24.11.2003

Regeringen vil gøre den offentlige sektor mere borgernær


Regeringen iværksætter nu 16 nye initiativer, der alle har til formål at gøre den offentlige sektor mere borgernær.

”Det er vigtigt, at vi bliver ved med at holde fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre og nemmere af være borger. Derfor er jeg glad for, at jeg nu kan præsentere 16 nye initiativer, der kan gøre den offentlige sektor mere åben, enkel og lydhør for den enkelte borger”, siger finansminister Thor Pedersen.

Siden regeringen tiltrådte i 2001, er der blevet sat fokus på at sætte borgeren før systemet i fornyelsen af den offentlig sektor. Mange initiativer er allerede gennemført bl.a. for at øge valgfriheden og gennemsigtigheden for den enkelte borger. Regeringen går nu et skridt videre, idet den lancerer 16 nye initiativer, der kan gøre den offentlige sektor mere borgernær.

Det sker blandt andet ved at øge borgerens reelle valgfrihed, opstille klare mål for den offentlige sektor og gøre kontakten mellem borgerne og den offentlige sektor mere åben og fleksibel. Samtidig bliver borgerens mulighed for at følge og deltage i den demokratiske beslutningsproces forbedret gennem oprettelsen af en høringsportal på internettet. 

Initiativerne er resultatet af arbejdet i ministergruppen om en mere borgernær offentlig sektor og lanceres i vedlagte pjece. I pjecen er der også eksempler på de mange moderniseringsinitiativer, som regeringen allerede har gennemført.

Du kan læse pjecen her.

 

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer