Offentlige udgifter

Regneprincipper for adfærdsvirkninger af ændringer i de offentlige indkomstoverførsler, det offentlige forbrug og investeringer mv.

I en international kontekst er Danmark karakteriseret ved en relativt stor offentlig sektor, der varetager en række opgaver af hensyn til sundhed, sikkerhed, tryghed, natur og miljø, klima, fordeling mv. Helt overordnet kan en række udgifter til offentligt forbrug og offentlige investeringer medvirke til at understøtte arbejdsudbud og velstand sammenlignet med en situation, hvor de ikke blev afholdt eller var meget lave. Det gælder blandt andet en række af udgifterne til uddannelse, infrastruktur, ordenshåndhævelse, sundhed, forskning, ældrepleje, børnepasning mv. Det hænger blandt andet sammen med, at nogle offentlige udgifter kan være med til at udbedre såkaldte markedsfejl, herunder at der i fravær af offentlig medfinansiering kunne blive underinvesteret i eksempelvis uddannelse, grundforskning og infrastruktur. Afkastet af offentligt forbrug må dog forventes at falde, jo større det offentlige forbrug er.

Endvidere kan der både være positive og negative afledte dynamiske effekter af offentligt forbrug. Høj kvalitet i børnepasningen kan fx tænkes at øge forældres arbejdsudbud (ved fx at holde kortere barsel eller arbejde flere timer og lade børnene være længere i institution) eller stimulere børnenes læring og udvikling og derigennem styrke deres fremtidige beskæftigelse og produktivitet. 

Her på siden er der samlet et overblik over notater, der beskriver og forklarer grundlaget for Finansministeriets skøn for afledte virkninger på de offentlige finanser, primært igennem ændringer i arbejdsudbuddet, for tiltag vedrørende de offentlige udgifter.

Virkningerne af beskæftigelsesindsatsen samt på kontanthjælps-, dagpenge- og sygedagpengeområdet er beskrevet i rapporten Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet.

Læs rapporten Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet

Den tekniske opdatering af dagpengemodellen (foretaget i 2021) er dokumenteret i Dagpengemodellen – teknisk opdatering.

Læs Dagpengemodellen - teknisk opdatering

Regneprincipperne ved politikændringer på SU-området er skitseret i bilag 2 til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 607 (alm. del) af 20. september 2017.

Læs besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 607

Finansministeriets overordnede principper for indregning af afledte virkninger af offentligt forbrug og offentlige investeringer er beskrevet i rapporten Regneprincipper og modelanvendelse - dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer.

Læs Regneprincipper og modelanvendelse - dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer

I rapporten findes der ud over de overordnede principper en gennemgang og diskussion af potentielle dynamiske effekter af de enkelte dele af det såkaldte individuelle offentligt forbrug, herunder især: sundhedsvæsenet, undervisnings- og uddannelsesområdet og socialområdet (ældre, syge, invalide, socialt marginaliserede, familier, børn og arbejdsløse).

Tilsvarende er der en gennemgang af de mulige dynamiske effekter af de forskellige typer af offentlige investeringer, her med udgangspunkt i den overordnede opdeling i bygninger og anlæg på den ene side og forskning og udvikling på den anden side. Finansministeriet indregner BNP-effekter af ændringer i den offentlige investeringsramme.

For en beskrivelse af principperne bag opgørelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af konkrete offentlige investeringsprojekter henvises til Vejledning om samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.

Læs Vejledning om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Principper for virkningerne af ændret folkepensionsalder samt levetid er beskrevet i notatet  Regneprincip for arbejdsudbudsvirkning af ændret pensionsalder og levetid. 

Læs notatet Regneprincip for arbejdsudbudsvirkning af ændret pensionsalder og levetid

Principperne for virkningerne af seniorpræmien er beskrevet i Regneprincipper for de økonomiske konsekvenser ved seniorpræmien.

Læs notatet Regneprincipper for de økonomiske konsekvenser ved seniorpræmien

Finansministeriet indregner løbende virkninger af ændringerne i uddannelsesniveauet i de mellemfristede planer, herunder påvirkninger på beskæftigelsen, arbejdstiden og produktiviteten. Virkningerne indregnes ved brug af det såkaldte uddannelsesgennemslag. Uddannelsesgennemslaget er oprindeligt dokumenteret i Finansredegørelse 2014. Der er siden er lavet en række nye analyser af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse, Finansministeriets bagrund for at fastholde gennemslagene fra Finansredegørelse 2014, er begrundet i en række besvarelser til spørgsmål fra Finansudvalget, jf. fx besvarelse af Finansudvalget spørgsmål nr. 296 (alm. del) af 28 april 2022.

Læs Finansredegørelse 2014

Læs besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 296

Overvejelserne vedr. videreudvikling af Den Socialøkonomiske Investeringsmo-del (SØM) er beskrevet i notatet Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), dynamiske effekter og makroøkonomiske fremskrivninger.

Læs notatet Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), dynamiske effekter og makroøkonomiske fremskrivninger