05.10.2018

Nyt metodeværktøj skal bruges til evaluering af satspuljen


Partierne bag satspuljeforliget har fået udarbejdet rapporten Tværgående evaluering af satspuljen – et metodeværktøj.

Det er VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der har udarbejdet rapporten. 

Med rapporten er der etableret et nyttigt metodeværktøj til at evaluere satspuljen. Det gør det muligt for første gang at foretage en tværgående evaluering af satspuljen, som bl.a. Statsrevisorerne har efterspurgt. Finansministeriet og de relevante ministerier vil foretage en fokuseret afprøvning af evalueringsværktøjet fra 2019.

Finansminister Kristian Jensen siger:

Jeg er tilfreds med, at der nu er et metodeværktøj, der kan understøtte en tværgående evaluering af satspuljen. Jeg forventer, at vi med evalueringsværktøjet kan få ny viden om satspuljens anvendelse, som kan være med til at understøtte en endnu bedre politisk prioritering af satspuljen fremadrettet.
Metodeværktøjet er forelagt partierne bag satspuljeforliget på sættemøde for satspuljen den 5. oktober 2018.

Læs her rapporten Tværgående evaluering af satspuljen – et metodeværktøj





Pressehenvendelser

Kommunikationschef

Sigga Nolsøe
2226 9507
sigga@fm.dk

Publikationer