Reduceret råderum kræver skarpe prioriteringer

Råderum frem mod 2020

Danske pengesedler

I de kommende år vil rammerne for den offentlige økonomi være stramme. De seneste tal viser, at råderummet til nye prioriteringer frem mod 2020 er nedjusteret fra ca. 15 mia. kr. til ca. 10 mia. kr., jf. figur 1. Dette skyldes primært en faldende oliepris, som reducerer skatteindtægterne fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen.

Figur 1. Reduceret råderum i finanspolitikken frem mod 2020

Reduceret råderum i finanspolitikken frem mod 2020

Anm.: I figur 1 er det viste finanspolitiske råderum baseret på den tekniske mulige offentlige forbrugsvækst (ekskl. afskrivninger) i 2017-2020. I figur 2 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ekskl. afskrivninger og baseret på input-metoden.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2013-2015, Opdateret 2020-forløb, september 2015 samt egne beregninger.

Det økonomiske råderum er de penge, som er til rådighed til fx at sætte skatter ned eller øge de offentlige serviceudgifter ud over det, der bruges i den offentlige sektor i dag. 

Med det nuværende skøn kan der altså uden nye tiltag eksempelvis højst bruges ca. 10 mia. kr. mere i den offentlige sektor i 2020, end der bruges i dag. Et råderum til nye initiativer på ca. 10 mia. kr. over fire år er snævert set i et historisk perspektiv.

Pengene kan bruges til politiske prioriteringer som fx bedre kræftbehandling eller skattelettelser. Der vil også være et stigende udgiftspres på de almindelige velfærdsydelser, fordi det øgede antal flygtninge øger befolkningen. Dette er kendt som det demografiske træk.

Det finanspolitiske råderum indregnes rent teknisk som offentligt forbrug – og svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,5 pct. i perioden 2017 til 2020. Det er en lavere vækst, end der har været historisk, jf. figur 2. 

Figur 2. Realvækst i det offentlige forbrug begrænset i et historisk perspektiv

Realvækst i det offentlige forbrug begrænset i et historisk perspektiv

Anm.: I figur 1 er det viste finanspolitiske råderum baseret på den tekniske mulige offentlige forbrugsvækst (ekskl. afskrivninger) i 2017-2020. I figur 2 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ekskl. afskrivninger og baseret på input-metoden.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2013-2015, Opdateret 2020-forløb, september 2015 samt egne beregninger.

De stramme rammer for den offentlige økonomi øger behovet for omhyggelig prioritering og for at se på, om man ikke kan løse en række offentlige opgaver smartere, så man får mere for pengene. De stramme rammer øger også behovet for at se på reformjusteringer, som kan øge råderummet i kraft af, at flere er i privat beskæftigelse i stedet for at modtage overførselsindkomst.