01.09.2016

Ny særlig rådgiver i Finansministeriet


Jesper Beinov er blevet ansat som særlig rådgiver for finansministeren.

Jesper Beinov

Jesper Beinov kommer fra en stilling som chef for lederkollegiet samt navne- og debatredaktør på Berlingske. 

Han har arbejdet hos Berlingske Media siden 2006 i en række forskellige ledende stillinger, blandt andet som kulturredaktør på Berlingske og redaktionschef for online medier på Midtjyske Medier. Han er uddannet cand. mag. i dansk og historie og har en master i redaktionel ledelse plus en master i europastudier.

Jesper Beinov starter i Finansministeriet torsdag den 1. september, hvor han sammen med særlig rådgiver Lisbeth Mikkelsen skal rådgive Claus Hjort Frederiksen.

Jeg er glad for, at Jesper har takket ja til jobbet. Jeg kender ham fra hans tid i Videnskabsministeriet, og han er en begavet og dygtig rådgiver, der har stor politisk indsigt, siger finansministeren.




Publikationer