08.12.2004

Offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse, december 2004


I forbindelse med offentliggørelsen af Økonomisk Redegørelse, december 2004, udtaler Finansminister Thor Pedersen:

”Dansk økonomi er i fortsat fremgang, og væksten tegner robust.
Beskæftigelsen er steget ca. 17.000 personer siden årsskiftet, og ledigheden er faldet mere end 10.000 personer siden december sidste år. Med en årlig vækst på over 2 pct. om året frem til 2006 er der udsigt til yderligere fald i ledigheden."

Skattenedsættelserne og Forårspakken er gennemført på et godt tidspunkt og bidrager væsentligt til fortsat vækst i det private forbrug, højere beskæftigelse og lavere ledighed. Vækstudsigterne for udlandet ser også fornuftige ud og understøtter fremgangen i Danmark.

Vi har et stort overskud på betalingsbalancen, inflationen er afdæmpet, renterne er lave, og husholdningerne har en god økonomi.

Vi har overskud i den offentlige økonomi, og den offentlige gæld bringes ned. EU-kommissionen vurderer, at stillingen på de samlede offentlige finanser i Danmark er bedre end i de fleste andre lande i EU.

Med den sunde økonomisk politik, der føres, har vi et godt grundlag for at håndtere de fremtidige udfordringer.”

Om prognosen og finanspolitikken
Fremgangen i dansk økonomi forløber i store træk som ventet i de seneste to redegørelser. Privatforbruget og boliginvesteringerne er vokset relativt kraftigt, blandt andet understøttet af de vedtagne skattenedsættelser og øvrige initiativer i Forårspakken.

Væksten i BNP ventes samlet at stige fra 0,5 pct. i 2003 til 2,4 pct. i 2004 og 2005. Væksten trækkes bl.a. af lempelig økonomisk politik i 2004, herunder især skattenedsættelserne, lave renter og relativt høj vækst i udlandet. I 2006 skønnes en vis afdæmpning af væksten til 2,1 pct., hvilket er en anelse over det anslåede trendmæssige potentiale. Skønnet for 2004 indebærer en svag opjustering i forhold til augustredegørelsen, mens der for 2005 er tale om en marginal nedjustering

Vendingen på arbejdsmarkedet ser ud til at være indtruffet, og de seneste oplysninger for 3. kvartal viser fortsat pæn fremgang i den private beskæftigelse. Den samlede beskæftigelse er steget med ca. 17.000 personer siden årsskiftet og den registrerede ledighed er faldet med mere end 10.000 personer siden december. Som årsgennemsnit skønnes ledigheden at udgøre 175.000 personer i år, faldende til 155.000 personer næste år og 148.000 personer i 2006. For 2004 og 2005 er det uændret siden augustvurderingen.

Væksten i den globale økonomi ser i år ud til at blive større end ventet. Den stærke vækst i navnlig USA og Asien har bidraget til stigninger i olieprisen, som yderligere er blevet forstærket af forstyrrelser på udbudssiden. Olieprisstigningen skønnes at tage toppen af den globale vækst, som dog fortsat vurderes at være relativt robust.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes at vokse fra godt 43 mia. kr. (3,0 pct. af BNP) i 2004 til godt 46 mia. kr. i 2005 og 53 mia. kr. i 2006 (3,4 pct. af BNP). Stigningen i overskuddet afspejler især stigende overskud på vare- og tjenestebalancen, som blandt andet kan henføres til et forbedret bytteforhold i løbet af 2004 og 2005.

Inflationen er i 2004 historisk lav og nedjusteret en anelse til 1,3 pct. trods høje oliepriser. Den lave inflation kan blandt andet henføres til styrkelsen af euroen siden begyndelsen af 2002, afgiftsnedsættelser, aftagende lønstigninger og virkninger af den internationale konkurrence.

Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken for 2004 skønnes til 0,5 pct. af BNP inklusive de finanspolitiske tiltag i Forårspakken. Hertil kommer et aktivitetsbidrag på 0,1 pct. fra Forårspakkens suspension af SP-bidraget, samt virkningerne af en række boligpolitiske initiativer. Den økonomiske politik bidrager dermed ret markant til større beskæftigelse og fald i ledigheden i prognoseårene. Finanspolitikken skønnes at have neutral virkning på væksten i 2005.

Afmatningen på arbejdsmarkedet frem til slutningen af 2003 har bidraget til at dæmpe lønstigningstakten, men lønningerne forventes fortsat at stige noget hurtigere end i euroområdet frem mod 2006. Samtidig er lønkonkurrenceevnen svækket som følge af de senere års stigning i den effektive valutakurs, især på grund af faldet i dollarkursen. De højere danske lønstigninger end i euroområdet har været ledsaget af højere produktivitetsvækst, som i nogen grad har afbødet tabet af konkurrenceevne.

Konjunkturfremgangen indebærer, at kapacitetsgrænsen på arbejdsmarkedet kan blive afprøvet i 2005 og 2006. Ledigheden i disse år vurderes således at være tæt på og formentlig lidt under det (strukturelle) niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt.

De offentlige investeringer vokser med ca. 4½ pct. i både 2004 og 2005, hvilket blandt andet skal ses i lyset af regeringens fremrykningsinitiativer.

Realvæksten i det offentlige forbrug i 2005 er beregnet til 0,6 pct. baseret på finansloven for 2005 samt kommuner og amters budgetter for 2005, der viser en overskridelse på godt 1½ mia.kr. i forhold til aftalegrundlaget fra juni 2004.

De vedtagne kommunale budgetter for 2005 er som en beregningsteknisk forudsætning indarbejdet i det offentlige forbrugsskøn for 2005. Regeringen er i dialog med de kommunale parter om løsninger, der kan understøtte, at den kommunale forbrugsudvikling i 2005 afspejler aftalegrundlaget.

Overskuddet på de offentlige finanser ventes at stige fra 1,5 pct. af BNP i 2004 til 1,7 pct. af BNP i 2005. Det offentlige overskud i 2006, som er baseret på beregningstekniske finanspolitiske forudsætninger, skønnes også at udgøre 1,7 pct. af BNP.

Det strukturelle overskud, som er renset for virkningerne af konjunkturudsving og særlige forhold (herunder ekstraordinære udsving i provenuerne fra pensionsafkastskat, Nordsø-aktiviteter mv.), skønnes til ca. 1,4 pct. af BNP i 2004 og ca. 1,6 pct. af BNP i 2005. Det er ca. 0,1 pct. af BNP mere end skønnet i august for begge år. I 2006 skønnes den strukturelle saldo til 1,3 pct. af BNP.

I 2004 og 2005 styrkes den strukturelle saldo med ca. 0,3 pct. af BNP som følge af suspensionen af SP-indbetalinger. Korrigeret herfor kan den strukturelle saldo skønnes til ca. 1¼ pct. af BNP i perioden fra 2004 til 2006.

Med de opstillede mål om fremgang i beskæftigelsen og fortsat stram udgiftsstyring frem mod 2010, kan overskuddet anslås til ca. 1,6 pct. af BNP i gennemsnit fra 2003 til 2010. Det ligger inden for det opstillede målinterval for gennemsnitlige overskud på de offentlige finanser på 1½ til 2½ pct. af BNP, som overordnet skønnes afstemt med en holdbar linje i den økonomiske politik.

Den offentlige ØMU-gæld skønnes at falde fra knap 625 mia. kr. i 2003 til godt 580 mia. kr. i 2006, det vil sige fra 44¾ pct. af BNP i 2003 til 36¾ pct. af BNP i 2006 .

Staten og kommunernes nettogæld, som indgår i opgørelsen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed og kravene til finanspolitikken, skønnes at falde fra 328,5 mia. kr. i 2003 til godt 291 mia. kr. i 2006, det vil sige fra 23½ pct. af BNP i 2003 til 18½ pct. af BNP i 2006.

I øvrigt
Økonomisk Redegørelse, december 2004 kan læses her.

For en oversigt over udviklingen i statens finanser i 2004-05 henvises til Budgetoversigt 3, december 2004.

Bilag
Tabel 1. Nøgletal
Tabel 2. Sammenligning med Økonomisk Redegørelse, august 2004

For en oversigt over udviklingen i statens finanser i 2004-05 henvises til Budgetoversigt 3, december 2004.

Bilag
Tabel 1. Nøgletal
Tabel 2. Sammenligning med Økonomisk Redegørelse, august 2004

Bilag
Tabel 1. Nøgletal
Tabel 2. Sammenligning med Økonomisk Redegørelse, august 2004

Tabel 1. Nøgletal

  2001 2002 2003 2004 2005 2006
---------- Stigning, pct. ----------
Realt BNP 1,6 1,0 0,5 2,4 2,4 2,1
Handelsvægtet BNP i udlandet 1,3 1,5 1,3 3,1 2,8 2,8
Eksportmarkedsvækst (industrivarer) 0,1 1,4 4,1 7,8 7,3 7,0
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta -2,2 -3,0 -4,9 -1,6 -1,4 -1,1
Industrieksport i faste priser 5,0 5,3 -2,1 6,0 5,5 5,1
Timeløn 4,2 4,2 3,7 3,4 3,6 3,9
Forbrugerprisindeks 2,4 2,4 2,1 1,3 2,0 1,8
Kontantpris på enfamiliehuse 5,9 3,7 3,3 6,7 5,0 3,0
Eksportpriser, varer 0,1 -1,2 0,2 1,7 1,6 -0,6
Importpriser, varer -1,2 -1,5 -1,8 1,1 1,1 -0,3
Bytteforhold, varer 1,3 0,3 2,1 0,6 0,4 -0,4
Timeproduktivitet i private byerhverv 2,5 2,2 1,6 2,6 1,7 1,8
Real disp. indkomst, husholdninger 1) 1,4 1,8 2,9 4,0 0,9 0,5
Arbejdsmarked:            
Arbejdsstyrke (1.000 personer) 2.891 2.886 2.891 2.897 2.898 2.900
Beskæftigede (1.000 personer) 2.746 2.741 2.720 2.722 2.742 2.752
- heraf i privat sektor 1.922 1.907 1.885 1.883 1.900 1.908
- heraf i offentlig forvaltning og service 824 834 836 840 842 845
Beskæftigelse (ændring, pct.) 0,4 -0,2 -0,8 0,1 0,7 0,4
Ledighed (1.000 personer) 145 145 171 175 155 148
Efterlønsmodtagere (do.) 159 169 179 186 175 160
Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.) 22 17 5 4 3 3
Ledige i pct. af arbejdsstyrken 5,0 5,0 5,9 6,0 5,4 5,1
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def. 4,3 4,6 5,6 5,7 5,1 4,8
Obligationsrenter, valutakurs:            
10-årig statsobligation (pct. p.a.) 5,1 5,1 4,3 4,5 5,0 5,2
30-årig realkreditobligation (do.) 6,7 6,3 5,4 5,3 5,8 6,3
Effektiv kronekurs (1980=100) 96,8 97,7 101,2 102,2 102,8 102,8
Betalingsbalance og udlandsgæld:            
Vare- og tjenestebalancen, mia. kr. 85,5 76,9 91,4 92,0 97,4 102,0
Betalingsbalancen (do.) 40,1 27,3 45,9 43,2 46,4 53,4
Do. i pct. af BNP 3,0 2,0 3,3 3,0 3,0 3,4
Nettogæld til udlandet, mia. kr. 228,5 241,1 181,2 143,0 85,7 23,3
Do. i pct. af BNP 17,2 17,7 13,0 9,8 5,6 1,5
Offentlige finanser:            
Off. sektors saldo, mia. kr. 2) 37,5 21,2 14,6 21,9 25,5 26,8
Do. i pct. af BNP2) 2,8 1,6 1,0 1,5 1,7 1,7
Samlet offentlig bruttogæld, mia. kr. 633,2 642,8 624,8 607,4 590,6 581,7
Do. i pct. af BNP 47,8 47,2 44,7 41,6 38,7 36,8
Skattetryk, pct. af BNP 2) 49,9 48,9 48,7 48,9 48,1 47,8
Udgiftstryk (do.) 54,2 54,6 54,9 54,3 53,0 52,4

1) De reale forbrugsdisponible indkomster, jf. tabel 3.1 og B.13.
2) I 2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).

Tabel 2. Sammenligning med vurderingen i august af skønnene for 2004-2005 på udvalgte områder samt skønnene for 2006

  2004 2005 2006
Aug. Dec. Aug. Dec. Dec.
---------- Realvækst, pct. ---------
Privat forbrug 3,6 3,5 3,0 3,2 2,0
Samlede offentlig efterspørgsel 0,6 1,0 0,6 0,9 0,6
- heraf offentligt forbrug 0,3 0,7 0,5 0,6 0,5
- heraf offentlige investeringer 4,5 4,5 2,0 4,7 1,0
Boligbyggeri 3,0 5,0 -2,0 -2,0 1,0
Faste erhvervsinvesteringer . 3,4 4,0 5,0 4,8 4,4
I alt endelig indenlandsk efterspørgsel 2,7 2,9 2,5 2,6 2,0
Lagerændringer1) 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0
I alt indenlandsk efterspørgsel 2,7 3,2 2,5 2,7 2,0
Eksport 3,1 5,6 5,1 5,4 4,9
- heraf industrieksport 4,0 5,9 5,2 5,5 5,1
Samlet efterspørgsel 2,8 4,0 3,4 3,6 3,0
Import 4,3 7,6 5,4 6,1 5,0
- heraf vareimport2) 5,5 8,4 5,4 6,5 5,2
BNP 2,2 2,4 2,5 2,4 2,1
Bruttoværditilvækst 1,8 2,2 2,6 2,3 2,0
- heraf i private byerhverv3) 2,2 2,4 2,9 2,7 2,4
  ----- Ændring i 1.000 personer ---
Arbejdsstyrke, i alt 16 6 1 1 2
Beskæftigelse i alt 11 2 21 20 10
- heraf den private sektor 9 -2 19 18 8
- heraf offentlig forvaltning og service 2 4 3 3 3
Ledighed 4 4 -20 -20 -7
  ---------- Stigning, pct. ----------
Eksportpriser, varer 0,6 1,7 0,3 1,6 -0,6
Importpriser, do. -0,6 1,1 0,0 1,1 -0,3
Bytteforholdet, do. 1,2 0,6 0,3 0,4 -0,3
Kontantpris for enfamiliehuse 5,0 6,7 2,5 5,0 3,0
Forbrugerprisindeks 1,4 1,3 1,8 2,0 1,8
Timeløn 3,5 3,4 3,8 3,6 3,9
Disponibel realindkomst, privat sektor 3,4 3,7 2,4 2,9 2,6
Disp. realindkomst, husholdninger4) 4,4 4,0 0,7 0,9 0,5
Timeproduktiviteten i private byerhverv5) 1,6 2,6 2,0 1,7 1,8
  ---------- Pct. ----------
Opsparingskvote i den private sektor 29,5 29,8 29,1 29,6 30,0
Rente, 10-årig, statsobligation 4,5 4,5 5,1 5,0 5,2
Rente, 30-årig, realkreditobligation 5,5 5,3 5,9 5,8 6,3
De centrale balancestørrelser: ---------- Mia. kr. ----------
Betalingsbalancesaldo 44,4 43,2 49,4 46,3 53,3
Offentlig saldo 17,4 21,9 29,7 25,5 26,8
Ledighed (1.000 personer) 175 175 155 155 148
Forudsætninger:          
Handelsvægtet BNP-vækst i udl., pct. 2,8 3,1 2,9 2,8 2,8
Eksportmarkedsvækst, pct. 7,1 7,8 7,7 7,3 7,0
Dollarkurs (kr. pr. dollar) 6,1 6,0 6,1 5,8 5,8
Oliepris, US-$ pr. td. 36,0 38,0 35,5 42,5 37,5
Oliepris, kr. pr. td. 218,9 228,6 216,6 245,7 216,8

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
2) Ekskl. skibe og fly samt energi.
3) Ekskl. boligbenyttelse, søtrsp. og imputerede finansielle tjenester. 4) De reale forbrugsdisponible indkomster i ADAM, jf. afsnit 3.1 og bilagstb. B.17.
5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.
Kilde: EU-kommissionen, OECD og egne skøn og forudsætninger.

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer