Økonomisk politik


Finansministeriet har hovedansvaret for at koordinere regeringens økonomiske politik. Ministeriet arbejder derfor med en række makroøkonomiske områder.

Danske pengesedler

Overordnet fastlægges den økonomiske politik med udgangspunkt i de såkaldte mellemfristede planer. Aktuelt er det regeringens 2020-plan, som danner rammen for finanspolitikken. Planen blev oprindeligt fremlagt i maj 2012, men den bagvedliggende fremskrivning af dansk økonomi er efterfølgende blevet opdateret med jævne mellemrum blandt andet i forbindelse med de årlige Konvergensprogrammer.

De mellemfristede planer udarbejdes generelt med henblik på at sikre, at finanspolitikken er holdbar set i et længere perspektiv. At finanspolitikken er holdbar betyder, at det er muligt at finansiere fremtidige offentlige udgifter, således at det offentlige forbrug pr. person og overførselsindkomsterne vokser i takt med indkomsten i økonomien, uden at det er nødvendigt at øge skatterne eller at den offentlige gæld vedvarende vokser som andel af BNP.

Den aktuelle 2020-plan fastlægger den udvikling i den (strukturelle) offentlige saldo frem til 2020, som er nødvendig for at sikre, at finanspolitikken er holdbar. For nuværende er det et krav, at der opnås balance på den strukturelle saldo i 2020. De mellemfristede planer er med til at sikre, at dansk økonomisk politik har høj troværdighed, og betyder samtidig, at den daglige økonomisk politiske prioritering foregår indenfor de rammer, som planen opstiller. 

Et andet vigtigt område er de løbende prognoser for udviklingen i den faktiske og den strukturelle saldo. Den faktiske saldo viser helt konkret, hvor stort overskuddet eller underskuddet på de offentlige finanser er i et givent år.  Den strukturelle saldo viser, hvordan overskuddet eller underskuddet ville se ud, hvis der var en såkaldt normal konjunktursituation. Dvs. en situation, hvor ledigheden hverken er høj eller lav, men netop er på et niveau som er foreneligt med en stabil lønudvikling. I beregningen af den strukturelle saldo korrigeres der desuden for forskellige midlertidige forhold – f.eks. i form af engangsindtægter eller -udgifter – som påvirker den faktiske offentlige saldo.  Den strukturelle saldo er et vigtigt finanspolitisk styringsmål, fordi det giver et udtryk for den underliggende stilling på de offentlige finanser.

Udviklingen i den faktiske og strukturelle offentlige saldo er de måleredskaber, som bruges til at holde finanspolitikken på rette spor. Et vigtigt formål med prognosen for den strukturelle saldo er, at den udgør grundlaget for fastlæggelse af udgiftslofterne som ifølge Budgetloven fastlægger størrelsen af de offentlige udgifter. Budgetloven udmønter tillige Danmarks forpligtelser i forhold til Finanspagten, som Danmark har indgået sammen med en række andre EU-lande.  Ifølge Budgetloven må det årlige strukturelle underskud således højst udgøre ½ pct. af BNP.  Herudover er Danmark i henhold til EU’s Stabilitets- og Vækstpagt forpligtet til at holde et eventuelt faktisk offentligt underskud inden for grænsen på 3 pct. af BNP. 

Prognoserne for udviklingen i den offentlige saldo er således med til at fastlægge rammerne for, hvor stort et finans- og udgiftspolitisk råderum regeringen har til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af bl.a. Finanslov, vækstpakker og andre tiltag.

Finansministeriet vurderer – i samarbejde med de øvrige økonomiske ministerier – de økonomiske konsekvenser for den faktiske og strukturelle saldo af alle politiske beslutningsforslag. Herudover vurderer Finansministeriet forslagenes effekt på det strukturelle BNP. Derfor er Finansministeriet ligeledes ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af de metoder og principper, som ligger til grund for beregningerne. Finansministeriet offentliggør løbende dokumentation til regneprincipper og grundlag for beregningerne. 

Som led arbejdet med den samlede økonomiske politik arbejder Afdelingen for Økonomisk Politik med følgende områder:

  • Skatte- og afgiftspolitik 
  • Offentlig gæld og låntagning 
  • Fordelingsvirkninger af økonomisk politik 
  • Beskæftigelse og arbejdsudbud 
  • Regulering af den finansielle sektor

Publikationer