Sammenhængsreform

Ringkøbing-Skjern Kommune: Synergieffekter og samarbejde

Fredag den 3. november gav den vestjyske kommune innovationsminister Sophie Løhde et indblik i, hvordan de arbejder med iværksætteri, frivillighed, borgerinddragelse og bæredygtighed. Det skete i form af besøg på Innovest, FrivilligVest og i Den Grønne Korridor i Skjern.

Kommunen slog allerførst dørene op til Innovest til en snak om, hvordan Ringkøbing-Skjern arbejder efter at skabe synergieffekter ved at bringe virksomheder, iværksættere og uddannelser under samme tag. 

Innovationsminister Sophie Løhde i Ringkøbing-Skjern ifm. sammenhængsreformen

Innovationsminister Sophie Løhde i Ringkøbing-Skjern ifm. sammenhængsreformen

På FrivilligVest fik innovationsministeren desuden et oplæg om aktivt medborgerskab og frivillignetværk og til slut blev ministeren kørt til Den Grønne Korridor, der officielt blev indviet i september. 

Den Grønne Korridor følger Kirkeåens 3,5 km lange snoning gennem byen og binder naturområderne langs Skjern Å sammen med byens grønne rum. Projektet er et konkret eksempel på det samarbejde mellem borgerne og kommunen, som Ringkøbing-Skjern stræber efter at etablere. 

Innovationsminister Sophie Løhde i Ringkøbing-Skjern ifm. sammenhængsreformen


Læs mere om besøget
Dagbladet Ringkøbing-Skjern