Sammenhængsreform

Lemvig Kommune: Tryghed og gode relationer mellem små og store

Fredag den 3. november var turen nået til Lemvig Kommune, hvor innovationsminister Sophie Løhde først besøgte Tryghedshotellet i Lemvig og derefter den nyligt indviede landsbyordning Nørre Nissum Skole- og Børneunivers.

Landsbyordningen i Nørre Nissum er ikke den første af sin slags i Lemvig Kommune. Til gengæld er den det seneste eksempel på, hvordan Lemvig Kommune lokalt samler børnene på tværs af alderstrin, og på den måde møder udfordringen med faldende børnetal i landsbyerne.

Lemvig Kommune har med landsbyordningen og Tryghedshotellet lavet løsninger, som sigter på at skabe bedre og mere sammenhængende tilbud og services for borgerne. Og det er netop sådanne eksempler, jeg leder efter på min tur rundt i landet, hvor jeg henter input til regeringens kommende sammenhængsreform, siger Sophie Løhde og fortsætter:

Det har været lærerigt at se, hvordan man forsøger at imødegå udfordringerne her i Lemvig og interessant at opleve, hvordan Landsbyordningen er med til at skabe gode relationer, når for eksempel de store børn leger med og læser for de små, slutter Sophie Løhde.
Innovationsminister Sophie Løhde på besøg i Lemvig

Innovationsminister Sophie Løhde på besøg i Lemvig

Læs mere om besøget her
Dagbladet Holstebro-Struer