19.02.2009

Artikel i Børsen om finanspolitikken


Børsen har i en artikel i dagens avis videreformidlet budskaber fra AE-rådet om, at finansministeren bruger nærmest misvisende tal ved sammenligning af, hvor meget de offentlige finanser bidrager til den økonomiske aktivitet.

Artiklen indeholder også et citat af afdelingschef i Finansministeriet Jakob Hald, som bl.a. er taget til indtægt for følgende: ”Vores tal peger pt. på en finanspolitisk lempelse på ca. 1 pct. af BNP i 2009 og yderligere 1 pct. i 2010”. Denne del af citatet er forkert. Der er således ikke over for Børsen angivet noget tal for 2010, men alene givet udtryk for, at der vil være en yderligere lempelse i 2010.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

  • Regeringen er stærkt optaget af, at Danmark kommer bedst muligt gennem den internationale økonomiske krise. Vi tager vores ansvar alvorligt, og vi ønsker ikke at deltage i konkurrencer om, hvem der kan lempe finanspolitikken mest. Det er nemlig ikke udtryk for reel handlekraft. Danskerne har krav på og berettiget forventning om, at den økonomiske politik indrettes, så vi både i år og næste år, men også i årene derefter, kan fastholde en høj beskæftigelse. Det kræver, at vi forholder os seriøst til krisen.
  • Jeg har noteret mig, at der i nogle kredse gøres store anstrengelser for at få det til at se ud som om, at finanspolitikken i Danmark i mindre grad end i andre lande er indrettet på at håndtere den finansielle krise og følgevirkningerne heraf – for på den måde bl.a. at kunne hævde, at regeringen sover i timen eller som i Børsen den 28. januar, at ”Danmark snylter på udenlandske hjælpepakker”. Det er useriøst. Og det er forkert. Og det skyldes bl.a., at der ofte sammenlignes pærer og bananer, når Danmark holdes op mod andre lande.
  • Derfor har jeg også forsøgt at højne debatniveauet ved at præsentere de tal for forskellige EU-lande, som rent faktisk kan sammenlignes. Og det på baggrund af de opgørelsesmetoder, som bl.a. anvendes i EU i vurderingen af landenes finanspolitik. Disse opgørelsesmetoder er ikke helt så raffinerede, som dem Finansministeriet anvender herhjemme. Men det er dem, hvorefter landene bliver vurderet på samme grundlag.
  • Med den samme opgørelsesmetode som for alle andre lande viser EU-kommissionens tal for Danmark en aktiv finanspolitisk lempelse på ca. 2½ pct. af BNP i 2009. Og det er blandt det højeste i EU-landene. Finansminis-teriets egen opgørelse viser en lempelse på ca. 1 pct. af BNP.
  • Man må desuden ikke glemme, at vi har indrettet det danske samfund, så bl.a. dagpengesystemet og andre overførselsindkomster i høj grad medvirker til at inddæmme virkningerne af finanskrisen i Danmark. Det er det, man fagteknisk kalder automatiske stabilisatorer – altså at samfundsindretningen automatisk medvirker til at stabilisere økonomien. De automatiske stabilisatorer i Danmark er væsentligt stærkere end i mange andre lande.
  • Det er én af grundene til, at det ikke giver mening at sammenligne de aktive finanspolitiske lempelser i Danmark med lempelserne i fx USA eller for den sags skyld Storbritannien og Tyskland, som ikke har så veludbyggede automatiske stabilisatorer som Danmark. I disse lande, særligt USA, er man derfor nødt til at foretage endnu mere aktiv finanspolitik for at få samme stabiliserende virkning af den samlede finanspolitik som i Danmark. I den nuværende situation er det desuden helt omsonst at sammenligne behovet for lempelser i Danmark med det, der gøres i USA, hvor ledigheden er langt højere end i Danmark.
  • De kraftige automatiske stabilisatorer er også grunden til, at de offentlige finanser i Danmark påvirkes kraftigere af en økonomisk nedtur end i andre lande. Anvender man igen EU-kommissionens tal, så forringes den offentlige saldo i Danmark med ca. 3½ pct. af BNP fra 2008 til 2009 – en af de største forringelser blandt EU-landene.
  • De kraftige automatiske stabilisatorer begrænser således også mængden af krudt, som man kan anvende til aktiv finanspolitik. Det er der mange, som glemmer, i den pågående debat. Og her er det ikke megen trøst, at vi trods alt nok har mere krudt i kælderen end i mange andre lande. Ligesom det bestemt ikke fritager os fra seriøst at overveje, hvornår og hvor meget krudt vi skal bruge, for at vi bruger det mest effektivt og til størst gavn for danske arbejdspladser. Tværtimod er det vores pligt som regering. Og det er derfor også det, jeg og resten af regeringen er stærkt optaget af i øjeblikket. Modsat mange andre.

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer