0,5

0,0

0,4

Kontantpris for enfamiliehuse

2,5

2,5

2,5

2,0

1,5

Forbrugerprisindeks

2,3

2,4

1,8

2,0

1,8

Timelønomkostninger på DA-området

4,2

4,2

4,1

4,0

3,7

Disponibel realindkomst, privat sektor

1,9

2,9

2,7

2,2

1,7

Disponibel realindkomst, husholdninger4)

1,8

1,7

2,3

2,1

2,1

Timeproduktiviteten i private byerhverv5)

1,4

2,2

2,3

2,3

2,1

Pct.

Opsparingskvote i den private sektor ..........

28,8

29,4

29,1

29,3

28,8

Opsparingskvote for husholdninger4)

5,6

5,3

5,9

5,5

5,8

Rente, 10-årig, statsobligation

5,3

5,1

5,5

4,9

5,3

Rente, 30-årig, realkreditobligation

6,5

6,4

6,6

6,2

6,6

De centrale balancestørrelser:

Mia.kr.

Betalingsbalancesaldo

31,5

28,0

35,0

29,0

30,0

Offentlig saldo

29,8

21,4

32,1

24,6

33,5

Ledighed (1.000 personer)

144

146

142

155

150

Forudsætninger:

 

 

 

 

 

Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct...

1,5

1,5

2,9

2,5

3,0

Eksportmarkedsvækst, pct.

1,4

0,4

7,8

6,5

8,4

Dollarkurs (kr. pr. dollar)

7,9

7,9

7,6

7,6

7,6

Oliepris, US-$ pr. td.

24

25

25

26

25

Oliepris, kr. pr. td.

189,6

197,5

190,3

197,9

190,3

4) Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing.

5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Kilde: EU-kommissionen, OECD samt egne skøn og forudsætninger.

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer