16.11.2018

Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi


Det er de mange personer, der nu arbejder, der skaber den danske velstand, mener finansminister Kristian Jensen. En ny analyse viser gevinsterne ved, at reformer gennemført siden 2006 vil betyde 250.000 flere i job i år 2025.

Hvis ikke reformer siden 2006 havde øget arbejdsudbuddet og styrket de offentlige finanser, så skulle danskerne i stedet betale meget mere i skat eller alternativt skulle fx det offentlige forbrug beskæres med godt 75 milliarder kroner i år 2025.

Finansminister Kristian Jensen siger:

Danskerne har reformeret sig ud af finanskrisen og har sat en stærk kurs med lav ledighed, stigende beskæftigelse og højere velstand.
Det er især Velfærdsaftalen fra 2006 og Aftalen om senere tilbagetrækning fra 2011, der øger beskæftigelsen ved at øge tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet. To tredjedele af de samlede reformeffekter kommer fra de to aftaler, svarende til cirka 165.000 personer i år 2025. Uden reformerne ville den demografiske udvikling med flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldre have medført et markant pres på de offentlige finanser. Presset forstærkes af faldende statslige indtægter fra den danske olie- og gasindvinding.

Finansminister Kristian Jensen siger: 

Flere danskere arbejder i dag og i de kommende år takket være de reformer, som er vedtaget siden 2006. Uden reformer havde vi ikke råd til, hvad der svarer til næsten hver sjette offentligt ansatte. Det er voldsomt, det ville for eksempel svare til, at vi skulle undvære alle folkeskolelærere, alle sygeplejersker og alle politibetjente.
Hvis man i stedet for reformer havde valgt at øge skatten, og fastholdt det offentlige forbrug, så ville det svare til en forhøjelse af bundskatten med godt 9 procentpoint i år 2025. For en LO-familie ville dette alternativ indebære, at den disponible indkomst var cirka 65.000 kroner lavere end der nu er udsigt til i 2025.

Læs her Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi.

Nedenstående tabel 1 viser skøn for de enkelte reformers virkning på beskæftigelse og BNP. Skønnene er behæftet med usikkerhed.

Anm.: En række reformer har en BNP-virkning på 0,0 pct. af BNP, hvilket typisk afspejler beskæftigelseseffekter, der er mindre end ca. 1.000 personer. Beskæftigelseseffekterne er beregnet i forbindelse med de respektive reformer.

Kilde: Diverse aftaletekster, Reformpakke 2020, 2011, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 209 (Alm. del) af 15. februar 2013, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 474 (Alm. del) af 30. september 2014, Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 381(Alm. del) af 29. juni 2016 og egne beregninger.




Pressehenvendelser

Kommunikationschef

Sigga Nolsøe
2226 9507
sigga@fm.dk

Publikationer