Sammenhængsreform

Region Hovedstaden: Minister hørte om innovation og værdibaseret styring

Den 5. september besøgte innovationsminister Sophie Løhde Rigshospitalet, som en del af sin Danmarksturné.

På Rigshospitalet besøgte ministeren blandt andet Rigshospitalets Hjertecenter.

Her hørte ministeren blandt andet om værdibaseret styring i hospitalssektoren og om innovative patientcentrerede løsninger fra den kliniske verden. Her hørte de blandt andet om nye løsninger, der skal gøre det nemmere at være hjertepatient. I dag kan lægerne nemlig overvåge patienters hjerte meget tæt ved hjælp af ny teknologi.

På besøget deltog også regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen(S) og sundhedsminister Ellen Thrane Nørby.

Besøget var en del af Sophie Løhdes Danmarksturné, hvor hun samler inspiration og input til sammenhængsreformen.

På Hjertecenteret blev Sophie Løhde og Ellen thrane Nørby blandt andet præsenteret for SCAUT-projektet. Projektet er en avanceret kommunikationsplatform på mobilen, som bruges til at overvåge patientens egen pacemaker. Målet er skabe mere tryghed for patienten.

Projektet var et ud af tre projekter, der blev præsenteret for de to ministre.

Læs mere om besøget hos Rigshospitalet og hos Datalogisk Institut