05.12.2005

Offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse, december 2005


Finansministeriet offentliggør i dag Økonomisk Redegørelse, december 2005, med blandt andet følgende indhold:

 

  • BNP ventes at vokse med 2,8 pct. i 2005 og 2,4 pct. i 2006 efter en stigning på 2,0 pct. i 2004 og kun 0,7 pct. i 2001-2003 gennemsnitligt.
  • Beskæftigelsen skønnes at vokse med 36.000 personer frem til 2006, heraf 33.000 i de private erhverv.
  • I fortsættelse af faldet i ledigheden på 33.000 personer siden december 2003 ventes ledigheden at nå ned på 143.000 personer eller 5,0 pct. af arbejds­styrken i 2006 mod 176.000 personer (6,1 pct.) i 2004.
  • Overskuddet på betalingsbalancen ventes at vokse fra 36 mia. kr. i 2004 til godt 50 mia. kr. i 2006 (3¼ pct. af BNP)
  • I 2005 ventes et rekordstort overskud på de samlede offentlige finanser på godt 51 mia. kr., svarende til 3¼ pct. af BNP. I 2006 ventes overskud på 36½ mia. kr. eller 2¼ pct. af BNP.
  •  ØMU-gælden ventes at falde fra 42¾ pct. af BNP ultimo 2004 til 30½ pct.  af BNP ultimo 2006.

 

Finansminister Thor Pedersen siger:

 

”Dansk økonomi har siden Forårspakken i 2004 været inde i en stærk udvikling med kraftig vækst i beskæftigelsen, fald i ledigheden og gode balancer. Væksten i beskæftigelsen og den lave ledighed giver gode betingelser for at skabe arbejdspladser til de personer, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Det rekordstore overskud på de offentlige finanser skal bruges til at nedbringe gælden, så vi står rustet til de fremtidige udfordringer.

 

Gældsnedbringelsen er på forkant med sigtepunkterne i 2010-planen.

 

Den stærke fremgang kræver tilbageholdenhed i finanspolitikken. Med de aktuelle konjunkturudsigter er det centralt, at kommunerne overholder de aftaler om den kommunale økonomi, som er indgået med regeringen”

 

 

Prognosen

Væksten i dansk økonomi tegner til at blive noget kraftigere end skønnet i forrige Økonomiske Redegørelse fra august 2005. Den nye prognose er blandt andet baseret på Danmarks Statistiks nationalregnskab frem til og med 2. kvartal 2005. Efter prognosens færdiggørelse har Danmarks Statistik offentliggjort det foreløbige nationalregnskab for 3. kvartal. De nye oplysninger understøtter billedet med relativt kraftig vækst og stigende beskæftigelse.

 

BNP ventes at vokse realt med 2,8 pct. i 2005 og 2,4 pct. i 2006 (2000-priser). Det er en opjustering med knap ½ pct.-enhed i 2005, mens den forventede produktionsfremgang i 2006 er omtrent uændret. I 2007 skønnes en BNP-vækst på 2,0 pct.

 

Opsvinget har i begyndelsen primært været trukket af en stærk vækst i det private forbrug i kraft af den store stigning i de reale disponible indkomster i 2004 som følge af indkomstskattenedsættelserne fra årets begyndelse og Forårspakken. Hertil kommer lave renter og stærkt stigende ejerboligpriser. Udviklingen tegner til at blive mere balanceret således, at det i højere grad er eksporten og erhvervsinvesteringerne, der bidrager til væksten, mens stigningen i det private forbrug bøjer af. Gennem de seneste kvartaler er industrieksporten vokset pænt.

 

Den ventede vækst skønnes at føre til, at beskæftigelsen stiger med knap 40.000 personer fra 2004 til 2007, heraf 35.000 i de private erhverv.

 

Ledigheden skønnes at falde med 36.000 personer i samme periode. I 2007 kan ledigheden dermed nå ned på 140.000 personer, eller 4,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er det laveste niveau i 30 år. I løbet 2005 vurderes ledigheden at bevæge sig under det anslåede strukturelle niveau, og der er på visse områder problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, blandt andet i byggeriet.

 

Det private forbrug skønnes i 2005 at vise en ret kraftig real vækst på 4,1 pct. eller lidt mere end i 2004. Forbrugsstigningen er i 2005 opjusteret med ½ pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen. I 2006 og 2007 ventes en gradvis aftagende forbrugsstigning på 2,4 og 1,9 pct. som følge af en mere afdæmpet fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster efter den store indkomstvækst i 2004 i kraft af Forårspakken mv. Hertil kommer en ventet fortsættelse af den moderate stigning i renten, som vil virke dæmpende på opgangen i ejerboligpriserne og dermed husholdningernes formuer. Husholdningernes opsparingskvote reduceres frem mod 2006.

 

Ejerboligpriserne er steget mere end tidligere skønnet som følge af blandt andet et yderligere lille fald i renten frem til september. Siden er renten gået lidt op. Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes at vokse med 15 pct. i 2005. I 2006 og 2007 forventes en afdæmpning af stigningen til 10 og 7 pct. som følge af den ventede moderate rentestigning og mere afdæmpede indkomstudvikling.  Den årlige stigning i 2006 afspejler delvis, at kontantpriserne er steget igennem 2005.

For erhvervsinvesteringerne skønnes en real vækst på 4½ pct. i 2005 og 6½ pct. i 2006 på grund af den stigende kapacitetsudnyttelse, den lave rente samt gode afsætningsmuligheder, også på eksportmarkederne.

 

Inflationen ventes at stige lidt i 2005 og 2006 fra et lavt niveau. Den højere oliepris bidrager til, at skønnet over stigningen i forbrugerpriserne er sat en smule op, til 1,8 pct., i 2005 mod 1,2 pct. i 2004. I 2006 skønnes forbrugerprisstigningen at blive 2,0 pct. blandt andet som følge af en lidt højere lønstigning. I 2007 skønnes lønstigningen at gå yderligere op, men det ventes mere end opvejet af et forudsat fald i olieprisen, og forbrugerprisstigningen skønnes at blive 1,6 pct.  Renset for energi stiger inflationen gradvist fra 1,2 pct. i år til omkring 2 pct. i 2007.

 

Som følge af den faldende ledighed ventes stigningen i timelønnen at blive forøget gradvis, fra 3 pct. i 2005 til 4 pct. i 2007. Der regnes således med en fremgang i reallønnen på omkring 1½ pct. i 2005 og 2006 samt 2½ pct. i 2007.

 

Den globale vækst er ret høj i disse år. Der ventes en årlig vækst i det globale BNP på 4¼-4½ pct. i 2005-2007 efter den rekordhøje vækst på 5¼ pct. i 2004. Det internationale vækstbillede er fortsat karakteriseret ved en høj vækst i USA og Østasien (bortset fra Japan) mv., mens væksten i EU som helhed er ret svag. EU’s vækst ventes at tage gradvis til, fra 1½ pct. i 2005 til knap 2½ pct. i 2007. Markedsvæksten for danske industrivarer skønnes at gå op fra 6 pct. i 2005 til 7 pct. i 2006 og 2007.

 

Eksporten er steget ret kraftigt i 2005. Industrieksporten skønnes at vokse realt med omkring 6 pct. pr. år i prognoseperioden.  Sammen med en ventet dæmpning af væksten i importen fører den pæne vækst i eksporten til, at det negative vækstbidrag fra udenrigshandlen forsvinder i 2006 og i 2007 bliver vendt til et positivt vækstbidrag på 0,4 pct. af BNP.

 

Overskuddet på betalingsbalancen skønnes at ligge på 3-3½ pct. af BNP i prognoseperioden. I 2007 skønnes overskuddet at blive 57 mia. kr. Som følge af de store overskud kan udlandsgælden forsvinde i 2007. Betalingsbalancen og navnlig tjenesteposterne er svære at bedømme på grund brud i dataserierne som følge af omlægning af statistikken fra det seneste årsskifte.

 

Overskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes at være godt 51 mia. kr. i 2005 svarende til 3,3 pct. af BNP. Det rekordstore overskud skyldes for en dels vedkommende midlertidige, ekstraordinære indtægter fra blandt andet Nordsøbeskatningen og pensionsafkastskatten og positive virkninger af det høje aktivitetsniveau. I 2006 og 2007 ventes overskuddet at falde til omkring 35 mia. kr. eller godt 2 pct. af BNP som følge af blandt andet et mere moderat niveau for pensionsafkastskatten. De skønnede overskud i 2005 og 2006 er justeret op med henholdsvis 12 og 5½ mia. kr. i forhold til augustredegørelsen.

 

Når der ses bort fra midlertidige, ekstraordinære forhold, skønnes overskuddet på de offentlige finanser – den strukturelle saldo – til ca. 1 pct. af BNP i gennemsnit for årene 2004-2007. Det er i midten af det opstillede målinterval på ½-1½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010.

 

ØMU-gælden ventes at falde fra 42¾ pct. af BNP ultimo 2004 til 27¼ pct. af BNP ultimo 2007. Gældsnedbringelsen er på linje med de sigtepunkter, som blev opstillet i den oprindelige 2010-plan tilbage i 2001.

 

På grundlag af finanslovforslaget og aftalerne med kommunerne fra juni vurderes aktivitetsbidraget fra finanspolitikken i 2006 at være omtrent neutralt. I 2005 vurderes finanspolitikken ligeledes at være neutral efter den betydelige finanspolitiske lempelse i 2004 svarende til 0,9 pct. af BNP blandt andet som følge af indkomstskattenedsættelserne og Forårspakken. Den omtrent neutrale finans­politik i 2005 og 2006 skal ses på baggrund af det høje aktivitetsniveau og lave ledighed. Den økonomiske aktivitet vil fortsat stimuleres af forholdsvis lav rente og ret høj global vækst.

 

I øvrigt

Økonomisk Redegørelse, december 2005, kan læses her.

 

Udviklingen i statens og de samlede offentlige finanser er omtalt nærmere i Budgetoversigt 3, december 2005, som kan læses her.

 

 

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer