26.01.2004

Rådgiver til analyse af DONG


Finansministeriet har i dag indgået kontrakt med investeringsbanken N M Rothschild & Sons, der skal bistå Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet med at analysere privatiseringsalternativerne for DONG.

- Nu har vi sat gang i processen med at få en beskrivelse af mulighederne for en privatisering af Dong. Jeg forventer, at vi kan tage politisk stilling til sagen inden sommerferien, siger finansminister Thor Pedersen.

N M Rothschild & Sons er en London-baseret investeringsbank, der tidligere har rådgivet staten i forbindelse med bl.a. en analyse af den danske gassektor i 1999 og salg af statens aktier i Tele Danmark i 1997/98.

Formålet med analysen er at skabe et beslutningsgrundlag vedrørende statens fremtidige ejerskab til DONG.

Analysen vil blive gennemført i løbet af de kommende måneder. Det tilstræbes, at analysen er afsluttet inden udgangen af april.

  

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer