30.11.2004

Finansministeriets skriftlige kommentarer til DØR-rapporten


Formandskabet konkluderer på side 3, sidste afsnit, at ”Blandt fagøkonomer er der enighed om, at finanspolitikken ikke er holdbar. Analyser og vurderinger præsenteret af f.eks. Finansministeriet, Velfærdskommissionen, AErådet og Det Økonomiske Råd viser, at den nuværende finanspolitik er uholdbar”. Afsnittet er en ukorrekt gengivelse af regeringens finanspolitik, og er udtryk for Formandskabets egen fortolkning. Finansministeriets analyser viser, at finanspolitikken er holdbar med de forventninger og forudsætninger, som regeringen har opstillet i planen til 2010, og som regeringen har sat sig for at nå. Operationelt svarer det til, at overskuddet på de offentlige finanser skal udgøre mellem 1½ og 2½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010.


Formandskabet støtter op om at fastholde målsætningen om overskud på de offentlige finanser. Formandskabet tolkes sådan, at den finanspolitiske udfordring med flere ældre både kræver gældsnedbringelse og reformer, som styrker beskæftigelsen og indebærer større robusthed overfor uforudsete hændelser. Formandskabet skriver ordret ”En fastholdelse af målsætningen om overskud på de offentlige finanser må derfor kombineres med reformer på arbejdsmarkedet”. Det ligger efter Finansministeriets vurdering i forlængelse af tankerne i den nuværende 2010-plan.

Når Finansministeriet indregner Velfærdskommissionens befolkningsfremskrivning (med Finansministeriets rente-vækst forudsætninger mv.), så ændres opgørelsen af finanspolitikkens holdbarhed kun marginalt. Forskellen på Finansministeriets og Velfærdskommissionens opgørelser af det langsigtede pres på finanserne skyldes efter Finansministeriets skøn kombinationen af lavere merrealrente og længere levetid i Velfærdskommissionens beregninger, og at Velfærdskommissionen har valgt ikke at indregne, at længere levetid potentielt kan mindske de aldersbetingede sundhedsudgifter pga. bedre sundhedstilstand.

Formandskabets konjunkturvurdering ligger på linje med Finansministeriets vurdering af konjunkturudsigterne for de næste par år. Tiltagende BNP-vækst, faldende ledighed og fortsatte overskud på både de offentlige finanser og betalingsbalancen, med relativt høj kapacitetsudnyttelse i 2005 og 2006. Ledighedsfaldet trækkes overvejende af skattenedsættelserne mv., og Formandskabet ser ikke noget behov for yderligere lempelser af finanspolitikken.

Nominalprincippet i skattestoppet er gennemført for at sikre gennemskuelighed for den enkelte skatteyder.
 
En ophævelse af nominalprincippet vil ikke – som angivet – automatisk medføre større punktafgifter i kronebeløb. Det kræver aktive beslutninger om afgiftsforhøjelser.

Nedsættelsen af boligbeskatningen som følge af nominalprincippet skal ikke opfattes som tilfældig (som anført i margenteksten i indledningen). Det er regeringens politik at reducere boligbeskatningen. Der er i rapporten ikke udarbejdet et grundlag, som kan danne baggrund for at vurdere fordele og ulemper ved faldende realværdi af de forskellige afgifter i kronebeløb (herunder i forhold til grænsehandel og eksternaliteter). 

I Formandskabets regneeksempler er det efter Finansministeriets opfattelse ikke omlægningen fra punktafgifter til indkomstskat, der styrker arbejdsudbuddet, men helt overvejende den samlede ændring i progressionen. I regneeksemplerne er arbejdsudbudsvirkningen som følge af et beskæftigelsesfradrag af samme størrelse som ved lavere mellem- og topskat. Det står derfor ikke klart om Formandskabet nu bifalder sammensætningen i de gennemførte skattenedsættelser.
 
Efter Finansministeriets skøn kan de deltagelseselasticiteter, som anvendes i regneeksemplerne, være i den høje ende, og effekterne af tiltag, der øger deltagelsesincitamenterne, kan derfor i nogle af eksemplerne være overvurderet. Der er, som det også fremgår af rapporten, brug for et bedre empirisk grundlag for disse analyser på danske tal, således at der bl.a. tages hensyn til den høje arbejdsmarkedsdeltagelse, det relativt lave ledighedsniveau og den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Usikkerheden kunne nok begrunde lidt større tilbageholdenhed i det indledende konklusionsafsnit.

I kapitlet om Udflytning af arbejdspladser konkluderer Formandskabet, at outsourcing i begyndelsen af dette årti inden for fremstillingserhvervene kan opgøres til knap 4.000 jobnedlæggelser årligt, hvilket svarer til Finansministeriets skøn. Samlet kan udflytning derfor kun begrunde en meget lille del af de samlede jobnedlæggelser på ca. 260.000 jobs om året. Ny teknologi spiller – isoleret set – som anført af Formandskabet efter alt at dømme en noget større rolle. Politikanbefalingerne, som skal ses som inspirationspunkter til det netop nedsatte udvalg om ”Livslang opkvalificering og Udannelse”, hilses velkommen og vil indgå i drøftelserne.

Rapporten indeholder overvejelser om fordelene ved at inddrage samfundsøkonomiske beregninger i tilrettelæggelsen af miljøpolitikken, så den i videst muligt omfang baseres på de mest omkostningseffektive virkemidler. Både hvad angår metodeudvikling, hvor rapporten lægger et godt fundament, og praktisk anvendelse må dette være fokusområde i de kommende år. Ligesom andre analyser, peger rapporten på, at der er et betydeligt effektiviseringspotentiale i vandsektoren. Med henblik på at indfri dette, har regeringen i efteråret 2003 iværksat et serviceeftersyn af vandsektoren, som vil munde ud i forslag til en fremtidig organisering og regulering af vandsektoren.

For at downloade Finansministeriets skriftlige kommentarer til DØR-rapporten i PDF - klik her.

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer