29.11.2004

Nye tal for den offentlige beskæftigelse


Danmarks Statistik har i dag offentliggjort foreløbige kvartalsvise nationalregnskabstal, der viser en stigning i den offentlige beskæftigelse på 4.700 personer fra 1.-3. kvartal 2003 til 1.-3. kvartal 2004. Det er noget mere end skønnet i Økonomisk Redegørelse fra august, hvor væksten blev skønnet til 2.000 personer fra 2003 til 2004.


Den nye opgørelse indebærer, at den offentlige beskæftigelse i 1.-3. kvartal 2004 ligger omkring 18.000 højere end i den tilsvarende periode i 2001, dvs. før regeringens tiltræden.

”Det understøtter vurderingen i Økonomisk Redegørelse fra august, hvor den offentlige beskæftigelse på helårsbasis skønnes at vokse med knap 14.000 personer fra 2001 til 2004 – det bliver i hvert fald ikke lavere,” siger finansminister Thor Pedersen i en kommentar til de nye tal.


 

 

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer