02.12.2003

Finansministeriets kommentarer til DØR’s efterårsrapport 2003


DØRs konjunkturvurdering giver i lighed med OECD’s seneste prognose et billede af dansk økonomi de næste par år, med tiltagende vækst, aftagende ledighed og overskud på de centrale balancer.

Det synes indlysende, at der på baggrund af de langsigtede udfordringer og forventninger om aftagende ledighed i 2004 og 2005 ikke er begrundelser for lempelser af finanspolitikken ud over det planlagte.

DØRs vurdering af finanspolitikkens holdbarhed bygger på antagelser, som afviger fra 2010-forudsætningerne på centrale områder som offentlige udgifter og beskæftigelse. Men beregningsforudsætningerne angives ikke klart og eksplicit, og der henvises ikke til, at 2010-fremskrivningerne netop er konstrueret, så de opfylder kravet om finanspolitisk holdbarhed. Det vanskeliggør læsningen og har tydeligvis givet anledning til unødvendige misforståelser.

Aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst er finansieret inden for de rammer, som er opstillet frem til 2010, og kunne også rummes i den 2010-plan, som den tidligere regering fremlagde i 2001. Der er dermed ikke gjort forudsætninger om, at provenuvirkningerne af lavere beskatning delvist skulle være finansieret af de afledte stigninger i beskæftigelsen.

Der er ikke aktuelt grundlag for at konkludere, at budgetter i kommuner og amter skulle være overskredet i 2003, selv om de foreløbige nationalregnskabstal for første halvår peger på en opadgående risiko. Det savnes i den forbindelse, at DØR i større omfang forholder sig til, at skattestoppet er opfyldt både i 2003 og 2004, og at budgetterne i kommuner og amter svarer til det aftalte i begge år. Det er ret markante ændringer i forhold til tidligere mønstre. Det er i den sammenhæng uklart i hvilket omfang DØR tillægger skattestoppet en udgiftsdisciplinerende effekt i kommuner og amter.

Som i forårsrapporten peges på, at skattestoppet begrænser manøvremulighederne i skattepolitikken. Det er – fortsat – en relevant diskussion, som kræver at alle forhold inddrages, herunder virkningen på udgiftsstyringen, og at skattestoppet forhindrer en fortsættelse af tidligere tiders stigninger i de kommunale indkomstskatter. Nominalprincippet bidrager endvidere via lavere afgiftstryk til at styrke tilskyndelsen til at arbejde. Virkningen på arbejdsudbuddet svarer omtrent til en parallel sænkning af bundskatten.

DØR rejser en interessant diskussion om, hvorvidt udgiftsstyringen skal foregå i faste eller løbende priser. Det er naturligvis et spørgsmål, som der er fuld opmærksomhed omkring i Finansministeriet. Mens det er udgifterne i kroner i forhold til indtægtsgrundlaget, som har betydning for gæld og pres på beskatning, er det til en række styringsmæssige formål en fordel at sondre mellem mængde- og priskomponenter. 

I den konkrete finanspolitik fokuseres derfor på begge elementer, og rammerne tager som foreslået af DØR afsæt i overvejelser om finanspolitikkens holdbarhed. Når det efterfølgende skal vurderes om udviklingen i de offentlige udgifter har fulgt det planlagte spor, har Formandskabet ret i, at det er centralt at inddrage udviklingen i løbende priser. Realvæksten skal i den forbindelse ses i sammenhæng med usikkerheden i opgørelsen af nationalregnskabets prisdeflator for det offentlige forbrug.

Specialkapitlet om uddannelse indeholder flere spændende analyser af det danske uddannelsessystem.

I kapitlet konstateres bl.a., at der i Danmark anvendes mange ressourcer på uddannelse – internationalt set ligger Danmark i toppen. Det er derfor godt, at uddannelse generelt giver et positivt privat- og samfundsøkonomisk afkast. Analysen siger dog – som nævnt i rapporten – ikke noget om afkastet ved en yderligere uddannelsesindsats. Udfordringen er navnlig at få mere ud af de investerede midler – og sikre hurtigere gennemløb i uddannelsessystemet.

 

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer