30.08.2016

Et stærkere Danmark - Et mere robust SU-system


Danmark har et generøst SU-system, der giver alle gode økonomiske muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Når den enkelte tilegner sig nye kvalifikationer og bliver mere produktiv, er det godt for både den enkelte og for samfundet som helhed. Uddannelse klæder en på til opgaverne på arbejdsmarkedet og bidrager til høj livskvalitet. Et højt uddannelsesniveau skaber beskæftigelse og vækst. Det er derfor fornuftigt at have et SU-system, der tilskynder til at tage en uddannelse.

Et stærkere Danmark - Et mere robust SU-system

Det danske SU-system er dog i international sammenhæng meget gunstigt. Også mere gunstigt, end hvad der er nødvendigt for at sikre alle gode muligheder for at uddanne sig. Det skyldes en kombination af et højt samlet støtteniveau, og at hovedparten af støtten bliver udbetalt som stipendier og ikke som lån. Samtidig er de danske uddannelser fuldt finansieret af det offentlige, og de studerende skal derfor ikke betale undervisningsgebyrer som i mange andre lande. Det gør Danmark til et særligt attraktivt land at søge til som udenlandsk studerende.

SU-systemet er baseret på en forventning om, at uddannelse fører til gode beskæftigelsesmuligheder, og at de studerende efterfølgende kommer i job i Danmark og dermed bidrager til finansieringen af velfærden. Det er en af forudsætningerne for, at det danske SU-system er robust. Der er imidlertid tegn på, at denne robusthed er under pres fra flere sider.

Robustheden bliver presset af en stigende tilstrømning af udenlandske studerende. Udenlandske studerende kan være en gevinst for Danmark, men tilstrømningen er en udfordring, hvis de ikke bliver og arbejder i Danmark efter studierne. Og det er der desværre tegn på, at mange ikke gør. 

Robustheden er også under pres, fordi de studerende – især på de lange videregående uddannelser – stadig bruger længere tid på deres studier, end der forventes. Det kan blandt andet skyldes, at den økonomiske tilskyndelse til at blive færdig til tiden ikke er tilstrækkelig. 

Endelig er robustheden af SU-systemet udfordret af, at de unge i for høj grad søger mod uddannelser, der ikke matcher arbejdsmarkedets behov, hvilket øger risikoen for ledighed og mindsker den forventede indkomst efter studierne.

Derfor ønsker regeringen at omlægge SU-systemet, så det i højere grad bliver robust. 

Vi foreslår, at stipendiet reduceres, så det tilnærmer sig niveauet i de øvrige nordiske lande. Til gengæld forbedrer vi lånemulighederne, så de studerende fortsat kan opretholde samme forbrug som i dag, og vi giver de studerende mulighed for at arbejde mere under studierne uden at blive modregnet i SU’en. Dermed får den enkelte større frihed til at vælge mellem øget låntagning eller at arbejde lidt mere ved siden af studierne. 

Endelig benytter vi en del af provenuet fra en reduktion i SU-stipendiet til at forhøje beskæftigelsesfradraget til nyuddannede. Det bidrager til øget jobfokus hos de studerende og gør det mere attraktivt at finde arbejde i Danmark efter studierne. Vi sænker også skatten på arbejde, hvilket vil give nyuddannede en større gevinst ved at komme i job samt styrke den enkeltes fokus på at vælge uddannelser med gode beskæftigelses- og lønmuligheder.

Tilpasningerne af SU-systemet giver også plads til målrettet at prioritere flere ressourcer til at styrke kvaliteten af vores uddannelser og forskning. Regeringen foreslår, at der afsættes 50 mio. kr. i 2017, 0,6 mia. kr. i 2018 stigende til 1,0 mia. kr. i 2019 og frem til 2025 til en kompetencepulje. Det svarer til halvdelen af provenuet fra tilpasningen af SU-systemet frem mod 2025.

Publikationer