10.12.2015

Fremgang i dansk økonomi kræver mindre lempelig finanspolitik


Dansk økonomi er kommet styrket gennem 2015, og både BNP og beskæftigelsen er vokset. Opsvinget er ikke buldrende, men den økonomiske vækst har været stærk nok til at drive en betydelig fremgang på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen i den private sektor er steget med 66.000 personer siden vendingen i 2012. I takt med at konjunkturbedringen fortsætter, øges behovet for en gradvis tilbagerulning af den lempelige finanspolitik. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som Finansminister Claus Hjort Frederiksen offentliggør i dag.

Opsvinget er moderat, men der er et solidt grundlag for yderligere fremgang i de kommende år – både i den indenlandske efterspørgsel og i eksporten. Det er derfor centralt, at finanspolitikken tilpasses til den nye konjunktursituation – dvs. strammes i forhold til det lempelige udgangspunkt. Det understøtter et holdbart opsving og er en grundlæggende forudsætning for sunde offentlige finanser.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen siger:

Jeg glæder mig over, at dansk økonomi er i fremgang, og med udsigt til en stigning i beskæftigelsen på over 80.000 personer i de kommende år, vil opsvinget komme mange danskere til gode. Der er forsat stramme rammer for de offentlige finanser, og med en økonomi i fremgang skal finanspolitikken være mindre lempelig. Derfor vil råderummet i de kommende års finanspolitik være begrænset. Vi skal ikke bruge flere penge, end vi har. Det er ansvarlig økonomisk politik. Dermed understøtter vi både, at opsvinget er holdbart, og at de offentlige underskud bliver nedbragt frem mod målet om balance i 2020. De første skridt har vi taget med finansloven for 2016, og det arbejde vil vi fortsætte i de kommende år.

Væksten er mere bredt funderet end tidligere, og det private forbrug bidrager i stadig højere grad til fremgangen i dansk økonomi. Voksende indkomster og fremgangen på både arbejds- og boligmarkedet har styrket husholdningernes privatøkonomi, og danner dermed et sundt fundament for forbrugsvæksten fremover. Den stigende efterspørgsel kommer ikke kun fra danske forbrugere og virksomheder, men også fra udlandet. Her er det især fremgangen i Europa, der ventes at give bedre afsætningsmuligheder for danske virksomheder.

På den baggrund skønnes BNP-væksten at tage til fra 1,4 pct. i år til 1,9 pct. i 2016 og 2,0 pct. i 2017. Med den styrkelse af de offentlige finanser, der er gennemført med finansloven for 2016, er det strukturelle offentlige underskud reduceret til 0,4 pct. af BNP i 2016. 
 
Yderligere oplysninger
Afdelingschef Lars Haagen Pedersen, T 3392 4063
Kontorchef Niels Arne Dam, T 2277 2798 (om prognosen)


Fakta: Hovedpunkter fra Økonomisk Redegørelse, december 2015 


  • Dansk økonomi er vokset over de seneste to år. Forudsætningerne er til stede for yderligere fremgang i efterspørgsel og produktion de kommende år. Væksten i BNP skønnes at blive 1,4 pct. i 2015, 1,9 pct. i 2016 og 2,0 i 2017, som følge af fremgang både herhjemme og på eksportmarkederne. Det svarer til en marginal nedjustering i 2015 og et uændret skøn i 2016 sammenlignet med konjunkturvurderingen fra september. 
  • Fremgangen i dansk økonomi indebærer en indsnævring af outputgabet over prognoseperioden, så det i 2017 vurderes at udgøre -0,7 pct. af BNP mod -1,8 pct. i 2014. Beskæftigelsesgabet ventes ligeledes at blive reduceret. Det indebærer, at der gradvist vil være færre ledige ressourcer til rådighed på det danske arbejdsmarked. 
  • Indsnævringen af outputgabet indebærer, at de seneste års lempelige finanspolitik gradvist skal rulles tilbage og normaliseres. Da pengepolitikken ventes at forblive meget lempelig over prognoseperioden, øger det alt andet lige behovet for at stramme finanspolitikken. Det strukturelle underskud skønnes reduceret fra 0,7 pct. af BNP i 2015 til 0,4 pct. i 2016, og skal i de kommende år gradvist forbedres frem mod målet om balance i 2020.  
  • Eksporten ventes fortsat at udgøre en væsentlig drivkraft bag væksten og understøttes særligt af fremgang blandt Danmarks største samhandelspartnere, herunder euroområdet. Samtidig kommer den lave kronekurs fortsat danske virksomheder til gode.
  • I prognoseperioden ventes den indenlandske efterspørgsel at tage til med stigende privat forbrug og investeringer. Væksten i det private forbrug afspejler blandt andet stigende realløn og fremgang på arbejdsmarkedet. Det er sammen med stigende boligpriser på tværs af landet med til at skabe tryghed om husholdningernes økonomi og dermed skabe et sundt grundlag for stigende forbrug. Investeringerne understøttes af lave renter og højere efterspørgsel efter virksomhedernes produkter. 
  • Boligmarkedet er i fremgang med stigende priser og omsætning i store dele af landet.. Det kraftige rentefald i starten af året betød stærkt stigende boligpriser især i de større byer, og selv en mærkbar stigning i renten i anden halvdel af året har ikke kunnet bremse forsatte prisstigninger på boligmarkedet, om end de er blevet mere afdæmpede. Over prognoseperioden ventes priserne at fortsætte med at stige, dog i et lidt mere afdæmpet tempo end i år. 
  • Siden slutningen af 2012 har der været fremgang på arbejdsmarkedet. Den ventes at fortsætte over prognoseperioden, hvor over 80.000 personer ventes at komme i privat beskæftigelse. Beskæftigelsen kan stige i de kommende år, uden at det fører til alvorlige flaskehalse eller generel mangel på arbejdskraft. Det skyldes, at der er udsigt til en væsentlig stigning i den strukturelle beskæftigelse, hvilket særligt skal ses i lyset af de senere åres reformindsats. 

Pressehenvendelser

Presseansvarlig

Niels Nørgaard
2526 2759
nieno@fm.dk

Publikationer