28.08.2017

Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger


Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger bruges til at tilvejebringe en systematisk kvantificering af samtlige fordele og ulemper, der er ved tiltag som fx et investeringsprojekt eller en ændring af offentlig regulering.

Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

De samfundsøkonomiske analyser bør således udgøre et centralt element i beslutningsgrundlaget, eftersom analyserne kan bidrage til at belyse, om et tiltag medfører samfundsøkonomisk gevinster. Derudover kan samfundsøkonomiske analyser fungere som et værktøj til at prioritere mellem forskellige udgiftsforslag samt pege på den bedst mulige løsning på et givent problem.

Formålet med Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger er at skabe et ensartet grundlag for samfundsøkonomiske analyser og vurderinger af forskellige tiltag. Vejledningen indeholder derfor en række retningslinjer, standarder og beregningsprincipper, der anbefales anvendt ved samfundsøkonomiske analyser og vurderinger.

Vejledningen indeholder en konkret gennemgang af, hvordan samfundsøkonomiske analyser bør gennemføres – skridt for skridt. Den samfundsøkonomiske analysemetode er dog ikke et standardværktøj, hvor den samme analyseform kan genbruges ved alle typer af tiltag. Vejledningen er derfor ikke en udtømmende facitliste, men et værktøj til at komme systematisk rundt om alle fordele og ulemper ved et givent projekt.

Der er lagt vægt på, at vejledningen skal være anvendelsesorienteret, snarere end en introduktion til det teoretiske grundlag for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Heri ligger også, at der i vejledningen er gjort nogle valg ud fra hensynet til, at vejledningen skal være operationel.

Formaliserede samfundsøkonomiske analyser og vurderinger kan i praksis ikke stå alene som grundlag for politiske beslutninger. Der vil være fordele og ulemper, som ikke er mulige at inddrage i den formaliserede analyse. Eksempelvis er et tiltags effekter på indkomstfordelingen mellem husholdninger en politisk vurdering i forhold til, hvilken vægt en given fordelingsmæssig profil skal tillægges. 

På samme måde bør resultaterne af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger ikke anvendes ukritisk som endelige svar på de forskellige initiativer. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at gennemføre et tiltag, selvom der beregnes et positivt samfundsøkonomisk afkast. Modsat vil et beregnet negativt samfundsøkonomisk afkast ikke nødvendigvis betyde, at det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføre tiltaget. Andre hensyn end de fordele og ulemper, der indgår i de formaliserede samfundsøkonomiske vurderinger, vil typisk skulle afvejes i forbindelse med beslutningen.

Vurderingen bør derfor suppleres med en kvalitativ beskrivelse af virkninger, som ikke indgår i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering, men som har betydning for den politiske beslutning, eller som vurderes centrale for det pågældende tiltag, fx mulige budgetrestriktioner mv.

Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger bygger videre på Finansministeriets vejledning fra 1999. Der er desuden inddraget viden fra faglitteraturen, foretaget empiriske vurderinger samt hentet erfaringer fra fagministeriernes vejledninger og andre lande. 

Det er hensigten, at vejledningen løbende opdateres, i takt med at der opnås erfaringer eller ny viden på området. Hertil vil væsentlige nøgletal løbende blive justeret i forbindelse med opdateringer af de økonomiske fremskrivninger og efterfølgende offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.


Publikationer