06.12.2006

Offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse, december 2006


Finansministeriet offentliggør i dag Økonomisk Redegørelse, december 2006

Økonomisk Redegørelse, december 2006, har blandt andet følgende indhold:

• BNP-væksten var 3,4 pct. i 2005 og ventes at blive 3,3 pct. og 2,2 pct. i hhv. 2006 og 2007. I 2008 skønnes BNP-væksten til 1,2 pct.

• Den private beskæftigelse voksede med 23.000 personer i 2005 og skønnes at vokse med i alt godt 50.000 personer i 2006-2008. Beskæftigelsen er højere end nogensinde før.

• Ledigheden er faldet med 70.000 personer siden december 2003 og nåede i september 2006 ned på 117.100 personer eller 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Årsgennemsnittet ventes at nå ned på 112.000 personer i 2007 og 2008.

• Overskuddet på de samlede offentlige finanser er foreløbigt opgjort til et rekordoverskud på 71¾ mia. kr., svarende til 4,6 pct. af BNP i 2005. I 2006 og 2007 ventes lidt lavere overskud på godt og 56 mia. kr.

• ØMU-gælden ventes at falde fra 35¾ pct. af BNP ultimo 2005 til 19½ pct. af BNP ved udgangen af 2008.

Finansminister Thor Pedersen siger:

”Dansk økonomi er stærk og inde i en kraftig højkonjunktur. Der er flere i beskæftigelse end nogensinde før, og ledigheden er faldet til et historisk lavt niveau.

Med høj beskæftigelse, rekordstore overskud på de offentlige finanser, overskud på betalingsbalancen og moderat inflation er dansk økonomi stærk, både historisk set og sammenlignet med andre lande.

En fortsat god udvikling forudsætter et fornuftigt overenskomstresultat, der sikrer en stabil udvikling i lønninger og priser og dermed fortsat lav ledighed.

Den stærke konjunktursituation bidrager til solide offentlige overskud i disse år. De ekstraordinært store overskud går til gældsnedbringelse. Det er nødvendigt, fordi vi ellers risikerer at sætte den gode udvikling over styr.

Nedbringelsen af den offentlige bruttogæld er på forkant af 2010-planen og nettogælden i stat og kommuner ventes i 2008 at være vendt til et lille nettotilgodehavende. Der har samtidig været tale om markante ressourceløft til borgernær offentlig service.

Gældsnedbringelsen og Velfærdsaftalen giver stor sikkerhed omkring finansieringen af den offentlige velfærd i mange år fremover, hvor levetiden stiger, og der bliver flere ældre.”

Prognosen
Den aktuelle fremgang i dansk økonomi er stærkere end forventet i augustredegørelsen.

BNP-væksten er foreløbigt opgjort til 3,4 pct. i 2005. BNP ventes at vokse med 3,3 pct. i 2006, hvorefter væksten dæmpes til 2,2 pct. i 2007 og 1,2 pct. i 2008. Produktionsfremgangen er opjusteret med 0,6 pct.-enheder i 2006 og 0,2 pct.-enheder i 2007.

Det igangværende opsving var i starten hovedsageligt drevet af den indenlandske efterspørgsel, specielt privatforbruget. I løbet af 2005 blev opsvinget bredere funderet og både den indenlandske efterspørgsel og eksporten bidrog til væksten. I 2006 vurderes det fortsat at være både indenlandsk efterspørgsel og eksporten, der bidrager til væksten. Væksten i den indenlandske efterspørgsel ventes at aftage i 2007 og 2008, hvilket bidrager til afdæmpningen af BNP-væksten.

Produktionsfremgangen i år og næste år vil forøge beskæftigelsen i forhold til det historisk høje niveau i 2006, hvorefter den forudsatte normalisering af konjunktursituationen med gradvis vigende efterspørgselsvækst kan trække i retning af et mindre beskæftigelsesfald og samtidig reducere manglen på arbejdskraft. Ledigheden skønnes at falde med 64.500 personer i samme periode. Den gennemsnitlige ledighed når dermed ned på 112.000 personer i 2008, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden ventes således at ligge under det anslåede strukturelle niveau i hele prognoseperioden, og der er på en række områder problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, blandt andet i byggeriet.

