10.05.2018

Ikke-vestlig indvandring og efterkommere koster varigt 33 mia. kr. om året frem til år 2100


En ny fremskrivning fra Finansministeriet frem til år 2100 viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer en varig nettoudgift for de offentlige finanser på 33 mia. kr. årligt. Det skyldes i høj grad en lav beskæftigelsesgrad. Til sammenligning indebærer vestlige indvandrere og deres efterkommere en varig nettoindtægt på 14 mia. kr. årligt. Indvandrere, som er integrerede på arbejdsmarkedet, giver således en væsentlig gevinst til de offentlige finanser.

Tidligere har Finansministeriet offentliggjort tal, som gav et øjebliksbillede i det enkelte år af forskellige indvandrergruppers bidrag til og træk på de offentlige finanser. Nu har Finansministeriet for første gang fremskrevet befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser, dvs. forskellen mellem alle offentlige indtægter og udgifter, som en given befolkningsgruppe bidrager med.

Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere indebærer en varig udgift på de offentlige finanser på 33 mia. kr. pr. år (målt i 2018-niveau). Til sammenligning indebærer vestlige indvandrere og deres efterkommere en varig nettoindtægt på 14 mia. kr. pr. år, mens personer med dansk oprindelse indebærer en varig nettoindtægt på 46 mia. kr. pr. år.

At ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i gennemsnit indebærer en nettoudgift, afspejler helt overvejende, at gruppen i gennemsnit har en relativt lav beskæftigelsesgrad og lønindkomst og derfor i højere grad modtager offentlige overførsler og betaler mindre i skatter og afgifter. Isoleret set bidrager beskæftigede indvandrere og efterkommere dog positivt til de offentlige finanser. Forskellene i herkomstgruppernes nettobidrag påvirkes kun i mindre omfang af forskelle i træk på de offentlige serviceudgifter.

De årlige nettoudgifter forbundet med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er forholdsvist stabile i fremskrivningsperioden, selvom deres demografiske profil ændrer sig. Der er både øgede indtægter som følge af, at flere ikke-vestlige efterkommere bliver repræsenteret i den erhvervsaktive alder, men samtidig også øgede udgifter, fordi flere ikke-vestlige indvandrere overgår til folkepension gennem fremskrivningsperioden.

Finansminister Kristian Jensen siger:

Den indvandring, vi har oplevet fra ikke-vestlige lande, koster vores samfund penge, og sådan vil det blive ved at være i mange år frem. Det er vigtigt at se realiteterne i øjnene. Den eneste måde at bidrage til den danske samfundsøkonomi består i at arbejde. Alt for mange ikke-vestlige indvandrere er uden beskæftigelse og modtager overførselsindkomst. Jeg kan konstatere, at der er et stort potentiale i at øge ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse. Mulighederne for at få et job er gode netop nu, hvor mange virksomheder efterlyser flere medarbejdere. 
Reduceres forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer af ikke-vestlig oprindelse til jævnaldrene personer af dansk oprindelse med 20 pct., vil den varige nettoudgift til ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere på 33 mia. kr. pr. år reduceres med 6 mia. kr., og gruppen vil således indebære en varig nettoudgift på 27 mia. kr.

Finansminister Kristian Jensen siger:

Vi skal sikre os, at de mennesker, der kommer til landet, integrerer sig og arbejder. Det er grunden til, at vestlig indvandring giver overskud, og sådan bør det også være for ikke-vestlig indvandring. For at undgå nye store varige udgifter ved ikke-vestlig indvandring fører regeringen en stram udlændingepolitik, og vi har udvidet brugen af optjeningsprincipper for ret til velfærdsydelser i Danmark senest med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger fra februar i år. Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen er to andre vigtige tiltag, som regeringen har indført for især at få flere indvandrere i gang med et arbejde.
Fremadrettet forventes den årlige nettoindvandring fra vestlige og ikke-vestlige lande at udgøre henholdsvis ca. 4.000 og 6.000 personer, hvilket er lavt i forhold til de seneste årtier. En nettoindvandring i denne størrelsesorden afspejler derfor en stram indvandringspolitik, og at indvandringen fra især Østeuropa aftager. I 2018 er der i alt 784.000 indvandrere og efterkommere i Danmark svarende til omkring 14 pct. af den samlede befolkning. I befolkningsfremskrivningen vil dette stige til 1.475.000 personer i 2080 svarende til ca. 22 pct. af den samlede befolkning.

I analysen følges indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser over et fuldt livsforløb. Det gøres ved at følge én generation (generation 2018) over et helt liv. Derved opnås en større sammenlignelighed mellem herkomstgrupperne, da opgørelsen ikke påvirkes af alderssammensætning.

Følges generation 2018 af ikke-vestlige indvandrere over et helt liv, viser fremskrivningen, at ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit indebærer en nettoudgift på 35.000 kr. pr. leveår over hele livet. Tilsvarende indebærer efterkommere fra ikke-vestlige lande en nettoudgift på 27.000 kr. pr. leveår.

Indvandrere fra vestlige lande indebærer som eneste gruppe en nettoindtægt på 31.000 kr. pr. leveår over hele livet. Der er således en væsentlig gevinst ved at få indvandre til landet, som integreres på arbejdsmarkedet. 

En person af dansk oprindelse, som er født i 2018, vil i gennemsnit indebære en årlig nettoudgift på knap 1.000 kr. over et helt liv. Personer med dansk oprindelse er således i gennemsnit for alle fremtidige generationer en nettoudgift. At nettobidraget alligevel kan være positivt samlet set for personer med dansk oprindelse skyldes, at nulevende generationers nettobidrag er meget positivt – da mange er i arbejde og udgifterne til bl.a. børnepasning, folkeskole mv. allerede er afholdt – hvilket således opvejer det negative nettobidrag for kommende generationer.

Læs mere om analysen her.


Fakta. Overordnede fremskrivningsprincipper


  • Analysen følger op på Finansministeriets analyse ”Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015” fra februar 2018.
  • Nettobidraget til de offentlige finanser fra forskellige befolkningsgrupper er i høj grad bestemt af gruppens størrelse, aldersfordelingen samt beskæftigelsesfrekvensen i den erhvervsaktive alder. 
  • Analysen er baseret på samme forudsætninger om udviklingen i befolkningssammensætningen og erhvervsdeltagelsen frem til år 2100, som ligger til grund for den seneste mellemfristede fremskrivning i Konvergensprogram 2018 (april 2018).
  • Det forudsættes, at aktuelle forskelle i herkomstgruppernes nettobidrag (opdelt på køn, alder og arbejdsmarkedstilknytning) videreføres i fremskrivningen. Der tages højde for senere tilbagetrækningsalder mv. Grundprincippet i fremskrivningen er, at for hvert år sammenvejes antallet af personer i befolkningsregnskabet med de beregnede gennemsnitlige indtægter og udgifter opdelt på køn, alder, herkomst og arbejdsmarkedstilknytning.
  • Nettobidragene er opgjort ved at fordele samtlige offentlige indtægter og udgifter på de enkelte personer i Danmark på baggrund af registerbaserede oplysninger om bl.a. skattebetalinger og overførsler. For offentlige indtægter og udgifter, som det ikke umiddelbart er muligt at individualisere, er der anvendt forskellige registerbaserede indikatorer.
  • Analysens konklusioner er forbundet med en vis usikkerhed.
  • I 2018 er der i alt 784.000 indvandrere og efterkommere i Danmark svarende til omkring 14 pct. af den samlede befolkning. I befolkningsfremskrivningen vil dette stige til 1.475.000 personer i 2080 svarende til ca. 22 pct. af den samlede befolkning. Det er navnlig andelen af efterkommere, der øges i fremskrivningen, mens der kun er en mindre vækst i andelen af indvandrere.




Pressehenvendelser

Kommunikationschef

Sigga Nolsøe
2226 9507
sigga@fm.dk

Publikationer