Sammenhængsreform

Svendborg Kommune: Demensby delte ud af erfaringer

”Bryghuset Svendborg demensby” lagde tirsdag den 10. oktober hus til, da innovationsministeren besøgte Svendborg Kommune.

Her bød demensbyens beboere ministeren velkommen, ligesom Sophie Løhde også havde lejlighed til at tale med repræsentanter for både de frivillige, støtteforeningen, medarbejderne og forskere fra University College Lillebælt.

Innovationsminister Sophie Løhde på besøg i Svendborg

Innovationsminister Sophie Løhde på besøg i Svendborg

Alle bidrog de med gode erfaringer og råd til ministeren i forhold til at udvikle demensomsorgen med udgangspunkt i blandt andet brugerinddragelsen og samskabelse.

Demensbyen er et inspirerende minisamfund, der er særligt indrettet til at give mennesker med demens og deres pårørende den størst mulige grad af frihed og tryghed, siger innovationsminister Sophie Løhde:

I Svendborg har jeg også været heldig at hilse på nogle af de dygtige medarbejdere og engagerede frivillige, vi har i den offentlige sektor, og som på hver deres måde gør en positiv forskel for rigtig mange borgere i en svær situation, siger innovationsminister Sophie Løhde og fortsætter:

Det har været et godt besøg, og jeg vil tage dagens mange indtryk med videre i mit arbejde med regeringens kommende sammenhængsreform, slutter Sophie Løhde.

Der bor i alt 125 borgere i ”Bryghuset Svendborg demensby”. 

Innovationsminister Sophie Løhde på besøg i Svendborg

Billederne er taget af Svendborg Kommune.


Læs mere om besøget


Ugeavisen Svendborg   
Svendborg.dk   
Fyens.dk   
Svendborgnyt.dk