Børsnotering af DONG Energy

FAQ - ofte stillede spørgsmål

Spørgsmålstegn

Ikke til offentligørelse i USA, Canada, Australien eller Japan

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om salg eller en opfordring til at afgive bud om at købe aktier eller andre værdipapirer i DONG Energy A/S ("DONG Energy"). Enhver beslutning om at investere i DONG Energy's aktier skal alene træffes på grundlag af det prospekt, som vil blive offentliggjort i forbindelse med en evt. kommende børsnotering. 


Timing
Hvorfor skal DONG Energy børsnoteres nu?

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i efteråret 2015 at genbekræfte aftalen fra 2004 om at børsnotere DONG Energy. Med aftalen besluttede partierne at DONG Energy skulle børsnoteres hurtigst muligt givet markedsforholdene. Som nævnt i ’Intention to float’ meddelelsen arbejdes der frem mod udsendelse af prospekt i sommeren 2016. Følges den plan vil DONG Energy blive børsnoteret få uger efter udsendelsen af prospektet. Det er dog væsentligt at bemærke, at der endnu ikke er taget beslutning om det endelige tidspunkt for udsendelsen af prospektet og dermed børsnoteringen, da dette fortsat vil afhænge af markedsforholdene.


Værdi
Hvad kommer aktierne til at koste?

Prisen på aktierne og dermed den samlede værdiansættelse af DONG Energy vil først blive fastsat på selve børsnoteringstidspunktet. ’Intention to float’-meddelelsen er udelukkende en meddelelse om, at man på et snarligt tidspunkt agter at gå på børsen. Den endelige beslutning om timing bliver annonceret via børsen og her udsendes prospektet samtidig. Prospektet vil indeholde et prisinterval for aktieudbuddet. Udsendelsen af prospektet markerer samtidigt begyndelsen af udbudsperioden. Den endelige pris på aktierne vil afhænge af bl.a. markedsforhold og investorernes syn på selskabet og fastsættes efter afslutningen af udbudsperioden. Prisen vil blive offentliggjort via Nasdaq Copenhagen. Dermed vil processen være helt sædvanlig for en dansk børsnotering.


Investorer
Hvem kan købe aktier i Dong?

Det er ikke kun professionelle investorer, der kan købe aktier i DONG Energy, når selskabet børsnoteres. Private investorer i Danmark kan købe aktier i DONG Energy i forbindelse med børsnoteringen.

Børsnoteringen foregår sådan, at en del af de aktier, som lige nu ejes af den danske stat, New Energy Investment, ATP, PFA og andre aktionærer i første omgang vil blive udbudt til en bred kreds af interesserede investorer. Det kan for eksempel være danske og udenlandske pensionskasser, investeringsforeninger og private investorer i Danmark. Dette udbud til mange forskellige typer af investorer er et normalt led i en børsnotering og skal sikre, at børsnoteringen får det bedst mulige resultat for selskabet såvel som aktionærerne.

Den endelige pris på aktierne er endnu ikke fastsat, men vil være den samme for alle typer af investorer. Ved børsnoteringen vil private danske investorer altså også kunne deltage og købe aktier i DONG Energy. Hvis der er flere købere til aktierne end det antal aktier, som bliver udbudt, vil der ske en reduktion af antallet af aktier, som fordeles til de interesserede investorer. Man kan således ikke være sikker på at få det antal aktier, som man ønsker. Hvordan denne allokering foregår, vil fremgå af prospektet.

Efterfølgende vil alle løbende kunne købe og sælge aktier i det nu børsnoterede selskab, ligesom man kan handle aktier i en lang række andre store danske virksomheder som fx Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og Vestas.

Den danske stat beholder dog mindst 50,1 pct. af alle aktierne i DONG Energy, hvorved staten fastholder kontrol over selskabet. EU-kommissionen har godkendt den danske stats status som kontrollerende ejer.


Sælgere
Staten sælger ud men beholder kontrol med DONG Energy

Den danske stat ejer inden børsnoteringen 58,76 pct. af aktierne i DONG Energy. I forbindelse med børsnoteringen vil staten sælge op til 8,7 pct. af selskabet. Det svarer til at staten kan nedbringe sin ejerandel til 50,1 pct. Staten har altså stadig kontrollerende indflydelse i selskabet, og der kan ikke tages beslutninger på selskabets generalforsamlinger, som den danske stat modsætter sig.

Ved offentliggørelsen af prospektet vil det fremgå, hvor mange aktier de resterende aktionærer agter at sælge, og dermed hvor mange aktier der samlet bliver sat til salg på børsen. 


C20-indeks
Bliver DONG Energy en del af det danske C20-indeks ved børsnoteringen?

Det danske C20-indeks opdateres to gange om året i starten af juni og december ved brug af to objektive kriterier: 

For det første skal selskabet være blandt de 25 virksomheder på Nasdaq Copenhagen med størst ’free flow’ målt på markedsværdi. Det vil sige, at værdien af de aktier, der reelt er tilgængelige og kan handles på børsen skal være meget stort. Et stort selskab hvor f.eks. en familiefond sidder på en meget stor andel af aktierne og ikke har nogen ambitioner om at sælge hele eller dele af deres andel, har sværere ved at komme i C20 end et mellemstort selskab, hvor alle aktier i princippet er til salg.

For det andet skal selskabets aktier være blandt de 20 mest handlede i en periode på 6 måneder ud af de 25 selskaber med størst free flow markedsværdi; der skal altså også være en løbende interesse for at købe og sælge aktierne, før man kommer med i C20-indekset.

DONG Energy bliver altså ikke automatisk en del af C20 indekset ved børsnoteringen, men hvis selskabet lever op til de to kriterier vil selskabet blive inkluderet i indekset ved næste revision i december.


Pris – hvordan fastsættes prisen på aktierne?

De sælgende aktionærer vil sammen med deres rådgivere fastsætte det prisinterval, som bliver offentliggjort i prospektet. Prisintervallet bliver fastsat blandt andet ud fra de tilbagemeldinger som rådgiverne modtager fra investorerne i perioden frem mod offentliggørelsen af prospektet. 

Efter offentliggørelsen af prospektet begynder udbudsperioden. I udbudsperioden vil private og institutionelle investorer afgive ordrer inden for prisintervallet, hvilket vil danne grundlag for de sælgende aktionærers beslutning om den endelige pris for aktierne. 

Den endelige pris vil blive offentliggjort efter udløbet af udbudsperioden.