Det private forbrug viste i 2005 en kraftig real vækst på 4,0 pct. Fremgangen i privatforbruget ventes at fortsætte i 2006, hvor realvæksten skønnes til 4,2 pct. I 2007 og 2008 ventes en gradvis aftagende forbrugsstigning på henholdsvis 2,2 og 1,2 pct. blandt andet som følge af stigende renter, der vil virke dæmpende på opgangen i ejerboligpriserne og dermed i husholdningernes formuer.

Kontantprisen på enfamiliehuse er steget kraftigt i første halvdel af 2006. Det er vurderingen, at der sker en ret markant opbremsning i prisstigningerne fremadrettet, blandt andet som følge af renteforhøjelserne, det stigende udbud af lejligheder til salg og øgede liggetider. Den ventede udvikling medfører, at prisstigningstakten afdæmpes fra 21 pct. i 2006 til 6 pct. i 2007 og 2 pct. i 2008. Det indebærer meget svage stigninger gennem prognoseperioden.

Erhvervsinvesteringerne voksede med 8,3 pct. i 2005, og væksten skønnes at øges yderligere til 14,7 pct. i 2006 på grund af den stigende kapacitetsudnyttelse. For 2007 og 2008 ventes en mere afdæmpet vækst på 5,4 pct. og 2,0 pct. i takt med langsommere vækst i efterspørgslen.

Den fortsatte fremgang i dansk økonomi indebærer et pres på arbejdsmarkedet, og lønstigningerne ventes derfor at tiltage en smule i 2006, efter lønstigninger på 3,6 pct. i 2005. Da der ikke foreligger overenskomster, som dækker 2007 og 2008, er lønforudsætningerne i denne konjunkturvurdering baseret på mere beregningstekniske overvejelser om den historiske sammenhæng mellem realløn og arbejdsløshed mv. Det fører beregningsteknisk til lønstigninger i 2007 og 2008 i overkanten af 4 pct. Det indebærer, at stigningen i reallønnen øges fra 1,8 pct. i 2006 til 2,0 pct. i 2007 og 2008.

Inflationen var 1,8 pct. målt ved den gennemsnitlige årsstigningstakt i forbrugerprisindekset i 2005. I 2006 ventes inflationen at blive 1,9 pct., hvilket er en nedjustering på 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2006. For 2007 og 2008 forventes en stigning i forbrugerpriserne på henholdsvis 1,9 pct. og 2,1 pct. Renset for energi ventes inflationen at stige fra 1,6 pct. i 2006 til 2,3 pct. i 2007 og 2008.

Der ventes fortsat en kraftig fremgang i verdensøkonomien på godt 5 pct. i 2006, hvilket kun er marginalt lavere end rekordniveauet på 5,3 pct. i 2004. Væksten skyldes delvis en gunstig konjunkturudvikling, selv om der er tegn på en opbremsning af væksten i USA. Den høje globale vækst ventes at fortsætte i prognoseperioden, om end på et lidt lavere niveau. Den lavere vækst i USA forventes i prognoseperioden delvis at blive opvejet af øget vækst i andre verdensdele.

Det længe ventede opsving i flere af de store lande i euroområdet er kommet i gang i 2006, og specielt i Tyskland og Frankrig har væksten i første halvår 2006 været højere end ventet. Fremadrettet ventes væksten i euroområdet at være på niveau med eller lidt over den potentielle vækst, hvilket er lidt mindre end i 2006. På trods af pengepolitiske stramninger og stigende lange renter, er renteniveauet fortsat lavt set i et længere perspektiv, og de fordelagtige finansieringsvilkår vil sammen med den faldende ledighed understøtte væksten.

Den danske eksport steg kraftigt i 2005. Navnlig på baggrund af en gunstig udvikling på eksportmarkederne og et stort løft i eksporten af søtransport ventes der for 2006 en kraftig vækst i eksporten af varer og tjenester på 10,3 pct. Eksportvæksten vurderes herefter at aftage til 4,8 pct. og 2,8 pct. i henholdsvis 2007 og 2008, i takt med at verdensmarkedsvæksten bliver mere afdæmpet. I 2007 og 2008 ventes desuden et tab af markedsandele. Det skal især ses i lyset af en høj kapacitetsudnyttelse, der tidligere har ført til en lignende udvikling i situationer, hvor udlandsvæksten har været kraftig.

Importen steg med ca. 12 pct. i 2005. Den stærke indenlandske efterspørgsel ventes at bidrage til en vækst i importen på 14,7 pct. i 2006. I takt med en mere afdæmpet vækst i den indenlandske efterspørgsel vurderes importvæksten at aftage til 5,5 pct. i 2007 og 3,1 pct. i 2008.

