26.08.2004

Nye muligheder på www.fm.dk i forbindelse med finanslovforslaget 2005


I forbindelse med finanslovforslaget 2005 kan du opleve en række nye muligheder og interaktive faciliteter på Finansministeriets hjemmeside.
Se f.eks. Finansminister Thor Pedersen præsentere finanslovforslaget for 2005 og prøv selv at slå op i den nye finanslovsdatabase.

Videoklip af Finansministerens præsentation af finanslovforslaget 2005
Den 26. august præsenterede Finansminister Thor Pedersen regeringens finanslovforslag 2005 ved et pressemøde i Rentekammersalen i Finansministeriet. Hvis du vil se hele præsentationen "live" med tilhørende dias, skal du blot klikke her.

Interaktiv præsentation af finanslovforslaget 2005
For grafisk at illustrere hovedtallene i statens budget, har Finansministeriet udarbejdet en interaktiv præsentation af finanslovforslaget 2005. Præsentationen redegør kort for statens udgifter og indtægter på et niveau, hvor alle kan være med. Hvis du vil se den interaktive præsentation af finanslovforslaget - klik her.

Finanslovsdatabasen
Hvis du vil vide mere om tallene i finanslovforslaget kan du selv slå dem op i Finansministeriets nye finanslovsdatabase. Her kan du få flere og mere detaljerede oplysninger om statens udgifter og indtægter - samt få svar på spørgsmål som f.eks.:

  • Statens indtægter og udgifter fordelt på ministerområder?
  • Statens bloktilskud fordelt på henholdsvis amter og kommuner?
  • Statens anlægsudgifter

Klik her.

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer