26.08.2004

Offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse, august 2004


I forbindelse med offentliggørelsen af Økonomisk Redegørelse, august 2004, udtaler Finansminister Thor Pedersen:
”Dansk økonomi er i fremgang. Ledig­he­den er begyndt at falde, og beskæf­tigelsen er steget. Skattenedsættelserne og Forårspakken var og er et nødvendigt spark til det begyndende opsving. Det er primært det private forbrug, der trækker dansk økonomi op i fart.”


Se Økonomisk Redegørelse, august 2004 her.

Økonomisk Redegørelse indregner virkningen af bl.a. Kommuneaftalerne og Finanslovforslaget for 2005. I den forbindelse udtaler Finansminister Thor Pedersen:

”Finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005 er afstemt med konjunktursituationen. Den planlagte Realvækst i den offentlige service er ½ pct., og vi har især prioriteret sundhed, forskning, uddannelse og socialområdet. Vi øger også de offentlige investeringer, mens beskatningen fastholdes uændret i overensstemmelse med principperne i skattestoppet.

Forslaget for 2005 er dermed på linje med de mål og forudsætninger, vi har stillet op frem mod 2010.

Med finanslovforslaget for 2005 kan vi forvente et overskud på de offentlige finanser på 2,0 pct. af BNP i 2005. Det er efter EU-kommissionens seneste skøn det næstbedste resultat i hele EU, og sikrer den nødvendige nedbringelse af den offentlige gæld.”

Om prognosen og finanspolitikken

Fremgangen i dansk økonomi ser i store træk ud til at følge det spor, der blev lagt til grund i majredegørelsen. Beskæftigelsen er på vej op og ledigheden  falder. Væksten i dansk økonomi har oversteget den underliggende trendvækst (på knap 2 pct.) siden 3. kvartal 2003.

BNP skønnes at vokse 2,2 pct. i 2004 og 2,5 pct. i 2005, hvilket er uændret i forhold til maj. Væksten ventes i 2004 fortsat primært drevet af den indenlandske efterspørgsel, der blandt andet understøttes af finanspolitikken, herunder Forårspakken, mens vækstsammensætningen for 2005 bliver mere bredt funderet.

Det private forbrug vurderes at vokse 3,6 pct. i 2004 og 3,0 pct. i 2005, hvilket er uændret i forhold til maj. Fremgangen understøttes af en kraftig fremgang i de disponible realindkomster – navnlig som følge af indkomstskattenedsættelserne og den midlertidige suspension af indbetalingerne til SP-ordningen – samt det relativt lave renteniveau, ny låneformer og den grundlæggende høje opsparing i den private sektor.

Erhvervsinvesteringerne ventes at stige med 3,4 pct. i indeværende år. Fremgangen i erhvervsinvesteringerne skal ses på baggrund af den øgede inden- og udenlandske efterspørgselsvækst, stigende kapacitetsudnyttelse og fortsat lave finansieringsomkostninger.

Den skønnede stigning i boliginvesteringerne på 3,0 pct. i 2004 skyldes blandt andet fremrykningsinitiativerne inden for det støttede boligbyggeri samt en ventet fremgang inden for det private ikke-støttede boligbyggeri, der understøttes af gunstige finansieringsvilkår, nye låneformer og fremgang i de reale disponible indkomster.

Mens væksten fortsat er høj i USA og Asien, er der nu klarere tegn på fremgang også i euroområdet, hvilket bidrager til, at eksportmarkedsvæksten (for industrivarer) er opjusteret til godt 7 pct. i 2004. Dermed har den globale vækst frem til forsommeren vist sig relativt robust over for stigende olie- og råvarepriser. Fremgangen i den reale eksport er opjusteret med 0,3 pct.enheder i 2004 til 3,1 pct., men den forholdsvis kraftige fremgang i privatforbrug og investeringer indebærer, at nettoeksporten fortsat bidrager negativt til BNP-væksten i 2004.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes at udgøre 44,4 mia. kr. i 2004 og 49,4 mia. kr. i 2005, svarende til hhv. 3,1 pct. og 3,3 af BNP. Skønnene er lidt højere end i majredegørelsen, hvilket blandt andet afspejler den lidt større eksportvækst og et bedre bytteforhold.

En samlet vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet giver ikke anledning til at ændre på forventningen om et fald i ledigheden i den resterende del af 2004 og videre ind i 2005 som følge af stigende beskæftigelse og større aktivering. Ledigheden er siden december faldet ca. 5.000 personer og skønnes at falde yderligere med op mod 15.000 personer frem mod slutningen af året.

Faldet i ledigheden er indtil nu sket lidt langsommere end ventet i maj, og skønnet for ledigheden i 2004 på årsbasis er blandt andet i lyset af aktiveringsudviklingen og den overraskende fremgang i arbejdsstyrken justeret op med ca. 4.000 personer til ca. 175.000 personer. For 2005[1] skønnes ledigheden som årsgennemsnit af falde til ca. 155.000 personer.

Lønstigningerne ligger fortsat noget over gennemsnittet af Danmarks handelspartnere. Forskellen opvejes kun delvist af højere produktivitetsstigninger. Lønkonkurrenceevnen er tillige svækket af stigningen i den effektive kronekurs, afledt af den faldende dollarkurs over for euro.

Finanspolitikken for 2004 skønnes samlet at give en aktivitetsvirkning på ca. 0,5 pct. af BNP. Hertil kommer et bidrag på 0,1 pct. fra den midlertidige suspension af SP-bidraget og en aktivitetsvirkning på 0,1 pct. af regeringens boligpolitiske initiativer. Den økonomiske politik er dermed relativt lempelig i 2004 og er fastlagt på et tidspunkt, hvor der er ledig kapacitet. På baggrund af Finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005 skønnes et neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 2005.

Den fulde effekt af Forårspakken er endnu ikke slået igennem i de statistiske oplysninger. De investeringsprojekter, som er blevet fremrykket med Forårspakken, er kun lige sat i gang. De nye skattekort er blevet udsendt i slutningen af maj, så de lavere månedlige skattebetalinger er først slået igennem på de disponible indkomster fra og med juni.

Væksten i det reale offentlige forbrug i 2003 er opjusteret fra 0,5 pct. i majvurderingen til 1,0 pct., blandt andet på grund af kommunalt mérforbrug i 2003. For givne budgetrammer for 2004 trækker det kommunale mérforbrug i 2003 isoleret i retning af lavere vækst fra 2003 til 2004.

Endvidere er det nominelle offentlige forbrug opjusteret i 2004, afledt af en højesteretsdom vedrørende fleks-job og kommuneaftalerne for 2005, herunder reguleringer som følge af afvigelser i pris- og lønudviklingen i forhold til det forudsatte forløb på aftaletidspunktet i juni 2003. Det er blandt andet på den baggrund, at skønnet for den reale forbrugsvækst i 2004 nedjusteret fra 0,7 pct. i majvurderingen til 0,3 pct.

Realvæksten i det offentlige forbrug i 2005 skønnes i medfør af finanslovforslaget og kommuneaftalerne til 0,5 pct. Realvæksten i 2005 svarer til det mellemfristede krav i 2010-fremskrivningen. Væksten i ressourcer prioriteres til blandt andet sundhed, forskning, uddannelse og socialområdet.

Overskuddet på den offentlige saldo skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2004 for herefter at stige til 2,0 pct. af BNP i 2005. Stigningen i overskuddet skal blandt andet ses i lyset af det stigende aktivitetsniveau og faldende ledighed.

Den strukturelle offentlige saldo, som er renset for virkningerne af konjunkturudsving mv., skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2004, hvilket er lavere end i 2003 blandt andet som følge af de besluttede skattenedsættelser. Det strukturelle overskud ventes at stige til 1,5 pct. af BNP i 2005, inklusive de midlertidige provenuvirkninger som følge af suspensionen af SP-indbetalinger.

Den strukturelle offentlige saldo, inklusive de midlertidige provenuvirkninger af suspensionen af SP-indbetalingerne, skønnes i 2004 og 2005 at ligge i underkanten af målintervallet på 1½-2½ pct. af BNP for det gennemsnitlige overskud frem til 2010. Det skal ses i lyset af, at regeringen har  gennemført de besluttede skattenedsættelser med fuld virkning i 2004 af hensyn til beskæftigelsen. De opstillede mål og forudsætninger om afdæmpet udgiftsvækst og fremgang i den strukturelle beskæftigelse frem mod 2010 styrker den strukturelle saldo i de efterfølgende år. Den planlagte finanspolitik opfylder på den baggrund de overordnede mål om finanspolitisk holdbarhed.

Danmark ventes ifølge EU-kommissionens seneste skøn at have det næststørste overskud på de offentlige finanser blandt EU-landene i 2005. Samtidig ligger den danske ØMU-gæld klart under EU-trak­tatens grænseværdi på 60 pct. af BNP. Kravene til den økonomiske politik på længere sigt, bl.a. i lyset af befolkningens aldring, er på de baggrund mindre i Danmark end i de fleste andre vestlige lande.

I øvrigt

Økonomisk Redegørelse, august 2004 kan downloades her.

For en oversigt over udviklingen i statens finanser i 2004-05 henvises til Budgetoversigt 2, august 2004, som kan downloades her.


Tabel 1. Nøgletal

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

 

 Stigning, pct.

Realt BNP

2,8

1,6

1,0

0,5

2,2

2,5

Handelsvægtet BNP i udlandet

3,7

1,3

1,5

1,3

2,8

2,9

Eksportmarkedsvækst (industrivarer)

13,1

0,1

1,4

4,1

7,1

7,7

Lønkonkurrenceevnen i samme valuta

3,6

-2,2

-3,0

-4,9

-1,6

-0,9

Industrieksport i faste priser

15,0

5,0

5,3

-2,1

4,0

5,2

Timeløn

3,6

4,2

4,2

3,7

3,5

3,8

Forbrugerprisindeks

2,9

2,4

2,4

2,1

1,4

1,8

Kontantpris på enfamiliehuse

6,5

5,9

3,7

3,3

5,0

2,5

Eksportpriser, varer

6,1

0,1

-1,2

0,2

0,6

0,3

Importpriser, varer

4,4

-1,2

-1,5

-1,8

-0,6

0,0

Bytteforhold, varer

1,7

1,3

0,3

2,1

1,2

0,3

Timeproduktivitet i private byerhverv

0,8

2,5

2,2

1,6

1,6

2,0

Real disp. indkomst, husholdninger 1)

0,8

1,4

1,8

2,9

4,4

0,7

Arbejdsmarked:

 

 

 

 

 

 

Arbejdsstyrke (1.000 personer)                                                

2.886

2.891

2.886

2.891

2.907

2.908

Beskæftigede (1.000 personer)

2.736

2.746

2.741

2.720

2.732

2.753

- heraf i privat sektor

1.917

1.922

1.907

1.885

1.894

1.913

- heraf i offentlig forvaltning og service

819

824

834

836

838

840

Beskæftigelse (ændring, pct.)

0,5

0,4

-0,2

-0,8

0,4

0,8

Ledighed (1.000 personer)

150

145

145

171

175

155

Efterlønsmodtagere (do.)

156

159

169

179

188

177

Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.)

26

22

17

5

3

3

Ledige i pct. af arbejdsstyrken

5,2

5,0

5,0

5,9

6,0

5,3

Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.  

4,4

4,3

4,6

5,6

5,7

5,1

Obligationsrenter, valutakurs:

 

 

 

 

 

 

10-årig statsobligation (pct. p.a.)

5,7

5,1

5,1

4,3

4,5

5,1

30-årig realkreditobligation (do.)

7,4

6,7

6,3

5,4

5,5

5,9

Effektiv kronekurs (1980=100)

95,6

96,8

97,7

101,2

102,0

101,9

Betalingsbalance og udlandsgæld:

 

 

 

 

 

 

Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.

76,2

85,5

76,9

91,4

94,6

99,4

Betalingsbalancen (do.)

18,6

40,1

27,3

39,8

44,4

49,4

Do. i pct. af BNP

1,5

3,0

2,0

2,8

3,1

3,3

Nettogæld til udlandet, mia. kr.

218,0

229,0

241,0

218,0

161,1

100,3

Do. i pct. af BNP

17,0

17,3

17,7

15,6

11,1

6,6

Offentlige finanser:

 

 

 

 

 

 

Off. sektors saldo, mia. kr. 2)

32,5

37,5

21,2

16,9

17,4

29,7

Do. i pct. af BNP2)

2,5

2,8

1,6

1,2

1,2

2,0

Samlet offentlig bruttogæld, mia. kr.

669,0

652,1

664,2

641,9

634,8

622,3

Do. i pct. af BNP

52,3

49,2

48,8

45,9

43,7

40,9

Skattetryk, pct. af BNP 2)

49,6

49,9

48,9

48,9

48,9

48,4

Udgiftstryk (do.)

53,9

54,2

54,6

54,9

54,4

53,0

1) De reale forbrugsdisponible indkomster, jf. tabel 3.1 og B.13.

2) I årene 2000-2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto-

og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).


Tabel 2. Sammenligning med vurderingen i maj af skønnene for 2004 og 2005 på udvalgte områder

 

2004

2005

 

Maj

Aug.

Maj

Aug.

 

 Realvækst, pct.

Privat forbrug                                                                                                                                  

3,6

3,6

3,0

3,0

Samlede offentlig efterspørgsel

1,2

0,6

0,6

0,6

- heraf  offentligt forbrug

0,7

0,3

0,5

0,5

- heraf offentlige investeringer  

8,3

4,5

2,0

2,0

Boligbyggeri

3,0

3,0

-2,0

-2,0

Faste erhvervsinvesteringer

3,4

3,4

5,0

5,0

I alt endelig indenlandsk efterspørgsel

2,9

2,7

2,5

2,5

Lagerændringer 1)

0,0

0,0

0,0

0,0

I alt indenlandsk efterspørgsel

2,9

2,7

2,5

2,5

Eksport

2,8

3,1

5,1

5,1

- heraf industrieksport

4,0

4,0

5,2

5,2

Samlet efterspørgsel

2,9

2,8

3,4

3,4

Import

4,3

4,3

5,4

5,4

- heraf vareimport 2)

5,6

5,5

5,4

5,4

BNP

2,2

2,2

2,5

2,5

Bruttoværditilvækst

1,9

1,8

2,5

2,6

- heraf i private byerhverv 3)

2,1

2,2

2,8

2,9

 

----- Ændring i 1.000 personer ------

Arbejdsstyrke, i alt

11

16

3

1

Beskæftigelse i alt

11

11

21

21

- heraf i den private sektor

8

9

19

19

- heraf  i offentlig forvaltning og service

3

2

3

3

Ledighed

0

4

-19

-20

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

2) Ekskl. skibe og fly samt energi.

3) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

(tabel fortsættes)


Tabel 2. (fortsat). Sammenligning med vurderingen i maj af skøn­nene for 2004 og 2005 på udvalgte områder

 

2004

2005

 

Maj

Aug.

Maj

Aug.

 

Stigning, pct.

Eksportpriser, varer  

-0,4

0,6

-0,1

0,3

Importpriser, do.

-0,8

-0,6

0,6

0,0

Bytteforholdet, do.

0,3

1,2

-0,7

0,3

Kontantpris for enfamiliehuse

4,5

5,0

2,5

2,5

Forbrugerprisindeks

1,5

1,4

1,7

1,8

Timeløn

3,5

3,5

3,8

3,8

Disponibel realindkomst, privat sektor

2,9

3,4

2,9

2,4

Disp. realindkomst, husholdninger 4)                                                          

4,2

4,4

1,3

0,7

Timeproduktiviteten i private byerhverv 5)

1,5

1,6

1,9

2,0

 

 Pct.

Opsparingskvote i den private sektor

29,2

29,5

29,1

29,1

Rente, 10-årig, statsobligation

4,5

4,5

5,1

5,1

Rente, 30-årig, realkreditobligation

5,4

5,5

5,9

5,9

 

Mia. kr.

De centrale balancestørrelser:

 

 

 

 

Betalingsbalancesaldo

42,1

44,4

44,8

49,4

Offentlig saldo

18,1

17,4

26,1

29,7

Ledighed (1.000 personer)

171

175

152

155

Forudsætninger:

 

Handelsvægtet BNP-vækst i udl., pct.

2,7

2,8

2,8

2,9

Eksportmarkedsvækst, pct.

6,9

7,1

7,7

7,7

Dollarkurs (kr. pr. dollar)

6,2

6,1

6,3

6,1

Oliepris, US-$ pr. td.

31,1

36,0

28,9

35,5

Oliepris, kr. pr. td.

192,2

218,9

180,6

216,6

4) De reale forbrugsdisponible indkomster i ADAM, jf. afsnit 3.1 og B.13.

5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Kilde:  EU-kommissionen, OECD og egne skøn og forudsætninger.



[1] På basis af historiske erfaringer og i sammenhæng med den usikkerhed, der knytter sig til den samlede konjunkturvurdering, kan usikkerheden på ledighedsskøn et år frem i tiden anslås til ca. 0,5 pct. af arbejdsstyrken, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002.

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer