25.01.2014

Fagforeningsledernes udmelding - DONG Energy


Fire fagforeningsledere har d.d. udsendt en pressemeddelelse, hvori de opfordrer regeringen til at afsøge muligheden for en ”dansk løsning" i forhold til kapitaludvidelsen i DONG Energy.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Vi står i en situation, hvor det nu gennem snart et år har stået klart, at DONG Energy skal have tilført kapital, hvis ikke de skal skære ned, og opgive deres strategi om at satse stærkt på havvind og grønne arbejdspladser. Det har været et omfattende forløb med komplicerede forhandlinger at nå frem til den bedst mulige aftale for Danmark og DONG Energy. 

Processen har været meget struktureret og alle har haft mulighed for at deltage undervejs, herunder de pensionsselskaber, der i dag er gået i medierne. Vi har vurderet de forskellige bud undervejs i processen, og naturligvis valgt at gå videre med den bedste løsning. 

Det ville være at spille hasard med DONG Energy og den værdi, selskabet har for det danske samfund, hvis der ikke nu skabes sikkerhed for, at selskabet får tilført den kapital, der er nødvendig.

Vi har ikke fået en seriøs henvendelse fra de fire fagforeningsledere, og derfor forekommer det mærkeligt, at de præsenterer deres forslag så sent i processen, og vælger at gøre det via medierne.

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Jakob Bøving Arendt
2526 2795
hebni@fm.dk

Publikationer