10.04.2017

Indvandrere i arbejde giver plus på de offentlige finanser – indvandrere udenfor arbejdsmarkedet giver stort minus


Tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for, om indvandrere er en økonomisk gevinst eller udgift for den offentlige økonomi i Danmark. Udlændinge, der ikke arbejder, koster rigtig meget. Til gengæld har vi en klar gevinst af udlændinge i arbejde.

Samlet set udgør indvandrere og efterkommere en omkostning for de offentlige finanser på 28 mia. kr.

Det viser en ny analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, som Finansministeriet har gennemført.

Analysen viser, at de indvandrere, der kommer til Danmark i erhvervsøjemed, bidrager positivt til den offentlige bundlinje, mens asylansøgere og familiesammenførte udgør en stor udgift for den offentlige økonomi. Sidstnævnte skyldes altovervejende, at disse to grupper har en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi får en direkte økonomisk gevinst af de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde. Desværre kommer rigtig mange ikke med det formål, men som asylansøgere mm. Den gruppe har meget lav beskæftigelse. Det er ekstremt dyrt for den offentlige økonomi. Derfor skal vi have ændret balancen, så flere udlændinge er en del af arbejdsmarkedet, frem for at være på overførselsindkomst, siger finansminister Kristian Jensen.

For finansministeren understreger rapporten vigtigheden af, at regeringen gennem en lang række tiltag er lykkedes at bremse den kraftige vækst i antallet af asylansøgere, som Danmark oplevede i 2014 og 2015, hvor henholdsvis 14.792 og 21.316 personer søgte i asyl.

I 2016 faldt tallet til 6.266 personer, og Udlændingestyrelsen har netop sænket sin prognose for 2017 og de følgende år fra 10.000 til 5.000 asylansøgere om året. Samtidig har regeringen gennem trepartsaftalen styrket indsatsen for at øge erhvervsdeltagelsen hos flygtninge, der får ophold i Danmark.

Globaliseringen af handel har været en ubetinget fordel for Danmark. Det samme har arbejdskraftens fri bevægelighed, men migration i sig selv er ikke en fordel. Gevinsterne og udgifterne ved globaliseringen afhænger af vores evne til at få folk i arbejde, siger finansminister Kristian Jensen.

Analysen er lavet med udgangspunkt i offentlige indtægter og udgifter i året 2014.

Det samlede nettobidrag for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande var positivt og udgjorde knap 5 mia. kr., mens den samlede nettoudgift for indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere var 33 mia. kr.

Det skal dog bemærkes, at en stor del af udgifterne til indvandreres efterkommere skyldes, at mere end 80 pct. af disse er under 25 år og derfor ikke i den traditionelt skattebetalende alder.

I 2014 var danskernes nettobidrag til de offentlige finanser 56 mia. kr. Tallet er dog positivt påvirket af den ekstraordinære udbetaling af kapitalpensioner og den dertilhørende skatteindtægt.

Fakta om analysen:
Analysen tager udgangspunkt i 2014 og er baseret på en detaljeret opgørelse over den enkeltes bidrag til de offentlige indtægter og træk på de offentlige udgifter. I analysen fordeles samtlige offentlige indtægter og udgifter på enkeltpersoner, blandt andet ved at anvende registeroplysninger om fx skattebetalinger, overførselsindkomster (kontanthjælp, førtidspension mv.) samt oplysninger om borgernes træk på de offentlige serviceydelser, herunder sundhed, uddannelse, børnepasning og pleje.

Denne individualisering af udgifter og indtægter gør det muligt at belyse forskellige befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser, herunder indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. I rapporten er der bl.a. fokuseret på betydningen af alderssammensætning, oprindelsesland, opholdsgrundlag og arbejdsmarkedstilknytning for indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. 

Pressehenvendelser



Kommunikationschef

Heidi Birgitte Nielsen
2526 2795
hebni@fm.dk

Publikationer