19.06.2014

Statens selskaber 2014


Hovedformålet med Statens selskaber 2014 er at give en samlet redegørelse for udviklingen i de selskaber, som staten helt eller delvist ejer. Ved udgangen af 2013 ejede staten aktier i 19 aktieselskaber, fire selvstændige offentlige virksomheder og tre interessentselskaber. Derudover omtales to offentlige institutioner - Eksport Kredit Fonden og Vækstfonden - der på mange måder drives som selskaber.

Forside til Statens selskaber 2014

2013 var et år, hvor efterdønningerne af den økonomiske krise stadig prægede de statslige selskaber, men også blandt selskaberne var der tegn på fornyet økonomisk fremgang.

For flere af de store selskaber med statslig ejerandel har fokus i 2013 været på effektivisering og konsolidering, kombineret med fokus på at styrke selskabernes kapitalgrundlag. DONG Energy har således i løbet af 2013 og 2014 gennemført en finansiel handlingsplan, der blandt andet har medført omkostningsreduktioner, frasalg og en udvidelse af egenkapitalen på ca. 13 mia. kr. Gennemførelsen af handlingsplanen har sikret DONG Energy et solidt økonomisk fundament for videre vækst. I DSB er selskabets effektiviseringsindsats begyndt at vise resultater.

I Statens selskaber 2014 beskrives disse begivenheder sammen med de overordnede økonomiske resultater samt udviklingen heri for de øvrige selskaber, som staten helt eller delvist ejer. Derudover indeholder publikationen en beskrivelse af selskabernes overordnede forretningsmæssige udvikling.

Blandt andet erfaringerne fra den økonomiske krise har givet anledning til at reflektere over, hvilken rolle staten spiller i forhold til selskaber med statslig deltagelse. Regeringen vil i løbet af 2014 fremlægge en ny politik for udøvelsen af statens ejerskab.

 

Hent publikation

Publikationer