Økonomiske forhold spiller en rolle for den enkeltes tilskyndelse til at være i beskæftigelse, til at arbejde mere eller skifte job og for incitamenterne til at forbedre kvalifikationerne ved uddannelse. Ændringer i de økonomiske forhold, fx i form af ændrede skatteregler, påvirker således incitamenterne til beskæftigelse, som på sin side kan påvirke arbejdsudbuddet – enten i form af ændret arbejdsmarkedsdeltagelse eller i form af ændringer i de beskæftigedes timeudbud.
Mens forskellen i disponibel indkomst ved henholdsvis løn- og overførselsindkomst har betydning for den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse, påvirker marginalskatterne tilskyndelsen til at arbejde mere og kan have betydning for incitamenterne til at lede efter bedre lønnede job. Der er selvsagt også andre forhold – økonomiske som ikke-økonomiske – som påvirker tilskyndelsen til beskæftigelse.
På den baggrund indregnes adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet af ændringer i indkomstskatterne, dels i form af en timeeffekt, idet omfang skatteændringen påvirker den marginale gevinst af den sidst tjente krone samt indkomsten efter skat, dels i form af en såkaldt deltagelseseffekt (eller ledighedseffekt), i det omfang skatteændringen påvirker gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst (målt ved den såkaldte nettokompensationsgrad). Grundlaget for de forudsatte adfærdsvirkninger af ændringer i indkomstskatter er blandt andet beskrevet i Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet. Fordeling og Incitamenter 2002 og Skattekommissionens rapport Lavere skat på arbejde, februar 2009).
Læs Fordeling og Incitamenter 2002
Læs Lavere skat på arbejde
Finansministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet igangsatte i 2019 et projekt om fornyelse af det empiriske grundlag for arbejdsudbudsvirkninger for ændringer i skattesystemet.
Læs mere om projektet vedr. fornyelse af det empiriske grundlag for arbejdsudbudsvirkninger for ændringer i skattesystemet
De umiddelbare virkninger ved ændringer i indkomstskatterne opgøres som udgangspunkt på baggrund af detaljerede oplysninger om fx indkomst-, fradrags-, og familieforhold i registerdata. Det samme grundlag anvendes til at opgøre fordelingsvirkninger og adfærdsvirkninger. Virkninger af ændringer i indkomstskatterne opgøres fx i den såkaldte Skattemodel, som er én af ministeriernes Lovmodeller.