Ledelse i særklasse

16-09-2009

I årtier har offentlige ledere lagt øre til alt det, de kunne gøre anderledes og bedre.

Befolkningen har krav på, at skattepengene bliver brugt så effektivt som muligt, så de offentlige ledere skal passe på pengene. Samtidig skal lederen sikre, at effektiviseringen ikke går ud over borgernes lige adgang til offentlig service eller svækker retssikkerheden i sagsbehandlingen. Offentlige ledere skal også kunne nytænke uden at fejle og samtidig tage ansvaret for nogle af samfundets mest tunge poster.

De offentlige ledelsesopgaver er ikke altid ligetil. Men nu skal fokus rettes mod, at de offentlige ledere faktisk løser nogle af samfundets vigtigste og sværeste opgaver på fremragende vis. Sådan lyder det fra Dialogforum for Offentlig Ledelse i ny kronik om de mange ledelsesudfordringer, offentlige ledere står overfor.

Dialogforum for Offentlig Ledelse blev nedsat i forbindelse med trepartsforhandlingerne i 2007 af regeringen, KL, Danske Regioner, AC og LO. Formålet er at bidrage til fælles forståelse af god ledelse og gøre opmærksom på de udfordringer, der er inden for offentlig ledelse.

Læs kronikken Ledelse i særklasse

Se Medlemmer af Dialogforum for Offentlig Ledelse