22.11.2012

Oversigt over økonomiske regneprincipper


I lyset af de seneste uger og måneders debat om økonomiske regneprincipper, har Finansministeriet samlet en oversigt over de vigtigste regnemetoder og modeller, der anvendes i ministeriet.

Finansministeren mener, at oversigten vil sikre, at den økonomiske debat sker på et mere oplyst grundlag.

Der har i den senere tid været en debat om regneprincipper i Finansministeriet og de økonomiske ministerier. Debatten har til dels været præget af misforståelser af, hvordan der faktisk bliver regnet, og det er jo en skam. Problemet har blandt andet været, at dokumentationen af Finansministeriets regneprincipper har været spredt i mange forskellige publikationer, redegørelser og folketingssvar.

Det er derfor mit håb, at denne dokumentation kan være med til at skabe større klarhed over regneprincipperne og deres grundlag, og derved  styrke  grundlaget for debatten og sikre den bliver ført på et kvalificeret grundlag, siger finansminister Bjarne Corydon.
 
I oversigten er der desuden henvisninger til de andre kilder, hvor interesserede kan finde yderligere information om regneprincipper.   
 
Det bemærkes, at konkrete skøn for virkningerne af økonomisk-politiske tiltag mv. udarbejdes i samarbejde med andre økonomiske ministerier, herunder Økonomi- og Indenrigsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Læs om regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet


Notaterne nedenfor er revideret d. 20 maj 2014.  

Læs om Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo

Læs om Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

 

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Heidi Birgitte Nielsen
2526 2795
hebni@fm.dk

Publikationer