Overskuddet på betalingsbalancen ventes at aftage fra godt 56 mia. kr. i 2005 til 37 mia. kr. i 2006, blandt andet som følge af den ventede kraftige vækst i importen. I 2007 og 2008 skønnes saldoen at udgøre henholdsvis 35 og 39½ mia. kr. Overskuddene holdes gennem hele prognoseperioden oppe af store overskud fra tjenestehandlen samt stigende nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet. Danmarks finansielle position forventes at blive styrket gennem prognoseperioden, og nettoformuen over for udlandet kan ved udgangen af 2008 udgøre 3,7 pct. af BNP.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser er opgjort til 71¾ mia. kr. i 2005 svarende til 4,6 pct. af BNP. Overskuddet ventes at aftage til henholdsvis 56¼ mia. kr. (3,4 pct. af BNP) i 2006 og 56 mia. kr. (3,3 pct. af BNP) i 2007. Det skønnede overskud på den offentlige saldo er opjusteret med 6 mia. kr. i 2006 og 8¼ mia. kr. i 2007 sammenlignet med augustvurderingen. Opjusteringen i 2006 er hovedsageligt afledt af en opjustering af indtægterne fra pensionsafkastskatten på 7 mia. kr., der blandt andet følger af en mere positiv udvikling på aktiemarkederne end forudsat i august. Hertil kommer en opjustering af momsindtægterne (1½ mia. kr.) og lavere udgifter til overførselsindkomster (knap 2 mia.kr.), mens en nedjustering af indtægterne fra Nordsøen (5¼ mia. kr.) trækker i modsat retning. Opjusteringen af det offentlige overskud i 2007 kan blandt andet henføres til en nedjustering af udgifterne til overførselsindkomster på 4¾ mia. kr., der blandt andet skal ses i lyset af et lavere skøn for ledigheden. Samtidig er nettorenteudgifterne nedjusteret med 3 mia. kr. og momsindtægterne opjusteret med 2 mia. kr., mens en opjustering af det offentlige forbrug på godt 1½ mia. kr. isoleret set trækker i retning af et mindre offentligt overskud. Et første summarisk skøn for 2008 indebærer et overskud på den offentlige saldo på 56¼ mia. kr. (3,1 pct. af BNP). Sammenlignet med det rekordstore overskud i 2005 hænger de lavere overskud i perioden 2006-2008 især sammen med lavere indtægter fra pensionsafkastskatten, som var ekstraordinært store i 2005.

De beregnede strukturelle offentlige overskud udgør 1,3 pct. af BNP i gennemsnit i perioden 2004-2008, når der korrigeres for suspensionen af SP-bidraget. Gennemsnittet af de strukturelle overskud i perioden 2004-2008 ligger dermed i den øvre ende af det såkaldte målinterval, der tilsiger strukturelle overskud på ½-1½ pct. af BNP frem mod 2010.

ØMU-gælden ventes at falde fra knap 36 pct. af BNP i 2005 til 19½ pct. af BNP i 2008. Overskuddene på de offentlige finanser bidrager endvidere til, at nettogælden i stat og kommuner – med forbehold for uventede værdireguleringer – kan vendes fra at udgøre 9½ pct. af BNP i 2005 til at blive en nettoformue på 2 pct. af BNP i 2008.

Med udgangspunkt i finanslovsaftalen og kommunernes og regionernes budgetter ventes finanspolitikken at have en neutral virkning på BNP-væksten i 2007. Finanspolitikken i 2007 skal blandt andet ses i lyset af det aktuelt høje aktivitetsniveau – med betydeligt pres på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at de senere års finanspolitik fremstår forholdsvis lempelig – navnlig som følge af skattenedsættelserne i 2004 og større vækst i de kommunale og amtslige serviceudgifter end forudsat i de årlige aftaler. Den senere tids tendens til lidt højere renteniveau og de ventede kommende rentestigninger vil virke dæmpende på den økonomiske aktivitet i 2007.

Udviklingen i statens og de samlede offentlige finanser er omtalt nærmere i Budgetoversigt 3, december 2006 - klik her.

For at downloade Økonomisk Redegørelse, december 2006 i PDF - klik her.

Bilag
Tabel 1. Nøgletal

Tabel 2. Sammenligning med Økonomisk Redegørelse, august 2006


 

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer